Sådan kan man vel godt betegne det, når jeg ikke stikker op for bollemælk, men begiver mig ud med cykel og kamera i hvad man kan kalde en strid vind.

Træer og flag blafrede og ruskede, men jeg vovede mig afsted. Jeg trængte sådan.
Efter en tur rundt i byen, i læ så meget som muligt, måtte jeg kapitulere. Vinden var for vild. Cyklen kunne jeg ikke styre, den levede sit eget liv, op på fortovet og ud på cykelstien i tilfældig orden, jeg frytede, at jeg ville havne på vejen, så jeg snuppede et par billeder og kæmpede mig hjem – med sand i øjnene og vind i øret.

Hjemme i haven kunne jeg få lidt af min lyst styret. De gule erantis var stadig parate til at vende ansigtet op mod solen og lade sig fotografere midt i det brune og grønne. De knejsede og farverne sprudlede, så kan man ikke forlange mere.
På en træstub fandt jeg nogle små sjove dutter, min fantasi spandt en ende, hvor små sjove og grønne mænd ville myldre frem. Kan du ikke næsten fornemme, at de gemmer sig derinde?

I flere dage har jeg ikke nået at læse blogs, at kommentere og sådan noget. Det bliver nok først på mandag, så vi tales ved da. Imorgen skal jeg nok en smut til Blokhus. Vejret kalder på mig og mit kamera.
Jeg har også været en smut på pludr.dk – Ella havde lokket, men jeg var standhaftig indtil igår, hvor jeg prøvede lidt – idag fik jeg lidt tid tilovers i eftermiddags, så måtte jeg lige prøve for alvor. Bogstaver har altid været mit speciale – jeg hader tal!
0



Modigt gjort i den vind… 😀 Jeg skulle ikke nyde noget… HI HI
Er det kun mg der er imponeret over at de små gule allerede er fremme??
Vi har dem endnu ikke i vores have, men har hørt flere sige at de titter frem, og uden at have synderligt forstand på det, synes jeg det er tideligt?!?
Kan ikke lade vær’ med at misunde jer “nordboere” lidt, jeg elsker Blokhus, vandet og uhmmm… det hele! 🙂
God tur og god søndag! 🙂
Hold da helt op Helle, på cykel i det vejr *tst tst*
Smukke billeder af erantisserne, men de der grønne nogen…kan du da ikke se det… der sidder små grønne mænd for enden af hornet og trutter 😆
Kan du have en god søndag, jeg glæder mig til at se alle de flotte billeder du garanteret for taget af havet. 😀
Har også forsøgt mig udi pludren, men må erkende, jeg er DÅRLIG !!! Men skægt er det, og tidsrøveri. Holder en pause, ser mig blind på skidtet, og forvirres af chatten. Men god fornøjelse i eftermiddag.
Der blæste godt nok pænt meget, vi var en tur i Øster Hurup og det var ikke noget fornøjelse at bevæge sig uden for.
Helle: Modig – det er mit mellemnavn 😉 Jeg er ikke så meget havemenneske, at jeg kan vurdere, om det er meget tidligt, men det er vist i januer eller februar de normalt kigger frem… Jeg er nordboer, men ikke så nordlig, at Blokhus er et sted jeg kommer ofte – jeg bor jo 35 km. syd for fjorden.
Catarina: Det var en kamp 😉 Nå så det er trompeter, selvfølgelig 😀 Jeg har taget mange billeder, nu skal jeg lige vælge…
Helle: Jeg er ok til at pludre, men er ikke fanget – det er noget jeg vil prøve indimellem, men ikke hverdag.
Janne: Vejret har nok været endnu vildere ved havet, men til en tur på cykel, var det vildt nok her 🙂