Fru Nielsens Hverdag header image 2

Kattens …

Skrevet onsdag d. 4. juni 2008 kl. 07:57 og gemt i: [kat]

Torsdag aften besluttede vi, at vi alle skulle sove her i det nye hus.
Ældste, yngste og jeg kørte over efter katten.
Vi pakkede den ind i et håndklæde, så den ikke kunne kradse – den er vildt bange for at køre i bil.
Nede i bilen slap den fri – de turde ikke klemme den – så den sad og stirrede ud af bagruden mens den knurrede – hele vejen.
Da den kom ind blev den sat ned og den styrtede ind under ældstes seng.
Hun snakkede med den og efter kort tid, kom den ud og niflede rundt.
Den spiste og spandt, så det var en lyst.
Fredag morgen lukkede vi døren op og den gik ud i haven og rundt i nabolaget.
Det gik fint i 3 dage, hvor den gik til døren, når den ville ud og kom ind igen, når den var klar – døren stod åben hele dagen, så den kunne gå ud og ind.
Søndag aften ville den ud, da vi gik i seng. Jeg tænkte ikke lige på, at den så ikke kunne komme ind om natten… men mandag morgen var den væk.
Hele mandagen kaldte vi med mellemrum, men den kom ikke.
Tirsdag formiddag kørte ældste og jeg over til det gamle hus.
Vi ville gå rundt og kalde i haven.
Køberens far gik derovre, han var i gang med at rive inventar ned. Vi spurgte, om han havde set en kat – og jo det havde han, den var løbet ind i huset, da han kom og han kunne ikke fange den – og slet ikke finde den.
Vi fik lov til at gå ind – og ældste fandt katten på øverste etage inde i et skab under en hylde. Den sad og var helt vildt bange. Hvem ved hvor meget han har jagtet den ???
Vi pakkede den ind i et tæppe og den blev helt afslappet, da jeg fik fat i den. Den fandt sig i, at køre i bil og da den blev sat ned herovre gik den ud til sin madskål.
Dørene står stadig åbne og den går ud og ind, så må vi se, om det går denne gang.
Jeg kan ikke have dørene lukket, når solen skinner – og en kattebakke nægter jeg at have indenfor dørene, så må katten altså bare lære det 🙂

0



7 kommentarer ↓

  • Joan

    Hvor synd for den, at han var løbet “hjem” .. han er nok blevet jagtet grundigt – manden kunne jo ikke vide det var jeres. Her bliver katte fulgt til dørs – hold da op – det eneste tidspunkt vi ser Basse løbe på, er når der er en kat her heeh..

    weee jeg har set jeres nye hus. Nysgerrigheden løb over, så vi kørte lige forbi 😉 Det ser dælme flot ud. Næste gang kommer jeg ind 🙂

  • anita thomhave simonsen

    jamen det var synd..også for Jer med de bekymringer der følger når katten er væk..har selv haft katte…men det var godt I fandt den igen…ja jeg kan godt huske de bekymringer, når man flytter og om kattene kan finde på at løbe væk….mine katte var heller ikke vild med at komme ind i en bil……vi var nødt til at have dem i en kattekurv, men vi skulle ikke lige klø dem i kurven mens vi kørte bil, for de var sure og kradsede og sådan et krads eller i værste fald et bid er ikke at spøge med….

  • kagekonen

    åh, den stakkel. Han har været skræmt fra vid og sans… først kunne han ikke komme ind og så gik han hjem til det gamle hus og bliver jagtet rundt af en gammel mand… Jeg kan godt forstå du ikke kan have lukkede døre om sommeren, og at du ikke vil have havedøren åben hele natten, er der ikke et vindue han kan lære at hoppe ind og ud af? Ellers må I investere i en kattelem, jeg ville ikke undvære vores 🙂

  • Helle K.

    Joan: Naboen har været på ferie, de kommer vist hjem idag – og deres hund, så får katten nok endnu en forskrækkelse. 🙂
    Næste gang kommer du bare ind – døren er åben 🙂

    Anita: Vi skulle have lånt en kattekurv af min niece, men den var allerede lånt ud – og hun kom først hjem søndag, og det kunne vi slet ikke vente på, så vi valgte at bruge håndklædet. 🙂

    Kagekone: Det var sjovt som han slappede af, straks jeg fik ham i armene – ikke engang ældste kunne få ham til at blive rolig.
    Jeg havde ikke tænkt på det, ellers havde jeg ladet havedøren stå åben om natten – der er jo varmt nok.
    Vi har overvejet en kattelem, men så kommer andre katte jo også ind.

  • Helle

    Stakkels Julius ! Jeg tror på, han lærer det. På den anden side, ved I jo, hvor I kan finde ham. Med en hund, er det sådan, hvor ejeren bor, der bor hunden også. Da vi flyttede, var hunden helt rundt på gulvet, indtil nogle af vores møbler ankom. Så kravlede hun i kurven, og sov.

  • Gitte

    Det er sikkert ikke sidste gang i skal hente ham i det gamle hus. Vi har boede i Arden i snart 6½ år og han tager stadigvæk en tur en imellem når vi mindst venter det.
    Men tilykke med indflytningen.

  • Helle K.

    Helle: Den gik igen iaftes, nu må vi se om den kommer hjem, eller den skal hentes igen. 🙂

    Gitte: Går jeres til Rold? Tak.