Hos Sister Bonde læste jeg om hendes påskepynt – det mindede mig om min egen kylling.
Historien om min kylling er ikke så hyggelig…
Da jeg var spæd, havde jeg astma. Mine anfald kom som regel om natten, og i mange tilfælde blev lægen tilkaldt, han gav mig en indsprøjtning med medicin. Til sidst var han så ked af at skulle stikke mig, så han tog en gave med – denne lille kylling.
Lægen er død og borte for længst, men kyllingen har fulgt mig altid. Idag står den i mit vitrineskab, på hylden med ting og dimser.
Hvis man kigger under bunden, kan man se, at den er dansk, men udover det, kender jeg ikke noget til hvem der har lavet den.
Kyllingen er sød… Og selvom at historien bag ikke er så hyggelig endda, er det da alligevel et varmt og godt minde om en læge der viste sig at være mere end blot an alm. læge 😀
Rigtig sød kylling, men med en grum historie.
BambI: Ja det er den – de praktiserende læger i gamle dage kom jo på alle tidspunkter, hvis man ringede 🙂 idag skulle man sidde og vente på en skadestue…
Catarina: ja – jeg kan heldigvis ikke huske det 😉
Det er da en omsorgsfuld læge, som også tænker længere end som så. Dem er der ikke mange tilbage af.
Sød kylling 🙂
Kyllingen er sød, med bittert minde. Lægen var dog omsorgsfuld, hvilket var et gode i denne sammenhæng. Forstår godt, du værner om den.
Perle: Jeg havde ham som læge indtil han gik på pension da jeg var 17 🙂
Puk: Ja midt i alt det triste, så er det dejligt, at han var så omsorgsfuld 🙂
Fine billeder af en smuk “brugt” kylling, med en god historie, altså at lægen gav dig den.
Sister Bonde: Ja, man kan godt se, at jeg selv har administreret den i tidens løb 😉 Jeg tror, at jeg har leget med den… Lægen var det man kaldte “familielægen”, så for ham, har det nok også været personligt – på et eller andet plan.
Jeg synes det er et sødt minde om en læge der netop viste sig som familiens læge – kan også stadig huske vores dejlige familielæge, selvom han er død for flere år siden. Skøn kylling 🙂
Else: Det er sådan et minde om “noget som var” – kyllingen er sød 🙂