Fru Nielsens Hverdag header image 2

Heldige asen.

Skrevet tirsdag d. 29. januar 2008 kl. 12:53 og gemt i: [strik]

Første melding fra patienthotellet lyder, at alle har det godt. 🙂 Min nevø er en meget heldig mand, han forundres over, at små nyfødte børn normalt er grimme, men hans søn er simpelthen fantastisk smuk 😉 Velkommen i forældrenes række min kære ven, sådan er det bare for evigt. Den lille nyfødte brød sig heller ikke om den seng der var stillet til rådighed, så han har sovet hos sin far hele natten. Jeg bliver helt varm i maven, når jeg tænker på den lille familie. 

Min første Bette var altså for bette, så jeg er i gang med en ny. Det er for ærgerligt, at strikke en sød trøje, som så er for lille. Jeg husker stadig, alle de smarte trøjer jeg strikkede, første gang jeg var gravid, førstefødte fik jo desværre aldrig brug for dem, og da ældste blev født, vejede hun 4 kilo og kunne ikke passe en eneste. Mellemste vejede 4,2 og mindste 3,8 – så små børn har jeg aldrig haft. Det har dog lært mig, at man ikke skal strikke for småt.

0

·



4 kommentarer ↓

  • anjoe

    Når alt bare gik godt, så betyder opstart af nyt strikketøj jo intet – og heller ikke om dit overskud ikke er til den gave 😉

    Tillykke!

  • Helle K.

    ANjoe: Tak – Når bare det gik godt, så betyder alt andet intet, det har du ret i 🙂 Mit overskud vil sikkert snart vokse igen.

  • Jette H

    Ha, ha Helle, små børn har jeg heller ikke rigtig haft. Førstefødte vejede dog kun 3650 gr, mellemste toppede med 5600 gr og yngste var på 4900 gr. Det har dog alle tre været lette fødsler 🙂

  • Helle K.

    Jette. Det var dog nogle vildt store børn, du har fået 🙂 Mine fødsler har også været nemme, altså når først jeg fødte… ved mellemste gik vandet tidligt om morgenen, jeg gik i Hobro hele dagen og blev overflyttet til Aalborg om aftenen og fødte kl. 00.12. Ved mindste fik jeg svangerskabsforgiftning og det blev sat i gang 1 mdr. før tid – da først jeg begyndte at føde, gik der under 10 min. så han var nær blevet født på gulvet 😉 Jeg plejer at sige, at det eneste jeg ikke har prøvet m.h.t. fødsler, det er kejsersnit. 🙂