Så gik der lige 2 måneder.
Der skete ikke noget.
Tiden forsvandt bare.
Mest af alt skyldes det nok træthed.
Sådan en altædende og totalt nedbrydende træthed.
En træthed som dræber al energi, kreativitet og glæde.
Der er mange grunde til den træthed.
Emma har lige været i løbetid, 3 uger hvor hun er urolig og drikker rigtig meget, så hun også skal ud 2-3 gange om natten.
En mand som gerne ser fjernsyn, når jeg er gået i seng og som også glemmer at slukke og gå i seng, når han falder i søvn.
To drenge som kommer sent hjem i weekenden, med morgentoget eller måske ringer de og vil hentes.
En stor dreng som arbejder på Sjælland, han står tidligt op mandag morgen – i mandags kørte han kl. 3.
En mand som står op kl. 5.45.
En mindre dreng som står op kl. 6 eller 6.30.
De står alle selv op, smører mad og kommer afsted, men jeg vågner.
Jeg har lige klaret en bihulebetændelse uden at gå til lægen – det duer jo ikke at starte med penicillin allerede i november – der er en lang vinter forude.
Overgangsalderen har drillet mig lidt igen.
Jeg har altid været sådan en kedelig moster, som helst vil tidligt i seng og sove min skønhedssøvn.
Det hjælper ikke at lukke døren, så står Emma og gøer og skraber …
Jeg ved godt, at jeg bare kan sove om dagen, men det er lige der “hunden ligger begravet” – jeg trænger bare så meget til at sove 6-7-8 timer ud i et uden at blive vækket af noget eller nogen. Jeg har prøvet at sove et par timer om dagen, men det hjælper kun lige her og nu – om aftenen har jeg svært ved at falde i søvn og så er vi ligesom lige vidt.
Nå men så fik jeg skrevet et indlæg, men øv altså sikke et indlæg.
Hvis du savner mig, så kan du følge lidt med i min gøren og laden på Instagram.
0
Jeg kan relatere derhen, at jeg har dage, hvor jeg bare ikke kan finde ro. Så kommer jeg for sent i seng, og kan alligevel ikke sover, men vågner på trods tidligt. Oveni døjer jeg i forvejen med kronisk træthed i svingende omfang. Jeg har den “fordel” at være alene, så jeg har ingen til at forstyrre mig og så kan jeg, når det bliver for slemt tage en pille og få sovet ud.
Midtidigt er jeg sluppet for nogen af generne ved overgangen, men langtfra alle. Jeg gider ikke, skal til lægen her snart med resten.
Håber det bliver bedre for dig snart, men ja for os svage sjæle kan det blive en lang vinter 🙁
Jeg skal også have min søvn og det i 8 timer og hest de 5-6 uden at vågne, eller fungere jeg meget dårligt hele dagen og det går ud over arbejdet.
Jeg har nu i længere tid benytte mig af ørepropper, som du kan læse her og det virker altså for mig. Ganske naturligt ude kemi i kroppen, som nok ikke er det fedeste når årgangs alderen driller.
Håbe du snart får en god lang nats søvn uden forstyrrelser. 🙂
Deborah: Jeg kan sagtens sove, men jeg bliver hele tiden vækket. Soveværelset ligger praktisk taget midt i stuen (der er altså væg i mellem), så alting kan høres – især når døren skal være åben.
Jeg regner ikke med at gå til lægen, hun kan nok ikke gøre noget … jeg vil ikke have hormoner, så er der jo ikke så meget tilbage.
Jeg har overvejet, om det er vinterdepression – fordi vi ingen sommer havde.
Tak i lige måde 🙂
Catarina: Dejligt at der findes andre “underlige”, som kræver en uafbrudt søvn.
Jeg putter ingen kemi i kroppen (ud over det livsnødvendige), jeg har aldrig og kunne ikke drømme om at spise sovepiller. Ørepropper kunne jeg overveje – selv om jeg helst skal høre hunden, så den ikke tisser inde 😉
Jeg håber også … på et tidspunkt flytter de sidste to jo også hjemmefra – så skal jeg sove 🙂
Kære Helle. Godt at høre fra dig 🙂 Også selvom dit liv ikke er, som du gerne vil. Stakkels dig … jeg tror, jeg ved, hvordan du har det. Alting er noget ØV – og man er bare træt, træt, træt og uden energi eller livsmod.
Jeg støtter fuldt og helt op omkring din holdning til hormoner. Lad endelig være, selvom livet gør ondt. (min svulst er hormonbaseret, ikke fordi jeg tog hormoner, men fordi jeg fik barn i en høj alder) Lægen har på det kraftigste frarådet enhver form for hormoner, og siger at disse svulster kan komme, fordi kvinderne er for hurtige til at tage hormonpiller.
Nå det var en sidebemærkning 🙂 synes bare lige, du skulle vide det for at blive bekræftet.
Jeg kan desværre ikke råde dig andet end til at prøve på at få det bedste ud af dagene. Lige pludselig vil det ændre sig igen.
Knus 🙂
Sender lige en lille pakke til dig i morgen, så kan du prøve dem. 🙂
Mosekonen: Undskyld at jeg ikke fik svaret på dit “hej” for en uge siden, men tiden forsvinder …
Jeg frygter, at jeg måske er vinterdeprimeret (har ikke prøvet det før, men det kan vel komme) – jeg synes, at det hele er nemmere, når solen skinner – og vi mangler jo en sommer i år.
Tak for dine venlige ord, jeg vil forsøge, at finde noget glæde og livsmod – et eller andet sted.
Catarina: Du forkæler mig altså 🙂 Tak.
Kære Helle
Dejligt at høre fra dig igen – og indholdet i dit indlæg kan jeg sagtens relatere til. Er pt belemret med en overvældende træthed, som ingen rigtig ved, hvor stammer fra.
Jeg forsøger stædigt at holde fast i at gøre de ting, som jeg VED giver energi: sund kost, motion og godt selskab – men nogle gange er der bare heller ikke energi til det 🙁
Du har selv har en rigtig god fornemmelse af, hvad du trænger til, og der er det allerbedste udgangspunkt.
Jeg håber, at du snart må finde energien igen. God vind med det 🙂
Mosekone: Mange tak 🙂 og i lige måde.
Så er jeg også en kedelig moster og en underlig én. Jeg vil også helst tidlig i seng (kl. 21.30-22.00) ellers er jeg helt færdig næste dag.7 til 7 ½ timers søvn så fungerer jeg bedst. Jeg er absolut A-menneske og trives bedst når det er lyst. Kan sagtens huske hvordan det var med unge mennesker i huset, det kan godt tære lidt på energien, og når du så også har en hund der vil ud om natten så er det ikke megen søvn du får..Men godt at høre fra dig igen..;-D
Bare for en god ordens skyld …så er det ikke mig, som har skrevet den kommentar, hvor der står Johanne 🙂
Undskyld mosekone – det må være en anden, som jeg slet ikke vidste, at jeg kendte …