Fru Nielsens Hverdag header image 2

Tagselvbord.

Skrevet lørdag d. 26. juni 2010 kl. 09:33 og gemt i: [natur, spurvehøg]

Fortællingen om spurvehøgen fortsætter…
den har åbenbart opdaget, at vi har tagselvbord i haven med de lækreste grå- og skovspurve.
Iaftes gik håndværkeren i haven, han flyttede blomster og var ikke opmærksom på livet omkring sig.
Spurvene er så vant til, at vi går i haven, at de ikke lader sig genere af det, men bare spiser videre på græsset kun et par meter fra os.
Nå men pludselig kom spurvehøgen, sådan næste ud af det blå, landede ovenpå en spurv og tog den med – det skete på ganske få sekunder.
Håndværkeren var sådan lidt “øv det er synd, den har nok unger”, men jeg måtte så svare: “Nå men så henter den nok en af dem imorgen – den skal jo leve” 😉 man er vel vokset op på landet.

Nu overvejer jeg, at placere mit legeme på terassen med blikket stift rettet mod græsplænen, men der rækker min tålmodighed ikke, så jeg må satse på heldet. 🙂

Foto følger – engang 🙂

0

··



3 kommentarer ↓

  • Mia Folkmann

    Det er jo det, Helle. Spurvehøgen har sikkert også unger i reden. Og når alt kommer til alt, så er der nok ikke for mange spurvehøge, mens der er rigtig mange spurve…

    (Men derfor er det selvfølgelig synd alligevel for spurvebørnene. Naturens verden er barsk (men dejlig)).

    Rigtig god weekend!

  • Helle K.

    Mia: Sådan er det nemlig – alle skal leve 🙂 altså på nær dem som bliver spist.

  • Gitte J

    Jeg tror den spurvehøg, der har boet her hos os hele vinteren, er flytte ud til jer i stedet for. Det er nemlig længe siden vi har set den.