så var sluppet for mange irritationer, meget ekstraarbejde, stor surhed og bunker af skænderier.
Da jeg stod op idag, kunne jeg mærke, at jeg var på eksplosionspunktet – eller nærmede mig. Det irriterer mig grænseløst, at jeg bor sammen med en flok rodehoveder.
De kan alle fint træde hen over bunkerne, skubbe det løse ind under sengen eller simpelthen overse det.
Jeg kan i lang tid betragte det som deres problem, men for dem er det overhovedet ikke noget problem, de ser det ganske enkelt ikke, eller synes der er så meget vigtigere i livet.
Hvis jeg bare kunne leve med det – det er jo i rum, som jeg ikke behøver komme i, så var det let og problemfrit, men jeg kan simpelthen hidse mig op over, at der er rod på værelserne, selvom jeg kunne lukke døren.
Da de var små/mindre beordrede jeg dem til at rydde op, det var jo også mit ansvar dengang, vi gjorde det ofte sammen og det var sådan set ok – men idag siger de, at jeg bare kan blive ude – og det har de jo ret i.
Men på et tidspunkt – og det kom så idag – rydder jeg op, samler i sække, smider væk (ha, så kan de lære det) og støvsuger og fjerner støv. Når de kommer hjem, så ser de det – måske.
Jeg har det bare bedre, når jeg ved, at der er ryddet op, også på steder jeg ikke behøver komme.
Nu siger du sikkert, at jeg skulle have opdraget dem til at gøre det, men der er jeg ikke helt enig – jeg tror, at trangen til at rydde op, den er medfødt. Hvorfor? Fordi min mor var et rodehovede, vi boede alene sammen og jeg blev aldrig sat til at rydde op eller gøre rent – og jeg så det stort set heller ikke praktiseret, men jeg ryddede op, lige fra jeg var lille skulle mit værelse være i orden – jeg har aldrig smidt det beskidte tøj i en bunke på gulvet eller syntes, at tingene kunne blive liggende fremme – mit værelse var blæst. Da jeg blev ældre ryddede jeg også op andre steder end på værelset – og gjorde rent. Min søster har fx ikke arvet min trang til oprydning – hun kan fint leve i rod, så hvor søren kommer det fra?
På mit arbejde var det også nødvendigt for mig, at skrivebordet var ryddet op – jeg kan ikke arbejde i “kunstnerisk rod” – vi arbejdede i teams og rode-røvene havde jeg meget svært ved at bære over med…
Ældste får lov til at leve i rodet – hvis jeg holder mig selv hårdt i nakken …
Nogle gange tænker jeg, at mit liv har bestået af så meget rod, at jeg simpelthen har haft en trang til at rydde op på det som jeg KUNNE styre…
0
Hej Helle. Det KUNNE ha været mig, som skrev disse linier. Jeg eksplodere også med jævne mellemrum. Det er ikke så ofte, som det har været. De er blevet bedre, pigerne. Men manden min, der har jeg efterhånden opgivet. Dermed ikke sagt, at det forbliver usagt, mine frustrationer over dette og hint.
God weekend !
HElle: Så er vi da i det mindste to 🙂 Tak i lige måde.
Årh hvor jeg kender det der med at lige pludselig så er det bare NOK med det roderi. Min mands skrivebord fik en omgang af ham selv for en uges tid siden da jeg spurgte om jeg skulle ta en sort sæk og smide det ud jeg synes. Han kom hurtigt ned efter en sæk og så gik han ellers selv i gang. Også god week-end herfra
Anette: Jeg har også truet med sækken mange gange – idag fyldte jeg en hos drengene 🙂 Tak og god weekend til dig.
hmmm… skal vist ikke skrive noget her 😉 Jeg er et stort rodehoved.. men lige pludselig bliver det nok, og der skal ryddes op…
Så jeg er egentlig nok en mellemting.. er vi alle tre her i huset..
Joan: Det var jo det jeg skulle være… for at kunne holde det ud. 🙂
Helle, vi er 2 rodehoveder her i huset – jeg tror og håber at det skyldes at vi p.t. ikke har plads nok. Alt står stablet mens vi venter på huset bliver færdigt og så kan det være ligemeget. Men det frustrerer vist os begge indimellem – så får hytten den helt store tur.
Men jeg sidder og tænker om det er pladsmangel der har gjort mig til et rodehoved. Har aldrig haft bal sale jeg kunne bruge, men det får vi forhåbentlig snart 😛 .
God weekend 🙂
Else: sådan havde vi det også, da vi boede i et meget lille hus med kun et værelse og 3 børn, da var der stoppet overalt. Nu bor vi stort, men de roder stadig. 🙂 Tak i lige måde. 🙂
Jeg hadder også rod og heldigvis for mig deler jeg kontot med et ordensmenneske og jeg bor også sammen med mennesker som sortere deres vasketøj og lægger det i de rigtige kurve og i det heletage ryder op efter sig selv.
Jeg kunne ikke fungere hvis det ikke var sådan 😉
Om jeg begriber hvordan du kan beskrive min familie så rammende 🙂
Catarina: Hvor er du heldig – bare det var mig 🙂
Marianne: Så er jeg ikke alene – hvor fedt, det trøster lidt 🙂
Uh hvor jeg kender det, idag var meningen vi bare skulle dovne, jeg kan simpelthen ikke bare dovne, så jeg tøffer rundt og ser ud som om, med diverse ting der lå og flød i hænderene, nu har jeg sendt familien i byen, så kan jeg lige snige støvsugeren frem, bare til det værste 🙂
Ulla: God arbejdslyst på en dovnedag 🙂