Jeg har hårdnakket påstået, at jeg ikke er til nisser – hmmmm så finder jeg lige mine nisser frem fra vitrineskabet, hvor de bor resten af året. Håndværkerens nisse strikkede hans mormor til ham, da han var mindre end lille. Min bamse er fra min barndom, jeg rejste hjemmefra og fra bamsen, men min mor passede på ham. I 1998 holdt vi juleaften, det var den sidste juleaften min mor var med til, inden hun blev syg. Min mor havde fundet bamsen frem, strikket nissetøj til ham, og jeg fik ham som en værtindegave, det er sådan noget en mor gør, ikke?

Jeg plejer også at sige, at jeg ikke er vild med traditioner – de er en løkke om halsen – men alligevel har jeg nogle. Fx er det en tradition, at mine lamper får nissehue på, ideen opstod tilfældigt, da børnene var små, de skulle altid have nissehuer på i december, men når de så smed dem fra sig på gulvet eller andre steder, samlede jeg dem op og i mangel af andre steder, så satte jeg dem ovenpå lamperne, nu er det blevet en fast plads i december.

Den frække engle-nisse er en del af min juleproduktion for et par år siden. Det begyndte, da min nevø blev uddannet som kok, jeg modellerede en kok på ca. 40 cm. – den forærede jeg til min nevø i svendegave. Det var et stort hit, så jeg begyndte at lave figurer, fx når nogle i familien havde kobber- eller sølvbryllup eller blev gift, så lavede jeg et par i trylledej/saltdej, som jeg forærede til dem, det blev også en slags tradition.

Senere blev det en fast del af julegaverne, at der skulle være noget jeg selv havde modelleret, det var nok 5 år i træk, hvor jeg lavede figurer til alle – min svigerinde har stadig mange hængende på sit – ellers – meget stilrene juletræ.

Derudover modellerede jeg Aab-spillere i superliga-kamp-dragt, de blev en del af gevinsterne til årets tombola i håndboldafdelingen.

Desværre har mine problemer med hænderne sat en stopper for ovennævnte, det er jeg meget ked af, jeg elskede den årlige produktion – både fremstilling af pyntning.

Jeg har faktisk overvejet at forsøge i år, men må nok se i øjnene, at jeg bare vil tilføje endnu et nederlag til en lang række af nederlag, så det springer jeg nok over. ØV. Det er efterhånden 2 år siden, jeg sidst var i gang.

Endelig er der et billede af butikken på den anden side af gaden, jeg truede håndværkeren med, at jeg ville pynte vore vinduer på tilsvarende vis – med rødt og skinnede pynt – det havde nær givet ham et chok.

Englen er byens nye gade-jule-pynt, jeg synes, at de er skrækkelige, den gamle pynt var pænere, selvom det var plastik. Monster-engle i flok…