Fru Nielsens Hverdag header image 2

Sådan en lørdag

Skrevet søndag d. 15. juni 2008 kl. 09:59 og gemt i: [dit og dat]

skulle man da mene, at jeg ville have masser af tid til at blogge…
Men sådan en lørdag, hvor håndværkeren har fri, kan der let bliver alle mulige ting, som skal ordnes, hentes, arrangeres og færdiggøres.
Igår startede vi tidligt, mellemste skulle til fodboldkamp.
dernæst gik håndværkeren igang med at lave en lysning omkring døren og vinduerne i soveværelset.
Lige før middag fik jeg ham overbevist om, at det ville være en god ide, at køre mig til Nørager.
Lisette har netop åbnet en strikkebutik og der kunne jeg købe Kaunis effektgarn til Super karlas Sjal.
I bilen og afsted.
Håndværkeren har altid meget at fotælle, så pludselig var vi kørt for langt og var endt i Ladelund.
Nå men han kendte en genvej, så vi drejede mod venstre og tog retning mod Nørager.
Vi ankom 1 minut over 12, så jeg løb det bedste jeg havde lært, og nåede ind i butikken, inden hun lukkede – og der kom en kunde mere, inden jeg gik, så det var ok.
Lisette havde også arrangeret strikkedag i haven, men det var min tid ikke til igår.

Dernæst skulle vi til Aalborg. Mellemste skal med håndværkeren på arbejde på tirsdag – jobskygge det er vel som da vi var i praktik? – derfor skulle han have et par arbejdsbukser med plads til værktøj og udstyr…

Jeg har bandet en del over den trådløse forbindelse herhjemme – jeg fandt ud af, at den ikke sendte på fuld kraft – nogle gange slet ikke, så jeg fik også købt ny router med trådløs sender og nu kører det bare for mig, det gør det hele lidt nemmere, at jeg kan smide computeren hvor jeg har lyst og gå i gang, uden at skulle have en ledning draperet over gulvet i stuen og gangen.

På vejen hjem kørte vi i Plantorama, vi havde aldrig været der før – og vi ville se efter nogle hyldetræer. Vi fik to alm. hyldetræer og et med røde blomster, de skal stå i hjørnet af haven, så vil jeg med tiden være selvforsynende til hyldeblomstsaften.

En enkelt lavendel fik jeg også i kurven, den skal stå på terrassen og dufte og tage sig ud…

Hjem til aftensmaden, som skulle være lidt særligt – engelske bøffer af den møre slags, og for en gangs skyld ville håndværkeren drikke et glas rødvin, han hører nemlig til den sjældne race af håndværkere, som stort set aldrig rører øl, vin eller spiritus.
Jeg drak også et halvt glas, men jeg har fået lidt dårlige oplevelser med rødvin og den medicin jeg tager, så jeg er meget forsigtig.

Pludselig skulle ældste køres til fødselsdag i Sørup, så heldigt, at vi ikke havde drukket mere.

Vi besluttede, at vi ville se efter hyldeblomster på vejen – og nordpå omkring Støvring er der mange, store og flotte træer, men vi ville se på mit sædvanlige sted i Willestrup skoven. Desværre havde de været tidligt på færde i år, så de var stort set allesammen afblomstrede. Samtidig begyndte det at regne, så den indsamling er blevet udsat indtil vi igen har tørvejr. Hvilket vi heller ikke har idag – heldigvis. 😉

Nu vil jeg lege lidt med billeder.
Strikke på mit strikketøj, som jeg fik begyndt på kl. 00.30 i nat 🙂
Støvsuge hvis jeg ikke kan finde en undskyldning.

Nyd din regnvejsdag – hvis du er så heldig, ellers nyder du bare dagen alligevel. 🙂

0



9 kommentarer ↓

  • Lene

    tak Helle, her er det bygevejr, så vi holder os indendøre, læser avis, bøger og nu vil jeg strikke lidt 😉

  • Lene

    Øh jeg glemte at du må også nyde din dag 😉

  • Catarina

    Tak og i lige måde Helle. Her har det endnu ikke regnet, men det ser efterhånden lidt faretruende ud.

    Sikke en aktiv dag I havde i går og en rigtig hyggelig middag. Her drikke vi også kun sjællent noget med alkohol. Det sker at vi går et enkelt glas, men der kan godt gå måneder imellem. 😉

  • Helle K.

    Lene: Tænk at man skulle længes efter regn? 🙂 det lyder nu hyggeligt hjemme hos jer 🙂

    Catarina: Vi har fået et par heftige byger, men nu aner jeg solen. 🙂
    Jeg har det bedre uden 🙂

  • Gitte

    Det kunne nu ha været hyggeligt hvis du var kommet til strik hos Lisette,- jeg var der og det var smadderhyggeligt 🙂 Skøn lille butik hun har fået sig i Nørager.

  • Helle K.

    Gitte: Ja for søren da – det tænkte jeg slet ikke på, at der evt. ville komme nogle jeg kendte – var der flere “kendte”?
    Det er en fin og hyggelig lille butik – der vil jeg hente garn igen, helt sikkert. 🙂

  • Anette B

    Helle – hvor kan jeg finde/købe den opskrift på sjalet henne?

    Muligvis har jeg spurgt i et andet indlæg om det samme – ellers har jeg bare haft intentioner om at spørge om det 😛

  • Helle K.

    Anette: Jeg har lånt en bog på biblioteket, hvor opskriften var i – så har jeg taget en kopi af den – det er vel ok, når den er offentlig 🙂
    Jeg vil godt maile en kopi, du kan bare sende en mail. 🙂

  • Anette B

    Helle: Super – det gør jeg straks 😉