Fru Nielsens Hverdag header image 2

Tanker om en baby.

Skrevet torsdag d. 15. november 2007 kl. 07:31 og gemt i: [privatliv]

Arbejdet med baby-strik har medført nogle tanker om babyer i almindelighed og mine egne i særdeleshed 🙂

Jeg har en time mellem 4.30 og 5.30, hvor jeg meget ofte er vågen, hvor tankerne står i kø for at blive tænkt, i nat var der baby-tanker i kølvandet på alt det andet.

Da jeg mødte min håndværker, var vi enige om, at vi aldrig skulle have børn, dette skyldes sandsynligvis de svigt, vi begge har været udsat for i barndommen. Vi blev gift da jeg var 21 og han 22 år, vi skulle stadig ikke have børn. Et par år senere havde vi en kæmpe krise, jeg havde “haft det lidt for sjovt” og jeg var på vej ud og væk, men af en eller anden grund, så mobiliserede vi den kærlighed, som var der, og som altid havde været der og kæmpede os igennem – da vi efter et godt stykke tid stod på den anden side af krisen, havde vi også fået lyst til at få et barn sammen. Det var også den krise, som overbeviste mig om, at vi altid skal være sammen – det har jeg egentlig aldrig tvivlet på siden, og vi har haft mange barske oplevelser og mange kriser i ægteskabet, men grundlæggende, så er det os to for evigt.

Ved du hvornår dit ønske om at få børn opstod?

0



17 kommentarer ↓

  • shabby-marianne

    Husbonden og jeg blev gift da vi var 21 og 22 år vi havde kendt hinanden i 3 mdr. Vi skulle absolut ikke have børn før vi var færdig uddannet og havde set verden. Men den første kom året efter og lillebror 3 år efter. Ikke planlagte, men jeg bliver meget, meget nem gravid uanset hvor meget beskyttelse jeg bruger……… I dag er det skønt at være først i fyrrerne og havde så store børn, men hold op hvor var det hårdt på Su

  • Helle

    Det var sandelig hurtigt, men hvis I var sikre, hvorfor så vente – det gælder både ægteskab og børn. Jeg har ikke været særlig hurtig til at blive gravid, men brugte også p-piller fra jeg var 14, så dem fortsatte jeg bare med indtil vi fik lyst. 🙂 Min søster fik barn da hun var 18 – med vilje -og det har jeg altid vidst, at jeg ikke skulle have. Det kunne også ha’ været dejligt for mig, hvis mine børn havde været lidt ældre idag, hvor jeg ikke har energi til så meget – men de er trods alt 11, 14 og 18, så det går alligevel 😉

  • Charlotte Illum Larsen

    Da jeg så min første mand – jeg var 20 og han var 31 – vidste jeg at ham ville jeg ha børn med… det fik jeg også – 1 år efter var vi gift – og 1 år efter igen fik vi ældste. hilsner fra Ærø

  • kagekonen

    Jeg mødte min første mand, som er 7 år ældre end mig, da jeg var 18 år, 9 måneder efter blev vi forlovet og et par måneder efter var jeg gravid… 3 mdr. efter var vi gift og jeg nåede lige at fylde 20 år 1 måned inden jeg fødte min første søn. Et par år efter fik vi lille bror. Pludselig stod jeg der, 22 år, gift og mor til 2, fast arbejde og under uddannelse til bankassistent… det var ikke lutter lagkage og forholdet overlevede ikke. Så som 24 årig var jeg skilt, ansat som pædagogmedhjælper i en vuggestue og stadig mor til 2, hvor af den ene havde behandlingskrævende astmatisk bronkittis og Aspergers Syndrom, skulle det senere vise sig. Året efter mødte jeg min nuværende mand, som er 5 år yngre en mig… Vi har holdt sammen siden og har absolut ingen planer om andet…

  • Helle

    Charlotte: Det har jeg hørt før, det der med, at man ser en mand og er klar over, at ham skal man have børn med, det må være en underlig oplevelse?

    Kagekone: Det må have været nogle intense år der først i tyverne? Jeg synes ofte, at andet ægteskab er mere stabilt, efter hvad jeg har set hos andre – det virker mere harmonisk på udenforstående.

    Jeg synes, at det må være underligt, at man ikke er sammen med den mand, som man har oplevet børnenes fødsler sammen med? I mit tilfælde kunne jeg slet ikke forestille mig ikke at skulle være sammen med ham, som jeg har oplevet at miste et barn sammen med. 🙂

  • Charlotte Illum Larsen

    Vi fik nogle lækre tøser min første mand og jeg. Vi gik fra hinanden efter 12 års ægteskab – han fik konstateret kræft ½ år senere og død i 2001 – en måned efter at jeg havde født min yngste – kaotisk tid – jo tak. Min dejlige mand, far til yngste – mødte jeg 2 måneder efter jeg gik fra min første mand. Han er 8 år yngre end mig – så der var nogle overvejelser inde omkring inden vi fandt ud af at vi ikke kunne undvære hinanden, og at vi ville ha barn sammen. Nu er han far for alle 3 – godt klaret af en 35 årig at være far til to tøser på 20 og 18 og en søn på 6. Vi har kendt hinanden i 9½ år nu – og vi elsker hinanden vildt og voldsomt.. han skal være min for resten af mit liv – her på Ærø

  • Helle

    Det lyder virkelig som en hård og kaotisk tid, så mange forskellige følelser i spil på en gang. Det er fantastisk flot, at din mand har taget sådan over og været far for de to store piger – både fordi det altid er svært, men også fordi han er så ung. Kærlighed er dejligt, længe leve den.

  • conny

    Husbonden og jeg mødtes, da jeg var 17 og han 20. Det var langdistance i starten, da jeg stadig gik i gymnasiet og han var i København. Flyttede sammen to år senere, da jeg flyttede hjemmefra (!). Blev gift efter 9 års samliv – fire måneder før vi fik Ældsten. Så var der klare linjer omkring arv og husbondens rettigheder over for sit eget barn.
    Ønsket om børn kom sent. Og det var nok, da min lillebror fik sin ældste. Så begyndte uret at tikke hos mig. Der gik så lige tre år, før det lykkedes. Og jeg var helt sikker på, at hvis ikke det ville lykkes, så skulle jeg nok blive lykkelig uden børn også. Men det er jo let at sige, nu når jeg har fået de børn, jeg har ønsket.
    Og nu bliver ældste 22, så tiden er fløjet af sted.

  • Helle

    Conny: I har da også tænkt jer godt om, inden I stiftede familie. Jeg plejer også at sige, at jeg godt kunne ha’ været lykkelig uden børn, men som du også siger, så kan vi jo sagtens sige det, når de er i hus. 🙂 Mange barnløse vil nok sige det modsatte ?

  • Catarina

    Jeg mødte lækkermanden for snart 7 1/2 år siden og vi har det begge sådan, at vi mener vi har fundet vores ”soul mate” i hinanden.

    Inden da havde jeg boet alene med min søn i 6 år. Sønnikes far besluttede nemlig 3 md. før fødslen, at han alligevel ikke ønskede at være far og egentlig heller ikke havde lyst til at være sammen med mig. Jeg var dengang 27 og han 37. Han har efterfølgende ikke ønsket at se sønnike, så lækkermanden har siden starten været far for ham.

  • Helle

    Sikke en beslutning Catarina, I var jo voksne mennesker, men det lyder som om, du har fundet lykken siden.

    Det har været dejlig, at høre om så meget kærlighed – tak fordi I delte. 🙂

  • Billedmager

    Først og fremest er det en god ide at tage nogle emner, som en fælles snak om livet på godt og ondt!
    Jeg fortalte forleden at vi har opnået sølvbryluppet her i sommer. Og for 25 år siden blev jeg færdig – så var det ved at være baby tid. Året efter besluttede at nu ville arbejde på sagen. Men ak der skulle tre år og et huskøb til at der kom barn ud af anstrengelserne. Tre år efter kom, der en til. Jeg har også mødt min livsven.
    Vores forhold har også været igennem nogle prøvelser og bestået det med bravor ….

  • Helle

    Sjovt nok lidt på samme tid, som hos dig. Efter en krise, hvor livets sande værdier blev sat i perspektiv for mig. Jeg var 24 da vi fik ældsteprinsessen – i dag er hun 18.

  • Helle

    Billedmager: Mener du, at man skal tage den snak inden, altså når man lige har mødt hinanden? Så må jeg sige, at mine overvejelser var slet ikke så seriøse på det tidspunkt, det var ren forelskelse, følelser og jeg var simpelthen vild med ham. 🙂
    Det er det man skal huske, at babyen kommer ikke altid, når man lige har besluttet det – alt kan ikke planlægges og heldigvis, fristes jeg til at sige.
    Det er dejligt, når man på både godt og ondt stadig har hinanden efter så mange år.

  • Helle

    Helle: Tak for din kommentar. Det har været spændende at læse om, hvordan mennesker træffer en så stor beslutning, at få børn. Jeg tror, at de fleste af livets kriser på en eller anden måde rusker op i en – så man måske ikke bliver en anden, men man kommer til at tænke lidt anderledes.

  • Billedmager

    Det har du ret i at baby ikke bare kommer, når man selv vil det. Det jeg bare var underlagt dengang, var en sikkerhedsline af lagte planer, for at mindske ubehaget et usikkert liv! Også planlægger man sig bevidstløst med stor nervøsitet bagefter.
    Og barnet kom efter tre års higen og kom først da vi var flyttet i hus og havde noget andet tænke på.
    Min voksen alder har også budt på en kæmpe udviklingsproces, for at komme usikkerheden til livs.
    Mine prinsesser er 21 og 18 år idag. Jeg var 29 år, da jeg fik den ældste.

  • Helle K.

    Billedmager: Tak for beskrivelsen af dine overvejelser.