Fru Nielsens Hverdag header image 2

Jeg nåede det.

Skrevet fredag d. 10. august 2012 kl. 10:58 og gemt i: [bøger, krimi]

Jeg har lige lukket Forbrydelsen af David Hewson og jeg fortryder ikke, at jeg læste den.
Selv om jeg har set serien et par gange, så var bogen anderledes. Der var nye oplysninger og personerne trådte måske ikke frem på samme måde som i serien. En person beskrevet positivt i filmen, har måske nogle andre sider, som så bliver vist i bogen.

Nix jeg fortæller ikke mere, hvis du er fan af serien, så synes jeg, at du skulle læse bogen – og få en kæmpe overraskelse 🙂
Men hvis du betragter serien som “hellig”, så skal du nok lade være.

I næste uge – eller måske først på en regnvejrsdag – skal jeg i gang med at se “The Killing“, den amerikanske udgave af Forbrydelsen. Jeg har set sæson 1, men har optaget sæson 2, som slutter på søndag. Det skulle ende med en anden morder.

0

····



6 kommentarer ↓

  • conny

    Huhadada for en hurtiglæser! Det tyder jo på en rigtig god bog.
    Men nu har jeg lige fået “Det syvende barn” til låns i 8 dage, hvoraf de 3 er optaget til noget andet – og der er altså 700+ sider 🙂
    Men Forbrydelsen er skrevet bag øret.

  • Helle K.

    Conny: Det syvende barn faldt aldrig i min smag – jeg afleverede uden at læse færdig 🙁 men måske skulle jeg prøve igen en dag, hvis jeg gider 😉

  • Lene

    Kan den anbefales til en, som kun så Forbrydelsen 1? For som jeg læser det, er det fortsættelsen, denne bog handler om, eller?

  • Helle K.

    Lene: Nej så har jeg forklaret det dårligt. Forbrydelsen (altså bogen) er en genfortælling af serien – Forbrydelsen 1 alle afsnit (Mordet og opklaringen af mordet på Nanna Birk Larsen). Der står, at den er gendigtet efter originalmanuskriptet.

  • mosekonen

    Jamen så vil jeg da også læse den, for det lyder da interessant.
    Men det må altså lige vente lidt. For, som jeg fortalte for længe siden, så faldt “Det syvende barn” heller ikke i min smag. Havde svært ved at følge personerne, og måtte aflevere den igen uden at have læst den færdig.
    Alligevel – så har bogen rumsteret i mine tanker lige siden, så nu har jeg købt den for at have tid nok til at læse den ordentligt.
    Jeg er lige begyndt – og har tænkt mig at give mig rigtig god tid denne gang 🙂
    God weekend.

  • Helle K.

    Mosekonen: Jeg har samme overvejelser om Det syvende barn, nu må jeg se – måske til vinter 🙂 Tak og det samme til dig.