af at blive kastet af nettet.
Vores forbindelse virker fint, men den trådløse router opfører sig indimellem helt skeløjet.
Den nægter at oprettet forbindelse… efterhånden er vi kommet frem til, at det sker, når her er mange unger på besøg, de har computeren med og alle sætter et stik i dåsen – og så nægter den os adgang.
Endelig tog de allesammen et andet sted hen og nu er der ingen problemer, så mellemste og jeg nyder at vi igen kan være online.

Igår var vi ved vandet for at finde ud af, om Emma er en vandhund.
Hun løb ikke hovedkuls ud i bølgen den blå, men da vi tog snoren af hende og begyndte at kaste med tang, løb hun glad og gerne ud i vandet, så vi regner med, at hun er lidt vandhund og så kan vi måske få hende gjort helt glad for vand.

Det var også første gang Emma var ude uden snor, så vi var lidt spændte på, om hun ville løbe væk, men heldigvis blev hun og legede sammen med os, og da hun skulle have snor på igen, skete det uden problemer – det gør altså det hele lidt nemmere.

Første stop var ved Als Odde, men her var der lavvande og så meget mudder, at vi slet ikke kunne bevæge os ud til vandkanten.
Vi kørte videre til Øster Hurup, hvor der var perfekt legevand til hunde og legesyge voksne.

M.h.t. indlægget igår, så svarer jeg lidt senere på kommentarerne, lige nu orker jeg ikke.
Jeg har så mange smerter, at jeg slet ikke kan se, hvordan jeg skal lære at leve med dem som en del af min hverdag – for at sige det helt ærligt.
Selvom digtet/ordene lød nedstemte, så føler jeg mig ikke ned sådan generelt set – jeg synger stadig, når jeg går tur og jeg nyder de ting jeg laver – problemet er alle smerterne som rider mig som en mare.
Familiemæssigt så tror jeg slet ikke, at min familie er gearet til, at jeg er blevet kronisk syg – jeg har påtaget mig meget ansvar og det er hele familien vant til, så alle slår sig i tøjret, når jeg ikke kan, det jeg plejer. De står heller ikke ligefrem i kø for at overtage mine pligter 😉

Nyd resten af søndagen – vejret kan vi ikke klage over.