Ældste er igang med sidste del af 3. g. Hun har tænkt mange tanker om fremtiden. Jeg har ikke blandet mig så meget, hun er ikke mig, og hun vil ikke nødvendigvis gøre som jeg har gjort, skulle have gjort, eller ville ønske jeg havde gjort.
Hun har planer om et år med arbejde, hvor hun kan tjene nogle penge til at etablere sig for. Hun har fået tilbudt fast arbejde i Fakta, så det er på plads, men hun har også udlængsel og har overvejet at tage ud at sejle. Jeg synes, at hun skal gøre som hun helst vil.
Hun har egentlig altid haft den tanke, at hun ville studere i Århus – måske bo sammen med en veninde. Hun vil gerne læse medievidenskab – eller søge ind på journalisthøjskolen. I forgårs fortalte hun, at hun også havde overvejet at studere journalistik og medievidenskab på en gang – det kan man så kun gøre på RUC, det beymrede hende lidt, at hun skal slå sig ned på Sjælland. Jeg forsøgte mig med at sige, at det er en del af at blive voksen, at man skal videre i livet og flytter – og ikke nødvendigvis efter hvor der er familie og venner. I voksenlivet skaffer man sig nye venner og familien er der jo stadig, den dag man vender hjem. Det synes hun endnu er svært at tænke på, men selvfølgelig går hun efter drømmen – uanset hvor og i virkeligheden er der også en del familie på Sjælland, hvis det er et must for at kunne flytte.
Jeg er stadig ked af, at jeg ikke tog chancen, da jeg var ung – en anden dag skal I få historien om “Flugten til Amerika” som ikke blev til noget.
Min datter står i det samme og vælger også at arbejde et år og så søge ind på scient. pol eller journalist – men jeg har det sådan, at det er lige meget havd hun gør – bare hun er glad 🙂
Det er en spændende proces for vores unge mennesker. Vi har jo lige et år endnu inden hun skal vælge retning (pt. mellem psykolog og dyrlæge). Vi vil gerne råde ud fra hendes egne tanker og følelser, men som du, ikke blande sig.
Hvis hun læser på RUC kan hun jo også altid vende retur og arbejde der 🙂
Det er en ligeså svær kunst for de unge, som det er for os voksne… Vi skal begge lære at give slip, og lade vingerne bære 😀
Marianne: Bare du er lykkelig plejer også at være mit svar, men jeg ved også, at det er nemmere at blive tilfreds og lykkelig, hvis man er tilfreds med sine valg. 🙂
Perle: Jeg synes ikke, hun skal vende tilbage hertil – jeg synes, at hun skal ud at opleve verden og “alting”. Børn skal heller ikke bo oveni deres forældre, de skal væk og opleve – så de kan komme på besøg engang imellem.
Siger jeg fordi – jeg har en familie som bor nærmest i en klump – og det er ikke noget jeg er vild med.
Bambi: Jeg har ikke besvær med at give slip – det gjorde jeg forlængst, men hun vil gerne have en snor tilbage, men på et tidspunkt, så er man nødt til at klippe den over og tro på, at man kan selv.
Åh ja det er svært og jeg synes det er sværere i dag, fordi der er langt flere muligheder end da jeg skulle vælge.
Lene: Verden er åben – det er svært 🙂