Fru Nielsens Hverdag header image 2

Juletræet med sin pynt

Skrevet fredag d. 9. december 2011 kl. 10:17 og gemt i: [jul]

– eller Tinas gode ide 🙂
Det er en del år siden, jeg har haft et juletræ indenfor.
Da børnene var små, havde vi selvfølgelig et, så de havde et sted at hænge den pynt, som blev fremstillet i børnehaven og senere i skolen.
Jeg havde ellers sagt til håndværkeren, at han godt måtte stille et træ ind i stuen i år, hvis det KUN blev pyntet med lys og hvide stjerner, men det har han ikke gjort. Han synes nok ikke, at det kan betale sig for så lidt pynt 😉
Som I kan fornemme, så er jeg ikke særlig traditionsbunden – og håndværkeren får ikke lov (den stakkels mand).

Men i år så jeg så en genial ide hos Tina – et juletræ på væggen. Straks måtte jeg hugge hendes ide og sådan ser det ud:

Jeg havde først flettet en stor, hvid papirsstjerne, men den kunne jeg ikke få sat fast på væggen, så jeg endte med at køre i Fakta og købe den lille glimmerstjerne – den måtte godt have været større, men nu fungerer den, indtil jeg finder en stor og fin bling-bling-stjerne 🙂 Jeg måtte også bruge den grønne ståltråd vi havde – her er ikke så mange indkøbsmuligheder, når man har specielle ønsker.

PS: Jeg hader nisser, så dem finder I ikke her i huset – når man liiige ser bort fra de tre, som bor i pejsen året rundt 😉

0

··



2 kommentarer ↓