Forleden overtalte jeg håndværkeren til at køre mig til Rold – så jeg kunne se solnedgangen.
Det gad han ikke rigtigt, så vi endte mellem Rold og Arden – et sted hvor jeg kunne se lidt af solnedgangen, men ikke rigtigt alligevel – bakken mod Rold skjulte det sidste afgørende minut.
Det øjeblik hvor solen er næsten nede, hvor skyggerne bliver sorte, hvor modlyset er perfekt. Lige nøjagtigt det øjeblik blev jeg snydt for, men til gengæld lovede han, at en dag i ferien, så kører vi ud til Vesterhavet og bliver der til solen er gået ned – jeg glæder mig.
Hos Tina har jeg flere gange set nogle fantastisk smukke solnedgange, det har inspireret mig, men disse billeder kan overhovedet ikke sammenlignes med hendes perfekte billeder – det er kun et første forsøg.
Desværre bor jeg lidt forkert m.h.t. både solopgange og solnedgange, så jeg er nødt til at flytte mig efter begge dele.
Billederne kommer i tilfældig orden uden kommentarer:
Hvor er det nogen smukke billeder du har taget, du er så fantastisk til at se det enkle og fange det…
Dine er nu også flotte… jeg elsker solnedgangen, man får ikke flottere himmel.
Det ik så ringe endda 😀
Det er da nogle helt utrolige smukke billeder. Du er altså en ørn med det kamera. 😉
hej Helle!
jeg synes dine billeder er gode…dejlige anderledes solnedgangsbilleder end de gængse med solen, der går ned i horisonten ud over havet….dem ser man så mange af..nej dine er personlige og jeg kan rigtig godt lide dem, hvor kornet ser buttet ud..nr. 5 og 6 fra oven….du gør det da meget specielt og laver nogen gode billeder…
Skønne og smukke billeder!
Tak for rosen Helle 🙂 Jeg vil dog sige at dine billeder bestemt ikke er dårlige :):)
Hvor er det smukke billeder – jeg er vild optaget af de billeder med det vejende strå…..
Hold da helt op nogle fantastiske billeder 😀
Tak allesammen. 😀
Det er svært at bedømme de billeder man selv har taget, men jeg synes ikke de er helt perfekte… eller også skal jeg lige vænne mig til dem. 😉
Anita: De buttede strå var et sats – de var slet ikke med i planerne til at begynde med…
Karin: Tak – de vajende strå var det jeg havde planlagt fra starten, at de blev lige sådan, var tilfældigt.
sister Bonde: Er du jyde 🙂 vi er forsigtige med ikke at sige for meget 😉
Tina: Tak jeg glæder mig til at komme ud en aften hvor der er mere mørkt…