Sidste uge var en uge efter ungernes hoveder.
Ingen skoletaske og ingen lektier.
Skolen skulle udsmykkes og alle havde fået et oplæg.
Lørdag formiddag var forældrene inviteret ned for at se kunsten…
I yngstes klasse havde de lavet masker, som skal hænge på gangen i fremtiden.

Jeg var af den overbevisning, at ungerne havde brugt deres far som inspiration…

Håndværkeren havde først udtalt, at yngstes maske lignede Quasimodo, men da han hørte min teori, trak han denne udtalelse tilbage. 😉
Mellemste havde frabedt sig besøg i klassen, det er åbenbart ikke sejt at få mor til at myldre rundt… men sådan kan man ikke holde en mor fra fadet, så jeg troppede op og fik et smil og en rundvisning, så det var nok ikke så tosset, at mor var kommet 😉

Jeg var glad for, at jeg fik et kig – det var en fin udstilling de havde lavet. En hel hær af dukker, hvor hver enkelt symboliserede en tresser-ting.
Emnet var tresserne – og hver gruppe havde sit emne.
Mellemste havde været med til at lave en soldat – symbol på USA’s deltagelse i Korea-krigen.

Af andre emner kan jeg nævne: “Beatles”, “Kvindefrigørelse”, “Månelandinger” .
Jeg var imponeret.
Jeg meldte mig også, hvis dukkerne skal smides væk efter brug, så må soldaten hænge i min stue…



Det er så dejligt at se når de har sluppet fantasien løs. Og det ser da ud til det er sket der.
Hvor er det flot og sikke en fantasi – jeg kan godt savne de emne uger ungerne havde da de var yngre og gik i skole 🙂
Hahahaha der var nogenlunde samme ordveksling mellem os, da vi så den trold Anden havde lavet 🙂
Hej Helle !
det er nok noglre kreative børn du har men som man siger: æblet falder ikke langt fra stammen……jeg kan godt se lidt af det med at masken havde far som inspiration…men lad være med at sige det til ham (hihi !)…..superseje børn du har….det er bare flot lavet..meget udtryksfuldt…kan godt forstå at du har lagt billet ind på soldaten….
venlige tanker Anita
Hvor er det bare dejligt når skolen giver børnene mulighed for at fortælle noget på en anden måde en bare skrive en stil, eller give referat af en tekst.
Alle eleverne har taget fat med stor glæde, og skabt præcis det de mente omhandlede det tema deres klasse var blevet tildelt. Det har de alle gjort meget flot.
Hvor er det fedt at læse om sådan en oplevelse.
idrk, bringer minder om de hæsligheder man selv lavede i folkeskolen
Jonna: Ja det er skønt 🙂
Marianne: Det kommer jeg nok også til 🙂
Anita: Tak – en soldat kan man da altid bruge 🙂
Karin: Ja, du har ret – at skulle have gang i fantasien er skabende 🙂
Tykke: Jeg synes faktisk, at det er nogle fantastiske ting, som ungerne har lavet, men sådan har vi jo lov til at have hver vores smag – og hver vores minder 🙂
Altså Joan du smuttede lige men du skal da ikke glemmes 🙂 Det er fordi vi er sådan nogle hurtige koner 😉
Hvor er de sjove, der har helt sikkert været mange timers arbejde 🙂
Janne: De har helt sikkert brugt mange timer 🙂