og stop hans hoser, så vil du o.s.v.
Jeg kom til at tænke på, er der overhovedet små piger som bliver “betænkt” med den slags udgydelser idag?
Jeg husker, at jeg havde en poesibog, da jeg var meget lille – den er ikke blevet gemt – i den stod der vers som ovenstående, hvordan kan man overhovedet få sig til, at skrive den slags til små uskyldige piger?
Min egen datter har heldigvis ikke haft sådan en bog, hvor de kvindelige dyder kunne lovprises – måske og forhåbentlig ville mit lilla-ble-farvede-70’er-gen have tilintetgjort den… jeg har opdraget hende til ikke at kunne de kvindelige sysler – hun skal få sig en fed uddannelse, så hun kan betale sig fra det kedelige eller få en mand til at gøre det. 🙂
Da jeg blev lidt ældre – omkring 10 år – havde jeg en moderne udgave af en poesibog – hvor vi skrev hvilke rockstjerner vi kunne li’ og den slags, den er tilgengæld blevet gemt og jeg har den i nogle af kasserne i kælderen.
Idag kan man fx læse, at ingen at forudsigelserne m.h.t. jobs er gået i opfyldelse.. kan vi lære noget af det? Ja måske, at vi ikke alt for tidligt skal forlange, at børn og unge mennesker kan vide hvordan de skal vælge og hvor de vil ende senere i livet. Jeg synes gerne de må svaje lidt, inden de beslutter hvor de vil slå rod. Jeg er stadig forbandet over, at jeg fik lov til at svaje alt for lidt.
Vidste du straks, hvor du ville ende? Var dine valg planlagte eller tilfældige?
0
Jeg havde en poesibog, tror egentlig at den ligger på loftet. Synes ideen er sød, for det er jo blot gamle rim og remser (det var det i min). Men jeg kender ingen piger der har sådan en i dag.
Venindebogen må næsten være den anden bog du refererer til. Den ligger nok ved siden af poesibogen på loftet 🙂 Det har pigerne til gengæld brugt. Da de var med på Diddl bølgen blev der flittigt skrevet i den. Tror at yngeste har sin liggende fremme, men næppe ældste. Hun har så sit gæste billede med hilsner.
Jeg husker ikke selv hvad jeg skrev i bøgerne, men jeg var den der fulgte strømmen. De fleste skulle have kontoruddannelser og uden råd/vejledning fra nogle, tja, så fulgte jeg med. Jeg er glad for indholdet af mit job, det det er langt fra mit drømmejob.
Mine veje var tilrettelagte, af mig selv og mine forældre. Mest mine forældre ! Jeg ville jo gerne glæde dem. Men efter 1 år på laborantskolen, gjorde jeg oprør ! Droppede ud, til STOR fortrydelse for mine “gamle”. Resten blev tilfældighedernes spil, og en smule oprør… I dag fortryder jeg ikke, jeg droppede ud, men kan jo se, mit jobvalg ikke var det rigtige. Måske jeg havde haft en rask arm idag, måske ikke…. På den anden side har jeg været MEGET glad for det arbejde, jeg havde, så længe det varede….
Jeg synes nu det er lidt sjovt med det gamle vers, der er jo lidt nostalgi i det, nogle af dem kan man jo kun grine af !
Det gjorde vi også den gang selv om vi kun var små piger og skrev i poesi bøgerne, jeg synes ikke det var noget der blev tænkt dybere over !
Perle: Det er dejligt, at du er tilfreds, selvom du fulgte strømmen. 🙂
Helle: Sådan er der ofte både positive og negative sider ved valgene vi ta’r. 🙂
Mona: Jeg kan ikke huske, at vi grinte af versene… jeg synes bare, at det er synd, at fordi man er pige, så skal man have sådan nogle vers i en bog… hellere nogle vers om nogle stærke piger. 🙂
Jeg ønsker dig et hus, en mand der bruger snus og syv små raske gutter der bestandigt råber mutter.
Jeg syntes det er så hyggeligt med de gamle poesibøger, og navnligt det ovenstående rumsterer tit i mit hovede 🙂
Ulla: Det er et sjovt vers… dem kan jeg godt li’ – jeg synes bare, at det med elsk din mand, det lyder som om man mener det. 🙂 Findes de mere?