Fru Nielsens Hverdag header image 2

Det var i søndags,

Skrevet mandag d. 15. november 2010 kl. 15:49 og gemt i: [hund]

at vi gik igang med et nyt projekt.
Projekt “Emma skal lære at elske at køre bil – og ikke brække sig i bilen”.

Emma har altid været bange for at køre i bil,
hun sidder og ryster med hovedet mellem benene,
eller kryber sammen nede i bunden, mens hun brækker sig i hjørnet.

Vi har bare ladet hende blive hjemme,
men det kunne jo være rart, hvis hun kunne komme med på tur til stranden eller i skoven.

I går udtænkte jeg, at hvis nu jeg kører en lille tur og et sted, hvor hun gerne vil hen,
så forbinder hun det at køre med at komme derhen.

Vi kørte i hundeskoven, der er to kilometer derud og alligevel nåede hun at brække sig.
I dag har jeg også haft hende med derude og der er et lille fremskridt at spore.
I dag brækkede hun sig ikke og hun hoppede selv ind i bilen, da vi skulle køre hjem.

Hundeskoven ligger i kanten af Rold Skov – 2 km. herfra.

Vi var lidt spændte på at afprøve Emma uden snor,
hun går aldrig uden snor, hvor der kan komme andre mennesker eller dyr,
så vi vidste faktisk ikke, hvordan hun ville reagere.

Det gik rigtig godt.
Emma kommer når vi kalder, faktisk går hun ikke længere væk, end at hun kan se os 😉

Vi fandt også ud af, at hun godt kan lide vandhuller,
hun er ellers bange for vand i vandhaner og vandslanger 😉

Turene uden snor gør det nemmere for hende at løbe rundt og få motion,
og samtidig er det nemmere for mig at gå i et vist tempo, når jeg ikke skal vente på at Emma snuser.

Nu bliver jeg ved med mit projekt resten af ugen – og er spændt på at se, hvad det ender med.

0

···



10 kommentarer ↓

  • Inge

    Dejligt at I har en hundeskov så tæt på. Jeg havde sjældent snor på min schæfer, hun gik meget pænere uden end med snor.. 🙂
    Og hun elskede at komme steder hvor hun frit kunne lege med de andre hunde uden at der var snor på dem.

  • Joan

    Der er også hyggeligt inde i hundeskoven.. bare sjælndent, der er hunde hehe

    hvornår tager du derind onsdag? måske vi skal mødes derinde?

  • Rejen

    Åh hvor godt at hun ikke blev dårlig i dag, så kan det jo være det lykkedes, når hun opdager at der venter gode eventyr forude…;-D

  • Catarina

    Sikke en god idé det med ar træne Emma, jeg håber det til sidst lykkedes, for det vil nu være sjovere om hun kunne komme med på alle jeres ture også dem til havet, tror hun vil elske dem. 🙂

  • Anette

    Det er skønt at kunne køre en tur og have hunden med. Godt at høre hun ikke blev dårlig i dag. Det er skønt at komme i skoven med sin hund 🙂

  • Lene

    Pøj pøj med projektet, jeg håber det lykkes, det vil give Emma og jer mulighed for nye oplevelser 🙂

  • Annette's space

    jeg er helt sikker på at projektet nok skal lykkes. Den der hundeskov skal hun hurtigt forbinde med noget godt og dermed også køreturene 🙂

  • Helle K.

    Inge: Det er ok med mig, at hunde går uden snor, hvis ejeren har 110% styr på den – der er mennesker som er bange for hunde og der kan være forskellige grunde til at hunde skal holdes for sig selv – så det vigtige er, at man er enige om, at hundene går eller løber sammen uden snor.
    Hundeskoven er et ok sted, når hunden skal løbe frit.

    Joan: Nej jeg har heller ikke mødt hunde derinde. Jeg ved ikke endnu, hvornår jeg tager derind i morgen, måske 9.30. Er Basse en hanhund eller en “den”? Jeg skal jo lige tænke på, at Emma ikke har været i løbetid siden februar, så det kunne jo godt blive snart 😉
    Hvis solen skinner, kan vi mødes kl. 9.30 og tage kaffe med?

    Annemarie: Jeg håber og tror 🙂

    Cat: Så skal jeg bare lære håndværkeren, at han ikke SKAL have hende med hver gang 😉 vores gamle hund var altid med og det er altså ikke alle mennesker som gider hundebsøg – jeg gider fx ikke altid og ikke alle hunde.

    Anette: Det ville være dejligt at tage hende med til stranden 🙂

    Lene: Tak 🙂

    annette: Jeg håber, at du har ret 🙂

  • johanne

    Jeg er også lidt spændt 🙂 Men jeg synes, du skal blive ved, måske brækker hun sig af skræk og ikke fordi hun er køresyg. Det ved vi jo ikke.
    Samson brækker sig ikke, han kryber bare sammen og ryster af skræk.
    Held og lykke.

  • Joan

    Basse er en høn haha.. altså en den..

    Jeg er med på kaffe 9.30… kan lige skrives ved i morgen tidlig 🙂