I lørdags besluttede vi, at nu skulle vi prøve at køre lidt længere med Emma.
Hun var ikke bange, da hun sprang ind i bilen, men det blev hun hurtigt.
Dvs jeg er ikke helt sikker på, at det kun er fordi hun er bange, måske bliver hun bare køresyg…
Vi kørte først til Stinesminde – en tur på ca. 12-15 km.
Vi gik tur ved Fjorden, men netop der kan man ikke komme helt ned til vandet, så vi kørte videre mod Øster Hurup.
Emma blev dårlig på vejen, men bagefter var hun i godt humør, kiggede ud af vinduet og så nogenlunde afslappet og glad ud.
Ved stranden nord for Øster Hurup kunne hun komme ud og løbe i sandet, det var et stort hit, men hun løber nu ikke langt væk.
Hvis jeg klappede i hænderne og/eller kaldte på hende, så kom hun straks løbende, jeg kunne klappe hende og snakke lidt med hende, men så løb hun tilbage til håndværkeren, hun skulle gå ca. to skridt fra ham hele tiden… er det ikke bare troløshed i højeste potens? Det er mig som giver hende mad og går tur med hende til hverdag, alligevel er jeg ikke førstevalg.
På vej hjem fra Øster Hurup blev hun dårlig igen, men det er faktisk ok – to gange på en tur, som varede 3 timer – incl. gåture. Når bare jeg ved det og er forberedt, så er det ikke så slemt.
En vild-med-bil-og-køretur-hund tror jeg nu aldrig, at hun bliver.
0
Bare det går fremad og hun ikke sidder og piver hele tiden, så mon ikke hun vænner sig…ak ja man kan godt blive lidt såret over dyr og deres trofasthed…;-D
Det er synd, at Emma ikke er god til at køre i bil. Til gengæld tror jeg, at hun er meget tro mod sin flok, når hun prøver at samle den ved at være tæt på håndværkeren. Han er sikkert ikke så meget hjemme i dagligdagen, og derfor skal hun ha’ lidt mere snor i ham 🙂 Du er der jo … 😉
Når Emma sidder og ser ud af vinduet, så kan hun helt sikkert godt lide det. Hun oplever noget. Hvis hun også selv hopper ind i bilen hjemmefra, er der ingen tvivl.
Hun bliver bare køresyg. Det er selvfølgelig ubehageligt, men måske kan dyrlægen råde. Nu ved jeg jo ikke, hvordan Emma spiser…men jeg ved, at nogle råder til, at hunden ikke må have fået mad et par timer før køreturen.
Alt i alt lyder det da til at være alle tiders. I kan garanteret få mange gode ture sammen.
Vores store Samson skal stadigvæk tvinges og bæres ind i bilen hjemmefra. Mens vi kører trykker den sig ned i bagsædet og ryster. Hvis jeg lægger en godbid foran snuden på den på sædet…så bliver den ikke spist! En hund som ellers er vild med mad! Først når vi er hjemme i god behold, og bildøren er åbnet, så skynder den sig at tage godbidden med ud!
Glæder mig til at læse mere Emmas køreture:-)
Troløse hund 😉
Dejligt billede (med spejling) fra stranden i går 🙂 selvom der ser mere blæsende ud på øst-kysten end der hvor jeg var i går !
Sådan en strandtur er lig med ny energi 🙂
Mon ikke det lykkes jer efterhånden at få hende vænnet til at køre bil.. i hvert fald kortere ture.. 🙂
Jeg duer ikke til at køre i bil. Bliver køresyg, nærmest bare af at tænke på det.
Sidste gang jeg skulle køre langt, besluttede jeg derfor at indkøbe køresygepiller. Selvom jeg gennemgående ikke er glad for piller, så var det helt sikkert et hit.
Jeg tænker bare om, der er muligheder for at lette hendes ubehag ved køreturen. Måske ikke nødvendigvis medicinsk… Men det er sikkert ikke nogen dårlig ide at konsultere dyrelægen eller en anden klog kone….
Og så synes jeg det er dejligt, at du over så forholdsvis kort tid, har kunne ændre på køreglæden, også selvom det i højere grad gælder kortere ture 🙂