Fru Nielsens Hverdag header image 2

En god følelse.

Skrevet torsdag d. 11. november 2010 kl. 20:04 og gemt i: [akrylmaleri]

Det er det, jeg har i maven,
efter en dag hvor jeg pjækkede fra en del af de kedelige pligter,
og sprang direkte til staffeliet.

I lang tid har jeg følt en form for maleblokering,
hvis der er noget som hedder sådan.
Jeg har langt om længe fået lavet mig en plads,
hvor jeg kan male.
Der er ikke meget plads,
og det er slet ikke optimalt,
men som en begyndelse er det tåleligt.
Jeg har flere gange været inde foran lærredet,
jeg har forsøgt mig med Ellas råd,
at male lærredet i en farve, så det tomme lærrede ikke virker afskrækkende,
lige lidt hjalp det.

Jeg fik malet en lille smule forleden,
men den rigtige maleglæde var der ikke.

I dag gik jeg derind, satte mig og kom straks i gang.
Pludselig var der gået 2 timer,
og det er jo sådan det skal være,
timerne skal forsvinde, uden man ved hvor hen.

Nu viser jeg de to billeder jeg leget med.
Jeg ved godt, at det ikke er Rembrandt,
men det er en begyndelser.

Det føles ok.

Og det har givet mig en ro inden i, som jeg trængte til.

0

·



18 kommentarer ↓

  • Catarina

    Ahhh, kan se “din streg” i billederne. Godt du kom i gang igen Helle.

    Ha’ en dejlig aften. 🙂

  • Anette

    Hvor er det skønt at maleriet kan give dig lidt ro og en god følelse. Det kan godt være det ikke er Rembrandt men jeg synes nu de er flotte! God aften 🙂

  • Merete

    De er da super fine…
    og dejligt for dig at komme igang.. ;0)

  • Inge

    Jeg ville ønske jeg havde det kreative gen du helt tydeligt har Helle.. og det er skønt at du er ved at finde glæden ved maleriet frem igen.
    Sælger du billeder..?? eller er de alle til egne vægge..??
    Hav en dejlig aften

  • Lene

    Jeg synes de er fine og vigtigst af alt synes jeg det er nogle flotte farver.

  • johanne

    Hvor er det skønt, at du sprang ud i maleriet i stedet for pligterne, man altid skal gøre “lige først..” Super.
    Farverne er smukke og det sidste billede taler til mig. Knus.

  • Pernille

    Det ser altså godt ud.. dem kan jeg godt lide 🙂

  • Lene

    Hvor er det godt at du fandt ind til maleråren, jeg kan lide det 🙂

  • Fru E

    En “Helle” på væggen ville ikke være dårligt. Synes de er rigtig flotte. Når jeg har malet og der er lidt maling tilbage på bakken, så tværes det ud over et blankt lærrede. På den måde er der altid farve på og man kan let gå i gang.

    God weekend.

  • Helle K.

    Cat. Det er skønt at være i gang 🙂 Jeg synes også selv, at der er noget af mig i det.

    Anette: Tak 🙂 Det er dejligt med den ro.

    Merete: Tak 🙂 Det er fantastisk.

    Inge: Tak 🙂 Det er sjovt, du spørger, det er jo svært at svare på… jeg har ikke malet så meget og jeg har kun udstillet et billede en gang, så jeg har aldrig solgt noget… men jeg har ikke noget imod at sælge billederne.

    Lene: Mange tak 🙂

    Johanne: Du har ret, det skal jeg huske 🙂 Mange tak – det er dejligt, at du kan føle noget for mit billede.

    Pernill: Tak 🙂

    Lene: Tak – det føles også rigtig godt 🙂

    Fru E: Tak – det har jeg også gjort i denne omgang, så må vi se om det letter, når jeg skal i gang med noget nyt 🙂

  • anita thomhave simonsen

    hej Helle !

    skønt at se billeder….og du er jo en modig kvinde, har jeg fornemmet i dine mange indlæg og ikke bange for at vise noget af dig selv her på nettet……for det at vise sine billeder er også at vise noget af én selv….og hvor sker der noget med dine billeder….jeg er mest vild med det øverste men kan også li´ det nederste… jeg kan godt li`at du bruger både den blå og den røde/lilla i de mennesker nederst i billedet…..der er meget dybde i det forsi du lader nogel af dem være mindre og fordi der er mindre rød i den ene side…kommer til at tænke på at det virker som om de går hen mod noget lys eller et område med opklaring af en slags…som hvis der lige har været regn….og så kan jeg godt li`at du maler de der store bygninger ( hivs det er det ?)….i grøn/gule farver…fordi det skaber en stor kontrast til menneskene i forgrunden…kom lige til at tænke på at det som jeg så først og lægger mest mærke til i billedet er den figur, som jeg tænker på som en “kineser”…figuren som har en spids hat på og minder mig om de der hatte af flettet bambus….
    Men du har sandsynligvis ikke tænkt på ” kineser” og måske slet ikke på mennesker i en storby….og ofte kan man jo se meget forskelligt i billedet…..
    Men det er da dejligt at din maleglæde finder vej….og det er jo skønt at glæde sig overden, når den kommer….dejligt at du viser dine billeder og skønt at se dem….

  • Helle K.

    Hej Anita

    Der kan jo ikke ske så meget ved at vise mig og mine billeder – ud over at jeg kan få at vide, at det er noget lort…
    Hvis ikke jeg ville og kunne give mig selv på bloggen, så var der ingen grund til at have den – så ville det jo bare være overflade og intet andet.
    Jeg tænkte ikke kinser, da jeg malede, men bagefter har jeg tænkt tanken.
    Du har ret i, at de går hen mod noget lys – en opklaring. Billedet malede egentlig sig selv… farverne gul og grøn var et underligt valg – underligt fordi jeg ikke normalt maler med grønt, men lige der kunne jeg ikke vælge andet.
    JO jeg har tænkt på billedet som mennesker i en storby, jeg kalder det citylife 😉

    Tak 🙂

  • Jonna

    Syntes du er dygtig, de er flotte og især det øverst er min favorit.

  • Helle K.

    Jonna: Mange tak 🙂

  • Per

    Det er æ så ringe endda 🙂 som en nordjyde kunne sige det. Faktisk er de super gode !
    Og så minder det mig om, at nu nu nu skal jeg til at ha’ gang i akvarelpenslerne igen – “heldigvis” går vi masser af mørke timer i møde, så …

  • Helle K.

    Per: Det er da det vi ska’ 🙂 og æ så ringe endda er meget stærkt sagt for en nordjyde 😉

  • kirsten pauli

    glad for at see du maler igen.. keep it up.. du er god til det. 🙂

  • conny

    Godt du greb inspirationen, da den var der!
    Jeg er vild med det øverste billede. Tænkte først, at menneskene på billedet ikke helt vil frem i lyset – lidt lige som din inspiration/maleglæde, der har ladet vente på sig.
    Billedet kan også vise, at vi hver især går rundt inden i os selv, selvom vi går blandt mange mennesker.
    Og sikkert meget mere. Det er et billede, man ikke sådan lige bliver træt af at se på.