Ældste løber op og ned af trappen, hun skal være klar og med toget om 20 minutter. Hun skal til København på samdundsfagseskursion.
I eftermiddag skal de møde chefredaktør Lisbeth Knudsen på Berlingske Tidende, til valgmøde på Copenhagen Business School med Per Stig Møller, Bertel Haarder, Ole Sohn, Christine Antorini, Johanne Schmidt Nielsen, Malou Aamund, Peter Skaarup, Bodil Kornbek og Margrethe Vestager.
Imorgen skal de til rundvisning i DR-Byen og have en samtale med en journalistpraktikant, som tidligere har gået på Støvring Gymnasium. Senere imorgen skal de møde Frank Aaen fra Enhedslisten som skal fortælle om dansk udenrigspolitik og USA’s rolle i IP – betyder det indenrigspolitik? Derefter skal de mødes Morten Kelstrup, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Fællesspisning på D’Angleterre (de må selv vælge, hvor de spiser, men læreren er en morsom mand, så han har skrevet D’Angleterre på sedlen, af samme grund har vandrehjemmet 8 stjerner 🙂 ).
Torsdag skal de besøge forskellige organisationer/institutioner. Torsdag eftermiddag er der besøg på USA’s ambassade – jeg håber, at ingen smider en bombe netop da… Hjemkomst torsdag aften.
Ældste har samdundsfag på højt niveau, derfor skal hun på denne eskursion. Andre elever skal andre steder afhængig af studieretning.
Eneste problem er, at der er blevet udskrevet valg, så kan politikerne være lidt slemme til at melde afbud eller lave om på planerne.
Jeg har selvfølgelig udstyret barnet/pigen/kvinden med et kamera, så måske kommer hun hjem med et godt billede af Bertel Haarder (!)
0



Sikke dog et ambitiøst program! Bare det havde været mig. Vi var nok i København, men det var med besøg på Statens Museum for Kunst og sådan. (At jeg så mødte mit livs lys der er en anden side af sagen – i København, ikke på Statens Museum for Kunst)
Min yngste har også samfundsfag sammen med engelsk, men det udmønter sig mest i, at de har en udlandsrejse hvert år.
Det bliver spændende at høre, om programmet blev fuldstændig ændret, og hvordan det i øvrigt er forløbet. Nogen gange kunne jeg godt ønske mig tilbage i gymnasiet igen (med nutidens viden og nye tiltag).
Du har ret Conny, det kunne være rart at opleve, med den viden vi har idag. Jeg er også spændt på, hvordan det går derovre. Ældste har været i Spanien – udveksling i 10 dage i begyndelsen af 2. g og spanieren var her i 10 dage i slutningen af 2. g. Jeg gik på handelsgymnasiet og der oplevede vi ikke noget som helst 😉
Min datter (ældeste) går i 3.g og har også samfundsfag på højeste niveau. Hun går i skole midt i København – så de har tit samfundsfag ude i byen og det er så fantastisk som som elev og underviser kan foretage denne kombination. Hun kommer nok hjem en hel del “klogere” og forhåbentlig med nogle gode billeder
En grund til at jeg kunne ønske at bo i stor-byen er, at der er så mange oplevelser og muligheder, som vi skal rejse for at få, jeg har altid følt mig som et bymenneske, selvom jeg aldrig har boet i en by, altså bortset fra den lille-bitte by jeg bor i nu, men jeg kunne godt se mig som et bymenneske.
Jeg håber, at hun kommer hjem smækfyldt med oplevelser, det er så dejligt, når ens unger er ved at løbe over af gode oplevelser – ikke?