med valmuerne.
Hvergang jeg tømmer kameraet og finder nye valmuebilleder, så er der nogle, som jeg MÅ vise frem.
Idag – på sådan en lidt kølig og halvmørk dag, så kan farverne give lidt liv og glæde.
Der er mange billeder, men ikke ens.
En ny farve.
Et nyt perspektiv.
Et nyt stadie i forfaldet.
Jeg glædede mig, da jeg tog billederne.
Jeg glæder mig, når jeg ser dem igen.
dejligt at se valmuebilleder..jeg kan heller ikke få nok at den dybe rødorange farve m.m. så der kommer nok snart nogle valmuer på ovre på min blog…al magt til valmuerne….
Det er sgu også nogen fede billeder! – Flotte er de! Sig mig er du helt holdt op med at besøge mig?
Anita: Al magt til valmuerne – hørt! 🙂
Deborah: Nej det er jeg ikke, jeg har kigget ind i løbet af ugen, men alting har været lidt hektisk – og jeg kan ikke få dit feed på google reader, så nogle gange er du havnet i “anden omgang”.
Jeg regner med, at jeg snart bliver lidt mere stabil… 🙂
Tak for roserne til billederne 🙂
Hold da helt op hvor er de flotte – tager du så frøene og sår andre stæder eller lader du dem så sig selv.?
Catarina: Nu findes der ikke noget “plejer” endnu – men mon ikke jeg bare lader dem så sig selv. 🙂
Det var så lidt! Og tak for din hilsen idag, den blev jeg rigtig glad for!
et cetera» Blogarkiv » Valmue-søster - 18. juni 2008 - kl. 08:21
[…] og jeg er ikke alene, jeg har “lidelsesfæller” både her og […]