Fru Nielsens Hverdag header image 2

Mest snak.

Skrevet lørdag d. 16. august 2008 kl. 14:12 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Min fredag endte med at blive en dag fyldt med snak – god snak. 🙂

Klokken halv ni havde jeg en aftale med en tidligere kollega.
Jeg har engang lavet en hjemmeside til/for hende og den trængte til lidt opdatering.
Hun trængte også til lidt oprydning og kopiering af sine billeder, så hun lod sin bærbare stå her… så det gjorde jeg igår.

Ved middagstid blev Emma og jeg enige om, at vi trængte til lidt middagssøvn, så vi snuppede lige 1½ time arm i arm.

Yngste kom hjem kl. 14 og vi kørte i Fakta. Da vi kom tilbage var håndværkeren kommet hjem og vi havde fået gæster. Gæsterne havde været så venlige, at redde mit strikketøj – Emma havde hentet det på sofabordet og trukket det rundt i hele huset – så det ene nøgle lignede nærmest twist. Fy Emma.

Gæsterne tog hjem kl. 21 og så var der nogle småting at lave, inden jeg var klar til at gå i seng – så min egen computer blev slet ikke motioneret igår.

Idag har håndværkeren været igang med at tage taget af den anden side af huset.

Emma har haft en legekammerat på besøg og endnu engang blev hun stukket af en hveps. Ikke fordi hun napper dem, det har hun lært er dumt, men da hun kom løbende, fløj den ind under benet og stak hende i lysken. Det varede et stykke tid, før hun turde lege igen.

Nu sover Emma, hun er jo kun en lille hvalp, så hun bliver træt af al den legen og løben omkring.

Jeg er ved at forberede en sofaplads med strikketøj og vand – så skal jeg se håndboldherrerne spille mod Island, jeg synes altså, at de islændinge er gode, så de skal vist ikke være for sikre på en sejr.

Jeg har endnu engang mange billeder på begge kameraer, så jeg er glad for, at jeg i torsdags fik styr på alle mine andre billeder… fruNielsen styr din fotolyst. ;D

Jeg håber, at du nyder solen og varmen – det gør jeg 😀

0



6 kommentarer ↓

  • Anne, Mandagspigen

    Strikketøj, te, og fjernsyn er også klar her hos mig…nu har de altså bare at spille en god kamp !!

  • anita thomhave simonsen

    Hej Helle !

    forstår godt din fotolyst og det er nemlig fedt at tage billeder….men jeg kan godt se at de tager tid…ikke at smække på men der skal jo også lige lidt kommentar på og de skal måske kategoriseres m.m.
    men jeg nyder at kigge dine billeder og går da også ind imellem ind på din flickrstream og kigger med…du tager nemlig gode billeder…sådan…

  • anjoe

    Jeg håber ikke, at du fik vandet i den gale hals, eller at strikketøjet tabte maskerne 😀

    Hørte håndboldresultatet i radioen, og det var ikke noget at juble over – så på bt.dk, at Ulrik rasede over de svenske dommere…

    Nåh, du og familien kan nok hygge Jer resten af weekenden, ik’ 😉

  • Jette

    Åh Helle, kunne du ikke lige rydde op i mine billeder også…. jeg vil hellere bruge tiden på noget andet 😉

  • Else

    Helle – du er sikker på du ikke snart har en strikkende hund 😉 Det er måske derfor Emma overfalder garnet 😛
    Håber I får en skøn weekend 🙂

  • Helle K.

    Anne: Den kamp var ikke noget at råbe hurra for 🙂

    Anita: Jeg redigerer alle mine billeder – ser dem ihvertfald på skærmen og vurderer, derefter lægges de i mapper og kopieres til harddisk og dvd. så det tager tid.

    Anjoe: Tæt på 😉 Vi har hygget kan man sige – men håndværkeren har arbejdet hele tiden. 🙂

    Jette: Jeg har været for god ved hende – jeg kunne ikke sige nej 😉 men har jo ellers nok selv 🙂

    Else: Måske er den ved at lære det 😉