Onsdag er fast vejedag.
Hver anden onsdag bliver jeg vejet hos sygeplejersken i Lægehuset.
Det valgte jeg fra starten, vist nok mest fordi jeg troede, at det her ville blive så svært, at jeg skulle have både moralsk opbakning, og en jeg skal stå til ansvar overfor.
Men det vist sig fra starten, at jeg sagtens kan stå til ansvar overfor mig selv.
Jeg har tabt mig, fordi jeg vil gøre noget godt for mig selv.
Uha som det er godt 🙂
I dag viste vægten, at jeg har tabt meget tæt på 20 kg.
Det føles egentlig lidt underligt, at det er lykkedes, at jeg er kommet så lang.
Samtidig føles det helt surrealistisk, at jeg har tabt så meget, at jeg faktisk ikke kan løfte den tilsvarende vægt.
Håndværkeren fandt et 20 kg.’s lod frem i weekenden, så jeg kunne prøve at løfte det, og det var ikke let.
Det er ikke underligt, at kroppen bliver belastet af at slæbe rundt på 20 kg. overskydende fedt.
Nu går jeg i gang med de næste 20 kg. 🙂 – og jeg klapper måske mig selv en lille, bitte smule på skulderen.
0
Du kan roligt klappe dig på skulderen og hep hep med de næste kilo 🙂
Hurra for håndværkeren – det giver nemlig mening 🙂
Du er dælme standhaftig og hammerdygtig. Stort tillykke igen, igen, igen, igen, igen.
Du er simpelthen noget af det sejeste 🙂 Godt gået ! 20 kg. det er s** meget. Jeg vil til at abe dig efter 😉 Nu skal det være slut med de “tobakskilo”, de skal dø, skal de 😉
KÆFT det flot Helle – du er bare så sej og der er mange er kunne læger af dig. 🙂
Klem og knus og fortsat god “rejse”. 🙂
Tak – I er dæl’me alt for søde 🙂
Anne: Tak – jeg skal gøre mit bedste 🙂
Inger: Ja det er en øjenåbner 🙂 TAk – tak – tak og igen tak 🙂
Helle: Tak – det føles også vildt – nu 🙂 Selvfølgelig kan du 🙂
catarina: TAK – det håber jeg da, at jeg kan være en inspiration – for det er så godt at tabe sig, altså når man trænger 🙂
Tak – og du hører jo nok mere undervejs 😉
Jeg er vildt imponeret, Helle. Bare det var mig! Min rygrad er meget blød….
Jeg må vist til at nærlæse din blog for at få gode ideer.
Held og lykke med de næste 20 kg – er du så ikke helt forsvundet??
Du skal sørme ikke nøjes med “et lille klap på skulderen” Det er fantastisk flot Helle! Godt fundet på af håndværkeren med 20 kg. loddet – det er faktisk meget at løfte. Flot Helle!!!!
Jeg synes du skal give dig selv et stort og velfortjent klap på skulderen, det har du fortjent. Det er super godt gået Helle.. 🙂
Hvor er det flot. Sikke en sejr.
For hulen det er godt gået!
Det kræver mod og hjerteblod at tage sig selv alvorligt nok, til at smide det beskyttende panser.
Kæmpe klap på skulderen og hold ud og ved.
Du skal da ikke nøjes med et lille bitte klap på skulderen. Giv du bare dig selv et ordentligt dask, for det er da SÅ flot gået!
jer er altsaa saa stolt af dig, helle.. 🙂
Hold fast, hvor er det flot! Og det m¨virkelig være håndgribeligt med det lod. Kan du ikke stille det som et trofæ et sted? For fejres, det skal du da 🙂
KH
Godmorgen. - 29. september 2011 - kl. 07:51
[…] varmer helt ned i min lidt mere slanke mave , at læse alle jeres søde kommentarer til mit indlæg i går – […]
Kan du så klappe dig meget på skulderen, din seje kvinde, her skal ikke et lille tjat til men et kæmpe kram, så begge skuldre kan mærke, at det her er virkelig godt! 🙂
Du er bare så super sej altså, held og lykke fortsat.
Det er helt vildt flot, Helle! Rigtig meget held og lykke med resten af dit helt eget personlige projekt 🙂
(jeg kan godt li’ din sidste bemærkning om loddet og belastningen at slæbe rundt på… den kunne godt gå hen og være en øjenåbner for mig)
Conny: Lige pludselig – så kan du 🙂 Jo måske – sygeplejersken spurgte godt nok om det skulle være 20 kg. mere… men nu må vi se 🙂
Anette: Tak 🙂
Inge: Tak 🙂
Susanne: Ja og der er så mange gevinster 🙂
Kagekone: Tak du har ret – du kender det jo fra dig selv 🙂
Mette: Tak – bong jeg daskede mig selv 🙂
Kirsten: Tak 🙂
Mette: Tak – ja meget håndgribeligt 🙂
Lene: Tak – smæk – smæk på begge skuldre 😉
Margit: Tak – jeg rødmer 🙂
Anita: Tak – jeg er stålsat 🙂 Det er svært at vide lige nøjagtigt hvad der skal til for at det lykkes, men grib du den og hold fast 🙂
Flot klaret. Giv du bare dig selv et skulderklap, det fortjener du. Du får også et af mig 🙂
Pia: Tak – jeg er jo så stolt, så det gør jeg lige igen 🙂