Fru Nielsens Hverdag header image 2

Nogle hårde måneder

Skrevet mandag d. 9. april 2018 kl. 08:15 og gemt i: [emma]


Vores dansksvenskegårdhund Emma har, stort set, været syg siden december.

For 3-4 år siden fik Emma paradentose, men med flittig tandbørstning fik jeg styr på det, selvom hun mistede 3 tænder i undermunden. Siden har jeg børstet hendes tænder nogenlunde regelmæssigt, men hun hader det, og jeg glemmer det af og til, så det var ikke hver dag, men altid når hun fik dårlig ånde, og hvis jeg kunne se, at tandkødet blev rødt og irriteret.

I december blev Emmas tandkød mere og mere irriteret, og det hjalp ikke at børste tænderne, så da hun i julen begyndte at få lidt feber af og til, vidste jeg, hvad klokken var slået. Efter jul måtte vi til dyrlægen, hvor hun fik penicillin og smertestillende medicin, efter 2 dage, hvor det havde fået tid til at virke, fik hun 12 tænder opereret ud, de sad simpelthen løse, i virkeligheden var alle tænder løse, men vi prøver lige at se, om de sidste 15 kan sætte sig fast igen, det skal undersøges efter sommerferien. Efterfølgende yderligere penicillin og smertestillende.

Da tandudtrækningen var faldet til ro og alt så fint ud, gik der kun et par dage, så begyndte Emma at kaste op, i starten tænkte jeg, at hun havde spist et eller andet ulækkert, det gør hun, hvis man ikke er meget obs., men da hun så fik feber, tog jeg til dyrlægen, som konstaterede, at Emma havde betændelse i livmoderen (scanning, undersøgelse, blodprøve mm), det var også derfor hun havde drukket meget og tisset om natten i lang tid. Dagen efter blev hun atter lagt i narkose og denne gang fik hun så fjernet hele underlivet. Endnu engang måtte hun have penicillin og smertestillende i et par omgange.  Vi åndede efterhånden lettet op (hun havde været meget syg – selv dyrlægen var bekymret og havde sagt, at vi måtte ringe om natten, hvis hun blev dårligere), og alt skulle være godt.

MEN der gik endnu engang kun et par dage, så fik Emma feber igen, igen. Dyrlægen undersøgte en urinprøve, og den var smækfyldt med div. bakterier, blod og andet snavs. Emma fik to slags penicillin og smertestillende i ti dage, efter de 10 dage var der stadig bakterier, og hun fik tre slags penicillin og smertestillende i yderligere 10 dage, der var stadig bakterier, hun fik to slags penicillin og smertestillende i 10 dage  – nu er vi fremme ved påsken – men der var stadig bakterier i en urinprøve i sidste uge. Urinprøven blev dyrket og i lørdags fik vi besked om, at Emma endnu engang skal i behandling, denne gang vist med Sulfa, så vidt jeg forstod, og smertestillende.

Den seneste uge har Emma ikke fået smertestillende, og hun har været meget påvirket, kan jeg se nu, hvor hun får smertestillende igen. Det sætter nogle tanker igang. Skal hun medicineres for altid? Kan man egentlig tillade sig at have en hund, som har ondt, hvis hun ikke bliver smertebehandlet? 

En overgang frygtede dyrlægen at Emma havde kræft i blæren, men det er vist afskrevet igen.

Jeg er desværre pensionist, altså er midlerne små, så jeg kan ikke fortsætte behandlingen i al evighed – heller ikke for Emmas skyd, hvis det ikke hjælper. Indtil videre har jeg brugt 12.000, som jeg egentlig ikke havde, så alt er barberet ned og jeg må indse, at jeg snart er kommet til det punkt, hvor jeg må sige stop. Dyrlægen og jeg har talt om det flere gange, hun kender min historie, og hun har været flink, så jeg har kunnet betale, når jeg havde mulighed for det. Jeg har ikke en hundeforsikring. Det er af helvede til at være fattig.

Her må jeg lige tilføje, at I ikke skal have ondt af mig 🙂 Vi har jo hus, bil og får mad, så vi er ikke fattige på den rigtige fattige måde, men bare lidt pressede af og til – mest fordi jeg er pensionist, så der mangler en månedsløn, men sådan har det jo været i mange år.

Vi er rigtig glade for Emma, hun sover i vores seng – og vi fik hende, da jeg blev pensionist, så hun og jeg har delt hverdagen igennem 10 år, så hun vil efterlade et savn, den dag det stopper. 

Her vil jeg lige tilføje, at jeg ikke bryder sammen eller lign. I min verden er hun en hund, som har været en del af familien, men jeg har ikke kærlige  følelser for hende på jeg-elsker-dig-måden. Jeg elsker min mand og mine børn men ikke min hund. Jeg ved godt, at andre ikke har det på samme måde, men sådan er min indstilling altså. Hvordan det så vil påvirke håndværkeren er en helt anden sag, han er den bløde her i familien.

Nå, men vi håber, at alt lysner i løbet af en uges tid. 🙂

—— midt i mit indlæg ville computeren genstarte, da jeg ville trykke “vent”, fik jeg i min fjollethed trykket “ja”, så jeg ved ikke, om det indlæg jeg udgiver, er det indlæg, jeg egentlig havde tænkt mig, jeg startede med at skrive, og så ændrede jeg og tilføjede, men jeg kan ikke lige overskue (eller huske), hvordan det så ud, da computeren blev genstartet. ——

2

···



4 kommentarer ↓

  • Ellen

    Var det dette indlæg, du ville have udgivet? 😉
    Jeg er glad for at læse, at du ikke menneskeliggør et dyr. Måske er det fordi jeg er født og opvokset på landet, men jeg er også ret usentimental på kæledyrsfeltet, og hvis der er noget, der kan få mig op i det røde felt, er det at se hvordan især amerikanere (who else?) klæder deres hunde på!
    Siger hende, der tudede, da vi var nødt til at aflive vores kat …

  • Mette L

    Man behøver ikke menneskeliggøre en hund for at holde af den, så jeg kan sagtens sætte mig ind i din bekymring for både hund og penge. Det er hamrende svært at finde ud af, hvornår nok er nok. Jeg havde dilemmaet med vores første kat, og jeg ved nu, at jeg trak den for langt, så det skal ikke overgå de næste dyr i mit hjem.
    Og selvfølgelig er 10 år med en tro følgesvend (eller burde jeg skrive følge-Emma her) lang tid nok til at hun ikke kan undværes for enhver pris.

  • Karin

    Pyha Helle, sikke en omgang Emma har været gennem de seneste måneder. Og at hun skal gå og have smerter dagligt, gør endnu mere ondt.
    Hvad du vælger for Emma er din beslutning, for du kære dig meget for Emma, det kan tydeligt mærkes gennem, indlægget her, dine dejlige billeder etc. på fb og ig.
    Jeg sender masser af kærlige og varme tanker til dig/jer/Emma. Og bakker dig op i det du beslutter. For din/jeres beslutning er for Emma og jer.

  • Helle K.

    Ellen: Det håber jeg 🙂 jeg er fuldstændig enig, i alt du skriver, jeg hader også alt det der fis med kjoler og div. til hunde og katte, jeg er også fra landet, så måske er det det? Måske kommer jeg også til at tude, den dag vi skal af med Emma.

    Mette: Næh, det mener jeg heller ikke, jeg holder af Emma, men ikke som et menneske. Jeg håber, at jeg kan træffe beslutningen, når det bliver uværdigt for hunden. Følge-Emma er et godt udtryk, hun har fulgt mig og været ved min side stort set hver dag i de 10 år. Hun kan ikke undværes for noget, men vi kan jo blive nødt til det.

    Karin: Det er virkelig hårdt. Tak, jeg er glad for, at du tror på mig 🙂 og jeg tager dine tanker med til den dag, hvor det brænder på og jeg skal træffe den rigtige beslutning.