Jeg plejer at være mere spreder end samler, men nu viser det sig, at jeg alligevel har et samlergen.
Sjovt at overraske sig selv.
Jeg har været løbet tør for bøger – både de købte og de lånte.
I weekenden kiggede jeg på reolen og mine øjne faldt på min samling af Maria Lang krimier. Op gennem 80’erne fik jeg hvert år en ny Maria Lang krimi af min søster, så jeg har 14 stk. på hylden.
Lige pludselig fik jeg lyst til at eje alle hendes krimier.
Jeg har netop søgt på nettet og har fundet en del af hendes krimier – de er nu bestilt, og jeg glæder mig helt vildt, der er flere, som jeg aldrig har læst.
Desværre mangler jeg 4 af hendes bøger… så nu be’r jeg dig:
Hvis du har en af dem stående på nederste hylde – gemt og glemt,
så ville jeg blive glad for at få lov til at købe den/dem.
Det drejer sig om:
1. “Mord i sommernatten”
2. “Farlige drømme”
3. ” Tvillingen i spejlet”
4. “Se Skoga og -“
Tak – jeg bliver så glad 🙂
0




Jeg kender godt denne glæde ved en forfatter, der giver lyst til at eje hele forfatterskabet. Men jeg tror aldrig, jeg har læst noget af Maria Lang, selv om jeg slugte alle krimier som ung. Pøj pøj med eftersøgningen 🙂
Jeg elsker også Maria Langs krimier, dem læste jeg meget som ung…Kan bøgerne ikke fåes antikvarisk ? ;-D
Madame: Maria Lang er hyggelig, sød og meget gammeldags, men jeg kan godt li’ hende 🙂
Annemarie: Jeg har fundet alle dem jeg mangle – minus de fire – antikvariatisk – ellers ville det blive noget af en udskrivning. Jeg skal betale fra 35 til 70 kr. pr. stk.
Jeg har aldrig læst noget af Maria Lang og kan derfor ikke hjælpe dig. Har du prøvet antikvarnettet ?? 😀
Annette: Jeg har fundet de andre på “findbogen.dk” – og jeg har lige prøvet de sidste på antikvarnet, men kan ikke finde noget der.
Jeg tror jeg har læst alle hendes skønne krimier om Christer – vi har haft enkelte eksemplarer, men om det var dem du mangler eller hvor de er – i kassevis har vi og i kassevis fik vandskader. Men dukker de op må du få dem!
Jeg elskede hendes bøger som ung, måske skulle jeg låne dem igen på biblioteket 🙂
God søgning, som du nok kan gætte er jeg ikke den, der køber bøger, men låner dem i stedet 😉
Ella: Tak hvor er du sød 🙂
Lene: Det skulle du – jeg har hygget mig meget med dem jeg har genlæst 🙂
Jeg har også læst Maria Lang og ejer et par stykker. Hun har en fantastisk måde at skrive på.
Det er som regel hende eller Agatha Christie jeg tager fat i hvis jeg lige mangler en lille bog ☺
Henriette: Agatha Christie har jeg også læst adskillige gange, men jeg er ikke så vild med hende mere – måske kommer det igen 🙂
Dejlig forfatter, Maria Lang – Kan godt forstå du har hang til hende. Håber du får de sidste bøger i hus.
Jeg var også vild med hende for år tilbage. Har lige tjekket bogreolen: Kun “Intrigernes hus”. Jeg har faktisk glemt, hvordan de var, bøgerne. Måske jeg skulle prøve igen. Selvom det er svært at få tid til andre end de bøger, vi læser i læseklubben.
Maria Lang har jeg endnu til gode, men det kunne da være jeg med anbefalingen herfra skulle kaste mig over hende.