Al den snak om billeder og justeringer, fik mig til at tænke på noget, som jeg vil dele med jer i denne lille sluttede kreds. Lov at det ikke kommer videre 🙂

For et par år siden ønskede min mor sig et billede af “os alle” – børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Så vi stillede os op i naboens blomsterbed 😳 og satte kameraet på timer og tog et billede. Billedet skulle være bedst i få forsøg, da de små – og nogle af de store – ikke gad stå der og blomstre.

Resultatet blev et nogenlunde billede, men jeg mente, at jeg havde en anelse dobbelthage, og det ville være for surt, at min mor skulle have et billede hængende til offentlig beskuelse og jeg så havde dobbelthage. Jeg forsøgte med lidt forsigte “blur” under min hage og syntes sådan set, at det var et fint resultat jeg fik ud af mine anstrengelser.

Mine unger kiggede billederne på computeren, studerede, kiggede lidt mere og til sidst sagde en af dem: “Det er altså underligt, at du har sådan ligesom noget sort under din hage på det billede”. Om aftenen i ensomhed lavede jeg et tryk af det originale billede, det skulle ikke hedde sig, at jeg ikke kan leve med den skinbarlige sandhed. 🙂

Sådan kan det gå, når man forsøger at lave om på virkeligheden.