
Jeg har en ide om, at de ting vi ønsker Emma skal være vant til/glad for som voksen, det er vi nødt til at gøre hende bekendt med nu.
Jeg har den plan, at når det regner, så skal hun være klar over, at jeg har tænkt mig at vaske hendes poter og tørre hende i et håndklæde, så det forsøgte vi os med iaftes.
Håndværkeren er i gang med at sætte hegn om hele haven, så hun kan løbe og lege frit – uden at bliver lokkeet af hunde og børn – som hun slet ikke kan modstå. Hun er endnu ikke løbet ud, men det er bedre, at hun kan være der sammen med mig, uden jeg skal være bange for , at hun løber væk – jeg kan jo ikke indhente hende, hvis hun virkelig får lyst til at løbe.
Tilbage til iaftes, hvor hun gravede og gravede – hun elsker at grave, så poterne og brystet var sorte af jord. Da vi skulle ind, lukkede jeg lunken vand i vasken i baggangen. Håndværkeren satte hende ned i det og vaskede poterne, det fandt hun sig i uden de store sprællerier. Bagefter blev hun tørret og var klar til sofaen. 🙂
Ældste er ved at gøre sig klar til jobbet.
Hun har været der en gang. Hun blev ringet op kl. 8.45 af hende der havde morgenvagten, hun kunne ikke åbne pengeskabet, det skal åbnes ved hjælp af en fingeraftrykslæser, så jeg måtte slå et håndklæde om håret og køre hende derned, så hun kunne få åbnet inden kl. 9. De første kunder stod allerede standby på fortovet. 😉
Ældste er lidt ked af det. Hun arbejder i et barselsvikariat i Fakta. Nu har det udviklet sig sådan, at pigen som skulle på barsel, kun har været væk en måned og hun kommer tilbage i næste uge – så ældste står uden job i løbet af kort tid. Det er rigtig surt.
Hun har søgt hos hjemmeplejen, men hun agter også at søge ind som vikar i den lokale folkeskole.
M.h.t. min snak om lægebesøg og rheumatolog, så har jeg brugt et par dage til at tænke store tanker – tak for de gode input jeg fik – og jeg tror, at jeg er ved at være afklaret omkring, hvad det er jeg vil. Jeg har fået sat ord på nogle af de tanker, som har væltet rundt i hovedet. Inden torsdag vil jeg forsøge at få noget skrevet ned, så jeg har noget at holde mig til, når jeg skal tale med min læge.
Her er skyer, men lunt, så vejret er fint til gåtur og terrasseliv – nyd din dag, som jeg vil nyde min.
0



Hvor er I kloge, mht. Emma. Jeg ville ønske, dem som havde vores hund først, havde gjort det samme. Når vores skal i bad, er det lige før vi skal bruge skibstrosser, for at holde hende.
Synd for ældstepigen, at jobbet glippede. Håber hun finder noget, det gør hun helt sikkert.
Hvor er det rart at læse, du er afklaret omkring hvad du vil. Uhh, det er en god ide, det der med at skrive, hvad man skal huske at snakke med lægen om. Det tror jeg, jeg vil notere.
God dag, omend den er noget overskyet.
Helle: Det var en af grundene til, at jeg ikke ville have en brugt hund – at jeg selv gerne ville præge hendes vaner 🙂 Jeg kender flere som har hunde fra internater og det er søde hunde, men de er jo nødt til at finde sig i unoderne – eller ihvertfald kæmpe med dem.
Ældste er ikke blevet fyret endnu, men det er det hun regner med vil ske. Det er selvfølgelig mere synd for pigen, som skulle have været på barsel – at det gik som det gjorde, men alligevel synes jeg godt, at hun må være lidt egoistisk også…
Jeg har tidligere skrevet ned inden lægebesøg og det er en stor hjælp – så man får det hele med.
Din Emma er skjønn! Vi har også en hund som heter Emma. Hun har ikke turt å svømme før nå når hun går i sitt femte år! It IS possible to teach an old dog new tricks!
Hej Lisbeth – og velkommen her 🙂
Tak – godt hundenavn 🙂
Når vejret igen bliver bedre, vil vi en tur til stranden, bare for at se, hvad Emma siger til havet 🙂
Hej Helle !
åh hvor er det en god idé og jeg kan fornemme at det allerede virker for det lyder som om at hun finder sig i at blive vasket på poterne og få dem tørret…så skal det bare vedligeholdes og med det vejr vi har og vinteren i sigte (ja der er selvfølgelig laaang tid til) så er det godt at starte med at køre vaner ind med sin hund….og Emma virker nem….og så er det så rart med en indhegnet have, hvilket vi også har…..dog måte vi lige forhøje hegnet ud mod vejen for hun sprang simpelthen lige op i luften og skruede sig over en dag en af hendes hundevenner gik forbi…
Hej Anita: Den virker 🙂 men hun er også nem – og så er hun jo ikke så stor, det gør det nemmere…. jeg ville jo ikke kunne tumle en større hund, jeg kan mærke, at det nogle gange er lige i overkanten med Emmas kræfter, men en mindre hund end Emma, det kunne jeg ikke forestille mig. Genboen har en lille bitte hund – den er mindre end en kat… jeg ved ikke, hvad det er for en.
Jeg tror også, at Emma kan springe ud, men hun skal ikke gå der som en hundegård, det skal bare være, så hun har mulighed for at løbe rundt uden snor, så jeg regner med, at det går… hun er meget interesseret, hvis der er hunde eller børn udenfor haven.
Hej Helle !
Vi bruger heller ikke vores indhegnede have som hundegård…det er også for at hun skal kunne være fri uden snor i haven uden at vi skal være nervøse for at hun findet et sted og løber ud eller hopper ud……og vi lader hende ikke være i haven uden vi er der…ellers tager vi hende med ind…hun kan selvfølgelig godt være i haven og vi så lige går ind og henter kaffe eller andet, men hun skal ikke være der alene med døren til huset lukket..det skal være sådan at hun kan komme ind selv, hvis vi lige er gået ind efter nået….her i sommer er det fint at have åben dør, men når det bliver koldere, så går vi enten ud i haven med hende eller tager hende med ind…..det er også fordi der kunne komme en løs hund forbi på vejen og hoppe ind og der kunne jo opstå klammeri…eller hvis der kom nogle mennesker forbi, der kunne finde på et eller andet…..ikke fordi der gør hernede i engen…..men vi vil også gerne være sammen med vores hund….når vi er på arbejde, så er hunden inde i huset og har sin kurv og vandskål og har også mulighed for at lægge på sengen..den har entreen og soveværelset, som den kan opholde sig i……vi syens ikke den skal gå rundt ude i haven alene uden vi har opsyn med den….det glæder mig at du tænker på Emma som en hund, der skal have det godt og en hund man skal være rar ved…
venlige tanker fra Anita
Hej Anita
Hvis min kommentar lød som en beskyldning om, at I ikke er gode ved jeres hund, så vil jeg gerne sige undskyld. Det var ikke meningen. Jeg er da sikker på, at I er gode ved jeres hund 🙂
Hilsen Helle
Hej Helle !
jeg tror bare jeg fik lyst til at fortælle at vi ikke brugte haven som hundegård fordi jeg læste dit nyeste indlæg om din nabos hund og jeg kunne aldrig finde på at sætte min hund i hundegård mens jeg ikke var hjemme….men det er der nogen der gør og nogen er måske nødt til det, hvis hunden splitter møblerne ad…..men det er ihvertfald en dårlig idé og sætte strøm til…så kunne det måske være en idé at grave noget trådnet af en slags ned i jorden rundt om hundegården, hvis den den har tendens til at ville grave sig ud….og lægge trådnet på som loft, hvis den vil springe over…..det er selvfølgelig rart at de gerne vil holde deres hund inde, så den ikke smutter over I Jeres have…..men det skulle ikke være nødvendigt at sætte strøm til et evt. hegn om hundegården eller hvordan de har tænkt sig det….der kunne jo også komme nogen udefra…..men jeg synes da I skal prøve at snakke med naboerne om at I er kede af, hvis det er på grund af jeres snak om at den jager jeres kat, der gør at de går så drastisk til værks….før noget andet i hvert fald……
Anita: Jeg var bare bekymret for, at der var sket en misforståelse 🙂