I går skulle håndværkeren og jeg være statister på TV2’s julekalender “Tvillingerne og julemanden“. Vi statister os ikke rundt på TV, men nu når ældste er i praktik hos Deluca film – og hun er med til at finde statister, så syntes vi, at det kunne være en sjov oplevelse af få, og så kunne vi samtidig blive vist rundt og se hvor hun boltrer sig til hverdag.
Dagen blev lang og meget hård (for mig), men det var det hele værd.
Vi fik flere sjove oplevelser og vi mødte andre søde statister.
Vi skulle stå i baggrunden og sidde i baggrunden i et par scener – og jeg kan godt fortælle, at det er svært, at skulle gøre det samme helt på samme måde igen og igen. Prøv at forestille dig, at føre en samtale, men man må kun mime 😉 det er mere svært for nogle end for andre (jeg nævnter ingen navne).
Hvis du har planer om at være statist, så vil jeg anbefale, at du ikke farver dit hår orange som mit. Det gør det lidt svært at kunne bruges i flere scener – med mindre det er oplagt, at den samme person kan være flere steder flere dage i træk. Det havde jeg nu selv tænkt på på forhånd.
Men det betød, at jeg fik mulighed for at følge optagelserne bag skærmen – altså inde hos instruktøren, lydmanden, indspilningslederen og hvad de alle kaldes. Det var næsten en ligeså stor oplevelse for mig. At se hvordan billedet “skabes” eller planlægges på skærmen, at se skuespillerne gennemføre de samme scener, men træde et skridt frem, tilbage eller til siden. At gennemføre de samme scener men med ændringer i ansigtsudtryk eller stemme. De var så bage for, at jeg kedede mig, men hold da op hvor jeg var vild med at kigge dem over skulderen.
Jeg nød også at se rigtige skuespillere arbejde. De kan standse midt i en scene og spole lidt frem eller tilbage og starte midt i en tekst, ændre lidt her og der på mimik eller tale.
Sidst men ikke mindst hilste jeg på Hermann (undskyld at jeg kaldte dig Herbert i går 😉 Ældste havde fortalt om den hvide rotte Hermann, som hun er helt vild med. Jeg er født og opvokset på landet, så for mig er en rotte et skadedyr som skal bekæmpes. Jeg har kun set en rotte, når Jensen kommer hjem med en, men den er død og har mistet hovedet, så jeg var lidt spændt på, hvordan jeg egentlig ville have det med en rotte.
Jeg blev meget overrasket over, hvor klog og kontaktsøgende sådan en rotte er.
Jeg havde forestillet mig, at en rotte er grov og underlig at røre ved, men det er de slet ikke.
Herman var blød, sød og skøn.
Jeg skal ikke have en rotte som kæledyr, selv om både hund og kat nok ville elske den – et kort øjeblik 😉
Nu venter vi spændt på december, så vi kan se, om vi kan ses som en skygge i baggrunden den 11. december og måske den 13. december.
0
Anette - 17. maj 2013 - kl. 17:33
Hvor er det spændende – du må lige minde om det til den tid 🙂 Det lyder som en fantastisk oplevelsesrig dag 🙂 God pinse
Catarina - 17. maj 2013 - kl. 17:34
Aii, det lyder vildt spændende Helle, jeg glæder mig til at se dig på tv ti jul. 🙂
Jeg kan lige se mig for mig, total opslugt af alt teknikken og hvordan den betjenes. Du var helt sikker i dit rette element, du er jo som jeg ret nødret, på den super coole måde. 🙂
Helle K. - 17. maj 2013 - kl. 17:39
Anette: Det kan du tro 🙂 Mange tak og i lige måde.
Catarina: Det gør jeg også, hvis man kan se mig … det kan man vist aldrig være sikker på.
Lige netop – totalt grebet af alt det tekniske 🙂
anjoe - 17. maj 2013 - kl. 17:49
Åhr du, det ender sgu’ da med en 100% succes *LOL*
anjoe - 17. maj 2013 - kl. 17:49
Plastik er en ting – andet er metaldåser, og sidstnævnte koster mere kassen “citeret”… Jeg vælger snart at sælge retro-produkter, til en rimelig penge, og/men taksameteret klinger bingo *LOL* Men hvor bliver Aage’s kommentarer dog af…?
rejen - 17. maj 2013 - kl. 19:48
En spændende dag, og han er da sød ham Hermann, men han ville nok ikke holde længe hjemme hos dig. 😀
Katrine - 17. maj 2013 - kl. 19:53
Han hedder altså Herbert! 😛
Helle K. - 17. maj 2013 - kl. 20:45
Rejen: To sekunder – højt sat 😉
Helle K. - 17. maj 2013 - kl. 20:45
Katrine: For pokker da osse – jeg er jo helt rundt på gulvet 😉
Pernille - 18. maj 2013 - kl. 08:59
Hold da op for en spændende oplevelse 🙂
anjoe - 18. maj 2013 - kl. 17:41
Kan I ikke snart finde rette ord/seancer *LOL*
Helle K. - 19. maj 2013 - kl. 15:59
Pernille: Det var det, kan du tro 🙂
Helle K. - 19. maj 2013 - kl. 16:58
anjoe: Det håber jeg da 🙂 – Nu er det vist sat på plads, at dyret hedder Herbert 😉
Annemette - 19. maj 2013 - kl. 22:06
Ih hvor spændende, nu glæder jeg mig da til december 😛