På vej hjem fra Aalborg iaftes så jeg månen, rund og klar og fuld.
Jeg planlagde, at tage et billede, når jeg kom hjem, men den stod så lavt, at naboejendommen dækkede, så jeg tænkte, pyt…
Jeg fik blogget og gik i seng – læste i min bog og klokken kvart i tolv slukkede jeg lyset.
Så lå jeg der med månen lige udenfor vinduet, den var så klar som kun i frostvejr.
Klokken 24 stod jeg op og fandt mit kamera, gik ud på terrassen kun i natkjole – jeg frøs så mine hænder rystede, men jeg fandt støtte på en kant og fik skudt månen.
Catarina det er dig, som har gjort mig helt kulret 😉 Kan man kalde det månesyge?
0
Man kan sagtens kalde det måne syge. Jeg tror jeg har det der med måner, fordi den, for mig, er lid svær at få et ordentligt billede af. 😉
Dit billede er helt skarpt, flot skudt til trods for din noget anderledes påklædning. 😀
(Gad godt at have set dig)
ROFL det syn ville jeg gerne have set….
Rigtig fedt billede, skarpt og rent….
Det er ikke lykkes mig at tage gode billeder af månen endnu… Men den er skøn
Catarina: Jeg havde tændt lyset inde i køkkenet bag terrassen, så hvis der var en som kiggede (der er ingen beboere i husene ved siden af – pizzariaet har lukket og der bor ingen og kroen er også lukket) så kunne de se mig i mit outfit 🙂 Du har nok ret i, at fascinationen kommer, fordi det er svært – både i nattøj og alm. tøj. 🙂
Bambi: 😉 det var virkelig et syn for guder 😉 Jeg brugte bare det “idiot-sikre” – ikke natindstilling eller noget. Så det må kaldes held.