For nogle kommer tingene lidt nemmere.
Det blev klart, da ældste var hjemme på besøg i onsdags.
På hendes studie er der mange, hvor forældrene har har købt lejlighed, har betalt og betaler alt, noget eller lidt.
Ældste har selv tjent til indskud, møbler og alt andet i lejligheden.
Hun tjener selv til husleje og mad.
Hun har tjent til bøgerne på studiet.
Hun arbejder og cykler til studiet.
Hun skal virkelig ville den uddannelse, for at klare det i 5 år.
Hun har heller ikke nogle akademiske forældre, som kan hjælpe hende med studiet eller med forbindelser.
Jeg må tage min hat af og bukke – der er virkelig gods i den tøs. 🙂 Jeg er p….stolt af hende.
0
Det synes jeg også, du har grund til at være, stolt altså. Måske vil den kendsgerning, at din datter ikke får noget forærende, også få hende til at sætte mere pris på de resultater, hun opnår. Jeg tror ikke altid, det er lykken at få alting forærende. På den måde opnår man ikke den tilfredsstillelse, det er at vide, at man kan klare sig selv.
Det kan du sørme også godt være, og allermest hovedpersonen selv 😉
Jeg kunne dog ønske, at hun kunne få sparet sammen til en knallert 45 eller lignende, så at hun i vinter- og forårsmånederne kunne komme hurtigere (og vil jeg mene) og mere sikkert frem og tilbage.
Rigtig god weekend til hele familien!
Blv du bare ved med det 🙂 der er krummer i den pige 🙂
Tja..kære Helle. Og som mor kan man godt falde i den grøft at føle, at man ikke har gjort det “godt nok.”
Jeg har jo selv en dreng, der lige er startet på Universitet. Inden han gjorde det, måtte han arbejde, for at spare op til indskuddet på en lillebitte lejlighed, som han nu kan betale selv med sin SU. Han har intet kunnet få af os – kun en reol, som var hans fødselsdagsgave. Men han klarer sig, og han er glad og tilfreds. Skal også læse i 5 år, og har heller ingen akademiske forældre, som du kalder det 🙂
Og ved alvorlig eftertanke – så tror jeg på, at det er “sundt” for ham, samt at det giver stærke voksne mennesker i længden. Jeg har nemlig oplevet det samme fra de 4 andre, som er ældre.
Jeg havde – og har – stadigvæk dårlig samvittighed som mor, men min forstand fortæller mig, at jeg har ret. Stol på det og til lykke med din dejlige pige, som ved hvad hun kan, og hvad hun vil.
Du har da bestemt og grund til at være stolt. Hverken mine to søstre eller jeg fik økonomisk hjælp af mine forældre. Vi var altid velkomne til at komme hjem og få mad men penge fik vi ikke. Vi har ikke lidt nogen nød men vel er det da hårdt indimellem at studere og arbejde ved siden af.
Det kan jeg godt forstå.
Hatten af for datteren 😉 Og for dig, der gav hende det med i hendes opdragelse 😉
det er fint klaret og jeg kan godt faastaa at i er meget stolt af hende..
j
Tak for kommentarer. Jeg ville gerne give hvis jeg kunne – det er af nød og ikke af lyst, at hun ikke får i hoved og r..
Men hvis man skal være helt ærlig – og det skal man jo – så er det bedste at give ens børn vel kærlighed.
M.h.t. knallert 45 så har vi haft den oppe at vende – det er nemlig dyrt at køre i bus i Århus.
Nu er Århus altså ikke større end at man kan cykle, og bor hun virkelig SÅ langt uden for byen at det er “uoverkommeligt””/at hun ikke orker at cykle!” så kan hun altså få SU-rabat på buskort.
Og ja – jeg har selv læst 5 år i Århus og brugt alle sparepengene på indskud osv. De fleste der bor i forældre købte lejligheder betaler faktisk husleje til forældrene – ellers kommer skattefar nemlig også efter forældrene.
Dit indlæg virker meget som om at du syntes det er uretfærdigt at nogle forældre hjælper deres børn med lejlighed og økonomi – kunne det ikke tænkes at disse børn – der slipper for at arbejde under studietiden – faktisk havde endnu bedre mulighed for at klare sig godt? De har trods alt mere tid til at fokusere på studiet. Det kan i alt fald være svært også at få tid til et arbejde hvis man som jeg læste på et universitetsstudie med 30 skemalagte timer og derudover hjemmearbejde.
Jeg tror alle forældre ville hjælpe deres børn hvis de havde midlerne.
Og så er det altså en skrøne at der er flest universitetsstuderende fra akademiske forældre. Jeg tør godt garantere at hovedparten af din datters studiekammerater kommer fra samme vilkår som hende.
Alice: Det vil jeg da fortælle hende, at hun kan få.
Næh – jeg synes ikke, at det er uretfærdigt, jeg er måske bare ked af, at jeg ikke kan betale for hende – eller yde et bidrag.
Jeg tror ikke, at de klarer sig dårligere, fordi forældrene har hjulpet, det har jeg vist heller ikke skrevet.
Det er klart, at de vil det – det ville jeg også.
Du kender da vist ikke min datters vilkår – eller hvor hun kommer fra…
Nej jeg kender ikke dine datters vilkår eller hvor hun kommer fra – andet end det jeg kan læse mig til 🙂 Selvfølgelig gør jeg ikke det, men der er faktisk rigtig rigtig mange studerende der ikke har akademiske forældre der derfor må klare sig selv uden faglig hjælp hjemmefra. Jeg var også selv en af dem.
Og man kan rigtigt rigtig meget selv – og det er sundt at klare sig selv, men jeg er også helt helt sikker på at jeg ville have haft endnu mere overskud til arbejdet hvis jeg havde haft mere økonomisk hjælp med hjemmefra. Og jep – jeg prøvede faktisk både det med kollegieværelser langt uden for byen til forældre betalt lejlighed som nabo til uni fordi jeg fik en kæreste, hvis forældre ønskede at hjælpe os på den måde – mod husleje svarende til hvad sådan en lejlighed kostede naturligvis.
Og så skal jeg nok lige slå fast at jeg er helt helt sikker på at du ville hjælpe hvis du kunne og du giver hende præcis det der er endnu vigtigere end penge: Opbakning, kærlighed og et lyttende øre når hun finder ud af hvor hårdt det er 😉
Trykfejl: Mener selvfølgelig “overskud til studiet” og ikke “overskud til arbejdet”
Jeg ved det ikke, men mener at kunne huske, at der er flere “akademiske forældres børn” på universitetet – en eller anden undersøgelse de omtale i radioen – og at de børn har noget lettere ved at knække nøden.
Selvfølgelig kender du den person og den baggrund, som jeg beskriver på bloggen, men alle de dunkle sider bliver som regel ikke omtalt 😉
Tak for din tro på mig og min kærlighed og omsorg – jeg håber, at jeg kan leve op til den 🙂
Selvfølgelig vil vi allesammen da gerne give vores børn – ja månen – hvis vi kunne. Men det der med, at de kan klare sig selv – og får lov til det – er altså også værdifuldt. Det er en god ting for et ungt menneske at opleve, at de kan klare ærterne selv – det giver da rygstød og selvtillid. Det, man skal kæmpe lidt for, bliver nogen gange værdsat mere end det, man bare får forærende – siger mor’en til tre drenge, der også stort set har klaret paragrafferne selv! Lige nu læser vores yngste på uni, arbejder ved siden af og bor i en lillebitte – men selvfinansieret lejlighed.
Randi: Tak for kommentaren – der er nok både godt og skidt ved at skulle klare alting selv … det er jo svært at vide.
Hvor er det smukt og hvor er det flot – dejligt, dejligt, dejligt. Sådan må og skal det være.
Stort kram til jer og datteren.
PS: har ikke læst de andres ord – gør jeg næste gang 😀
At have ret « Fru Nielsens Hverdag - 29. september 2009 - kl. 07:13
[…] ikke altid en sejr. For et par dage siden havde vi en diskussion eller snak om videreuddannelse […]