Fru Nielsens Hverdag header image 2

Klar til optagelse … og værs’go.

Skrevet fredag d. 17. maj 2013 kl. 17:25 og gemt i: [julekalender]

I går skulle håndværkeren og jeg være statister på TV2’s julekalender “Tvillingerne og julemanden“. Vi statister os ikke rundt på TV, men nu når ældste er i praktik hos Deluca film – og hun er med til at finde statister, så syntes vi, at det kunne være en sjov oplevelse af få, og så kunne vi samtidig blive vist rundt og se hvor hun boltrer sig til hverdag.

Dagen blev lang og meget hård (for mig), men det var det hele værd.
Vi fik flere sjove oplevelser og vi mødte andre søde statister.

Vi skulle stå i baggrunden og sidde i baggrunden i et par scener – og jeg kan godt fortælle, at det er svært, at skulle gøre det samme helt på samme måde igen og igen. Prøv at forestille dig, at føre en samtale, men man må kun mime 😉 det er mere svært for nogle end for andre (jeg nævnter ingen navne).
Hvis du har planer om at være statist, så vil jeg anbefale, at du ikke farver dit hår orange som mit. Det gør det lidt svært at kunne bruges i flere scener – med mindre det er oplagt, at den samme person kan være flere steder flere dage i træk. Det havde jeg nu selv tænkt på på forhånd.

Men det betød, at jeg fik mulighed for at følge optagelserne bag skærmen – altså inde hos instruktøren, lydmanden, indspilningslederen og hvad de alle kaldes. Det var næsten en ligeså stor oplevelse for mig. At se hvordan billedet “skabes” eller planlægges på skærmen, at se skuespillerne gennemføre de samme scener, men træde et skridt frem, tilbage eller til siden. At gennemføre de samme scener men med ændringer i ansigtsudtryk eller stemme. De var så bage for, at jeg kedede mig, men hold da op hvor jeg var vild med at kigge dem over skulderen.

Jeg nød også at se rigtige skuespillere arbejde. De kan standse midt i en scene og spole lidt frem eller tilbage og starte midt i en tekst, ændre lidt her og der på mimik eller tale.

Sidst men ikke mindst hilste jeg på Hermann (undskyld at jeg kaldte dig Herbert i går 😉 Ældste havde fortalt om den hvide rotte Hermann, som hun er helt vild med. Jeg er født og opvokset på landet, så for mig er en rotte et skadedyr som skal bekæmpes. Jeg har kun set en rotte, når Jensen kommer hjem med en, men den er død og har mistet hovedet, så jeg var lidt spændt på, hvordan jeg egentlig ville have det med en rotte.

den hvide rotte Herman
Jeg blev meget overrasket over, hvor klog og kontaktsøgende sådan en rotte er.
Jeg havde forestillet mig, at en rotte er grov og underlig at røre ved, men det er de slet ikke.
Herman var blød, sød og skøn.
Jeg skal ikke have en rotte som kæledyr, selv om både hund og kat nok ville elske den – et kort øjeblik 😉

Nu venter vi spændt på december, så vi kan se, om vi kan ses som en skygge i baggrunden den 11. december og måske den 13. december.

0

····



14 kommentarer ↓