Uinviteret
Uønsket
Sidder du som en stor sort fugl på min skulder
Udsynet
Overblikket
Har jeg mistet
Glæden
Håbet
Har jeg glemt
Jeg har revet og flået
forsøgt at skade dig
at fjerne dig
Når du bider i mig
stikker i mig
Når du borer kløerne ned i min skulder
Når du æder min sjæl
Hader jeg dig
Jeg har kæmpet mod dig
Bedt dig
Truet dig
Forhandlet med dig
Hvis du går
vil jeg være den perfekte
mor
kone
ven
aldrig ønske noget mere
Jeg har skreget
tryglet
grædt
Hvorfor?
Hvorfor mig?
Jeg har forsøgt at lære dig at kende
Inviteret dig indenfor
lyttet
prøvet at forstå
Jeg skreg og græd
da du sagde
at du var kronisk
at du ville blive her for altid
Hvorfor?
Sidder lige nu med kuldegysninger og mangler ord. Ord som kan trøste, ord som kan tage noget af smerten, ord som kan lindre din sjæl lidt. Men jeg kan ikke finde de vise ord. Det eneste jeg kan, er at sende dig mange varme tanker og et mægtigt stort knus.
Knus fra mig til dig.
Helle – det er forfærdeligt, at leve med en kronisk sygdom – føler med dig, selvom det er en ringe trøst. Også knus fra mig
Øv Helle!! Knus og tanker fra mig
Hej Helle !
tænker at du skriver et godt digt…men havde måske hellere været digtet foruden….nogle gange tror man at man kan få sygdom til at forsvinde med viljestyrke og ønsket om det…eller hvis man gør noget sundt eller bare….og det er ikke rart at måtte erkende at noget er kronisk og at det ikke altid opleves som en ven…..forstår godt frustrationen……
Sender dig også et stort knus og en masse tanker.
jeg kommer gerne og holder lidt om dig og fortæller dig, hvor dejlig du er!!!
Også mange knus og tanker her fra. Jeg kan tydeligt fornemme hvordan du har det i dag – det gør mig ondt at høre det er så slemt i dag Helle. Håber familien forkæler dig i dag Helle. Knus
Bare jeg kunne sende dig en masse positive energier her gennem æteren, bare jeg kunne fylde dit halvtømte glas, bare jeg kunne…….
Jeg kan følge dig lidt hen af vejen, kan ikke følge med hele vejen, jeg er ikke ramt på samme måde som du.
Jeg har dage hvor mit glas er halv tomt, jeg vælger gerne at trække dynen langt op over hovedet, eller sætter min ynglingsmusik i gang her på pc ´en, og helst på repeat. Jeg bliver hjemme, eller går en tur for mig selv. Jeg forsøger at blive væk fra mit netværk, jeg kan nemlig blive misforstået.
Jeg ville gerne kunne sende lidt af mit næsten fyldte glas til dig, for det vil ikke blive halvtomt eller næsten tomt, der vil faktisk komme mere i, bare det kunne hjælpe dig.
Her skinner solen, derfor lidt solstrejf er sendt til dig her og nu.
Op på hesten, når den kommer forbi, rid ud i verden igen.
Kære Helle. Hvor er det fint og præcist beskrevet. Men ordene gør mig selvfølgelig ked af det på dine vegne. Hvorfor? Hvem? Hvad?
Jeg kender selv spørgsmålene. Også spørgsmålet:- Hvad har jeg gjort forkert?
Men ingen har gjort noget forkert, sådan gik det bare.
Jeg håber virkelig for dig, du har det bedre i morgen.
Kærligt knus herfra.
Helle, dit digt siger alt om det at leve med en kronisk sygdom!!
Jeg håber det går lidt bedre med smerterne og sender dig kærlige tanker og knus. Håber dagen i morgen er bedre!
KNUS og mange medfølende tanker, fra mig til DIG !!!!!!!
Karen Blixen skulle efter sigende have fået en lukket konvolut med en formaning om, kun at lukke op hvis hun enten var ulykkelig eller meget lykkelig. Dette indtraf og hun lukkede op:
Det varer ikke ved!
Kære fantastiske Helle.
Nej, din sygdom kan du ikke trylle væk. Men du kan få et bedre humør, når tiden er til det. Der er efterår ude og inde lige nu.
Vær vis på, at din familie elsker dig alligevel.
Vi er kun mennesker.
Mange kærlige tanker sender
MB
Ingen kender dagen før den er omme…..
Men der er håb – ikke håb om at det kroniske skal forsvinde, men at det med tiden bliver en del af dig.
Din krop og sjæl er en skattekiste – i denne kiste er en masse diamanter; håndværkeren, ungerne, emma, det at tage billeder osv, men i kisten er der også en sten, den kroniske som føles tung og akavet.
Lige nu er det svært at se hvad denne sten kan bruges til og hvorfor den ligger i din skattekiste, men tro mig der er en mening med det.
Du kan og må ikke fornægte det – det er og bliver en del af dig – det tager tid – lang tid at nyde den sten, men hvis du ikke lærer det så lærer du heller ikke at nyde hele din skattekiste…
Du er i mine tanker og jeg vil sende dig et blog kys
Ord bliver fattige… Krammer
Jeg må nok sige det var ord, der satte tankerne igang. Jeg, som bare kvidere når jeg har lidt ondt i skulderen. Det er jo ikke noget i forhold til dig, som næsten har ondt hverdag. Håber du har fået det bedre og kan glæde dig over de dejlige solskinsdage vi har fortiden.
Knus Gitte
Phew, ord med meget dybe følelser må jeg sige. Intet jeg kan sige og intet jeg kan gøre, vil gøre det mindre smertefuldt for dig. Men hvor ville jeg ønske jeg kunne.
Mange varme tanker og kram.
Åh, Helle – de varmeste tanker og knus – og jeg kommer også gerne og giver dig dem IRL – hvis du skulle have behov …
Tak allesammen – I er dejlige og søde og omsorgsfulde og jeg elsker jeres gode, kloge og varme hilsener.
Smerterne har været ekstra slemme i lang tid – jeg tror, at det er det som gør det hele så svært lige nu…
Jeg synes selv, at jeg “gør noget godt” for mig – går nogle dejlige ture med Emma, tager nogle billeder, som jeg kan lege med, men alligevel er det skide svært.
Tak fordi I gad læse med, lytte og forstå.