Fru Nielsens Hverdag header image 2

Morgenmøde.

Skrevet torsdag d. 14. marts 2013 kl. 08:56 og gemt i: [hund]

Morgenens tur blev ikke en af de hurtige.
Vi mødte en anden morgenhundelufter og så skulle der snakkes og leges.

morgenmøde i mosen

Hunden er en af Emmas legekammerater, altså når de mødes på en luftetur.
Alle hunde er som udgangspunkt Emmas gode venner, hun bliver glad og vil snuse – uanset hvilken hund.
Indtil nu har hun kun mødt søde og venlige hunde – også hunde som ikke kan lide andre hunde, de kan lide Emma. Jeg plejer at sige, at det er fordi hun er så dum og glad, så kan de ikke få sig til andet.
Der er dog en enkelt undtagelse, men heldigvis spørger jeg altid, om det er ok, at hun snuser, hvis det er en fremmed hund. Vi mødte nemlig en ung mand med en meget trimmet muskelhund og Emma blev glad og ville snakke.  Da jeg spurgte ham, om det var ok, var hans svar: “Det er nok ikke så smart, han kan ikke lide fremmede hunde”. Måden det blev sagt på og hundens blik var nok til at vi lige så stille valgte det andet fortov. 😉
Det hjælper nok også, at jeg altid har været glad for hunde – jeg har aldrig været bange for en hund, selv store og normalt bidske hunde har fundet sig i mig. Min mor har fortalt, at da jeg var barn, var hun nogle gange ved at dø af skræk, fordi jeg gik til alle hunde – også hunde som stod bundet, men heldigvis gik det godt. Engang gik jeg til en hund, som dagen efter bed en dame i ansigtet, da hun forsøgte det samme.
Jeg er stadig ikke bange for hunde. De par gange jeg har mødt en stor hund, som har knurret, så har jeg givet en gevaldig skideballe og den er lusket hjem.
Mine egne børn har heller aldrig været bange for hunde og isæt ældste har også klappet og snakket med fremmede hunde udenfor div. butikker – hun gør det stadig, men nu er hun voksen og må selv tage ansvaret 😉

Mht til at møde andre på min morgentur, så er det ok – for en gangs skyld, men ellers vil jeg helst have mine ture for mig selv. Det gælder nu ture på alle tider af døgnet – mand og børn kan til nød få lov til at deltage, men ellers vil jeg helst være alene. Social er ikke mit mellemnavn.

Lige om lidt når byen vågner, vil jeg gå en tur HELT ALENE sammen med Emma, jeg skal i apoteket og de holder jo lukket til midt formiddag.

0



9 kommentarer ↓

  • Dorthe Walsh

    Lyder som en dejlig dag start på dagen. Jeg elsker også at gå alene med Bertha (vores hund) om morgen. Især hvis vi kan komme i skoven. Jeg spørger også altid om hun må hilse på. Og det må vi oftes og det en også rigtig hyggeligt og jeg kan mærke på Bertha at hun bliver rigtig glad.

  • Helle K.

    Dorthe: Det er en dejlig start, at gå en tur og få noget frisk luft 🙂 Der er ikke noget bedre end en glad hund. God fornøjelse med jeres ture i skoven. Jeg vil også snart en tur i skoven, så må jeg gå en ekstra lang tur – der er 2 km. til skoven og 2 km. hjem.

  • Henny Stewart

    Sjovt nok har jeg heller aldrig været bange for hunde, selvom man fortæller mig, at der er god grund til at være det i nogle tilfælde. Jeg har kun haft hund selv en enkelt gang. Det var ingen succes, så jeg tror ikke, jeg skal prøve igen, selv om jeg ville have vældig godt af at gå tur med hunden.

    Men man siger jo, at man godt kan gå tur med hunden, selv om man ikke har en. Så det må jeg nok hellere. Jeg må sige, at jeg har stor respekt for, at du står op, før en vis man får sko på og går en lang tur. Så meget rygrad har jeg ikke, men jeg ville ønske, at jeg havde.

  • Lene

    Jeg har stor respekt for store hunde, er blevet bidt af to store hunde som barn på min lille barndomsvej. Og godt at I har genoptaget gåturene 🙂

  • Catarina

    Det er så ikke nu jeg skal sige “at hunde ligner deres mennesker” 🙂

    Dejligt at du har sådan et afslappet forhold til hunde. 🙂

  • A-G

    Var lige ved at tro at der var tre hunde på billedet – men den sorte af slagsen – det er vist et skilt ;O)

  • Helle K.

    Henny: Selvfølgelig kan man gå tur med hunden -uden hund 🙂

    Lene: Så forstår jeg at du er bange 🙂

    Catarina: Det er ok – jeg tror på det bedste, indtil det modsatte er bevist 🙂

    AG: Det er nemlig et skilt – viser ind til DCH 🙂

  • Kat

    Jeg bliver nødt til lige at pippe med. Jeg er hunde ejer og kan godt lide hunde. Men jeg synes det er så uansvarligt når man lader sine børn eller sig selv klappe en hund der står bundet udenfor en butik. Det skete for og for nylig at min egen hund, som er super rar, stod udenfor købmanden, en lille dreng løber op og klapper ham i hovedet og min hund bider ham. Jeg var grædefærdig! Det er så ubehageligt at stå i den situation hvor man selvfølgelig synes det er synd for barnet men lige så synd for hunden. Og hvad gør man så?

  • Helle K.

    Hej Kat.
    Vi er fuldstændig enige 🙂 Jeg har aldrig ladet mine børn klappe fremmede hunde og jeg vil ikke have fremmede børn til at klappe min hund – hvis ikke jeg giver dem lov. Men min ældste datter (og jeg selv som barn) har altså gjort det alligevel – uden at få lov. Jeg har altid vidst, at hvis og når hun gjorde det, så var det altså mit ansvar.
    Helt enig!