Endelig er dagen kommet, hvor jeg skal se babyen. Den baby som jeg har strikket Bette og Pixie til. Han er efterhånden 3 uger gammel, men jeg har ikke rigtig været i form til at køre så langt (hmmm ca. 30 km.) før nu. Ældste ville også gerne, at vi ventede til hendes ferie, så hun kan komme med, hun er nemlig vild med babyer og børn – det er jeg så ikke, men jeg glæder mig alligevel til at se ham, jeg er jo vild med børn jeg kender – jeg har bare ikke den der trang til at kaste mig over alt med savl og gylp.  Sådan har det altid været, som ung interesserede børn mig overhovedet ikke, og jeg var faktisk overbevist om, at jeg aldrig skulle have nogle – indtil lysten kom over mig i svær grad, da jeg var 24 år gammel.

Hvis jeg er heldig, så får jeg lov til at tage et par billeder af ham, jeg tager noget hvidt stof med for en sikkerheds skyld.