Hvis man er åben, så kan man opleve noget alle steder, også i toget mellem Arden og Aalborg.

Næstsidste besøg på Smerteklinikken, jeg var egentlig lidt varm i kinderne og havde lidt kvalme, men et par panodiler tog det værste, jeg ville så nødig gå glip af det…

Oppe på stationen i Arden sad jeg og ventede i glasburet. En ung pige med cigaret i hånden satte sig ved siden af mig, det irriterede mig enormt, at jeg skulle inhalere hendes sure røg, men jeg tav – jeg orkede ikke tage kampen op. Pludselig ringede hendes telefon, hun lyttede og sagde: “Jeg sidder her, strandet i fucking Arden…… der sker ikke en skid i Arden … vi pjækker sgu’ da for 7. og 8. time … lyttede i ca. 1½ minut … fa’v’l” Hendes hofter hængte faretruende udover hendes lavtaljede bukser og hun så sur og dum ud – tænkt at man kan lade sig irritere så enormt kl. 8.20 om morgenen.

I toget sad jeg mellem to mænd, de havde begge den bærbare på skødet. Ham til venste scrollede i farlig hast op og ned på en powerpoint, ham til højre scrollede endnu hurtigere i et excell-dokument – de skrev ikke noget og jeg tror knap nok, at de kunne nå at læse teksten, bare op og ned indtil vi nåede Svenstrup. Den ene mand – ham til venstre, tog en usb-nøgle frem og indlæste eller gemte noget, højst 15 sekunder senere gjorde højre-manden det samme, så var banen ligesom kridtet op og de tissede længe om kap. Computererne blev pakket sammen og de kunne gå ud i verden fuldstændig opdateret – på et eller andet.