Fru Nielsens Hverdag header image 2

Svigermors yndling.

Skrevet mandag d. 10. marts 2008 kl. 10:25 og gemt i: [foto, håndværkeren]


Billedet er taget i 1983 – lige efter værnepligten var aftjent på Anholt.

Min mor er stor fan – nogle gange næsten for stor.
Fra første møde har han kunnet sno hende om sin lillefinger, han kan ikke gøre noget forkert – eventuelle problemer ville være min skyld.
Da jeg lige havde mødt ham, skulle han til fest i Randers. Jeg boede lige på vejen hjem – udenfor Rold. Klokken sent vågnede jeg ved, at det bankede på døren, jeg lod som ingenting, jeg gad ikke have besøg af en som helt sikkert var fuld. Men min kære moder stod op og lukkede ham ind. Han tog bestik af trappen, det var sådan en meget stejl loftstrappe uden det mindste rækværk, eller hvad det hedder på en trappe. Derefter løb han i fuld fart op af trappen, henover loftet og baldrede ind i væggen på modsatte side.
Min mor tog ham ved armen, førte ham til min dør, åbnede døren og skubbede ham indenfor. Hvorefter han væltede om i en stol, som tippede og han rev en lampe ned – en lampe som var monteret i loftet vel at mærke. Nå ja så var han inde – og han kunne lige så godt blive. 😉 min bror driller hende med, at hun da selv har været ude om af få ham som svigersøn.
Helt uden mindste rødmen, kalder hun ham sin yndlings svigersøn – og det er ikke sådan at hun kun har en – jeg har jo også en søster, som er gift.
Hvis jeg skulle være så dum, at nævne en af hans fejl, så ville hun spille døv.

Her fortæller jeg lige, at min mor er meget småborgerlig, at man ikke skal træde ved siden af, tænk hvad naboen tænker o.s.v. men alligevel kan han slippe afsted med hvad som helst.

Bortset fra det, så er jeg også ret vild med det billede…

0

·



13 kommentarer ↓

  • Bambi72

    He he, han ser da også yderst charmerende ud… Ligner enhver svigermors drøm 😀

  • Helle K.

    Bambi: Det er han, men ikke på den kedelige måde 😉

  • anjoe

    Min mor modtog Rimkogeren helt modsat! Havde hun kunnet sparke ham ned ad trappen, 2.sal, så havde hun gjort det, men efter to besøg ja da var intet for godt til ham. Havde jeg haft en søster, ville min mor sikkert ha’ ment hende mere værdig til denne skønne rimsmed *LOL*

    Pragtfuld beretning, Helle K. Let at forestille sig, at det ikke er hos din mor, du kan forvente opbakning, hvis der er ægteskablige problemer 😀

  • Mona

    Så er hun lige som min mor!! Charmerende billed, jeg kan godt forstå du er vild med det.

  • Helle K.

    ANjoe: Det lyder da trist, at du tror, at din mor ville foretrække at en evt. søster fik din Rimsmed – heldigt at du er dig og du fik ham. 🙂

    Nej støtte i den retning, skal jeg ikke regne med. 🙂

    Mona: Findes der flere af den slags? Han ser så ung ud på det billede, og jeg kan stadig huske romantikken. 😉

  • Shabby-Marianne

    Når en sailor går i land…… Åh han har rigtig charmede svigermor har han. Men jeg tror ikke det er uden grund – hun kan se det din Mor – det du også kan se 🙂

  • Helle K.

    Marianne: Jeg har altid lignet min mor – ihvertfald i det ydre – måske har vi også samme smag i mænd 🙂

  • Anne Dyrholm Stange

    Den med den nedrevne lampe er ret komisk!

    Og er det så ikke sådan, at svigermødre er ret vilde med deres svigersønner, det er noget mere anstrengede at være svigerdatter, synes jeg 😉

  • Helle Koed

    Din mor har vel ikke kunnet stå for det skæve smil?? 😉

  • Janne

    Flot billed, der ligner han virkelig svigermors drøm 🙂 Men det er da noget af en historie om ødelagte lamper mm, hvis det ikke kunne ændre din mors ide om ham, så er der nok ikke noget i denne verden der kan.

  • Helle K.

    Anne: Det så sjovt ud 🙂 Min mor var ikke vild med forgængeren – jeg kan ikke rigtig udtale mig om svigermødre, håndværkerens mor døde desværre da han var 12 år, men hende jeg havde da jeg var meget ung, var ikke så vild med mig. 🙂

    Helle: Sikkert ikke 🙂

    Janne: Ja – men som jeg sagde tidligere – heldigvis ikke så pæn og kedelig, det ville jeg aldrig være faldet for 🙂 Der er intet i verden, der kan ændre hendes mening om ham – det er jeg sikker på 🙂

  • puk2

    Det ligner han virkelig en charmetrold, enhver svigermors drøm, hvis han er lige så charmerende indvendig, fatter jeg, din mor faldt for ham med et brag sammen med dig 🙂

  • Helle K.

    Puk: Det er han vist 😉