Fru Nielsens Hverdag header image 2

4 dage i maj.

Skrevet tirsdag d. 5. maj 2009 kl. 07:19 og gemt i: [ældste]

Torsdag fik ældste sagt farvel til jobbet.
Hendes ven – en gammel/ældre mand som kommer hver dag med lakrids til hende, kom i torsdags med en gave til hende. Han var smadder-ked-af, at hun stoppede.

Fredag morgen afsted til Århus.
Hentede nøgle og skrev under kl. 10.
Hun havde selv lejet lejligheden og som voksen kan hun gøre, hvad hun vil, men alligevel blev vi noget mundlamme, da vi nåede frem.
Jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville have et roligt øjeblik, hvis hun skulle bo lige der…
Lejligheden var en skod-lejlighed – kælder – fugt – mørk – og ikke til udlejning, så hun ville ikke kunne søge boligstøtte, når hun går i gang med at læse.
Vi måtte være forsigtige – det var ikke vores beslutning, men alligevel endte det med, at håndværkeren sagde: “Her kan du ikke bo” – jeg fik også sagt nogle ting om stedet og om lejligheden og hun kunne jo godt selv se det, men “jeg har skrevet under og jeg skal starte på arbejde i næste uge ”
Håndværkeren ringede til udlejeren og fortalte, at der skulle ældste ikke bo – jeg havde sagt, at hvis han ville hænge hende op på kontrakten, så ville jeg true ham med “en eller anden offentlig instans” – den lejighed er ikke egnet til menneskebolig.
Ældste var blevet forblændet af tanken om, at skulle flytte til Århus og have egen lejlighed…
Heldigvis var jeg blevet kontakt på min blog af en pige, som havde en lejlighed til leje i Århus.
Jeg ringede hende op og vi fik adressen – men kunne ikke komme ind før søndag.
Heldgivis var der søde naboer, som viste os deres lejlighed og med det samme vidste ældste, at det var et sted, hun gerne ville bo.
Dernæst kørte vi i Ikea, så ældste kunne planlægge hvilke møbler hun skulle købe.
Fredag aften ringede vi pigen op og fik lov til at hente nøglen hjemme hos hende – i Ålborg – så vi kunne køre til Århus lørdag morgen og begynde at flytte ind.
Lørdag gjorde vi rent.
Bagefter kørte vi i Ikea og ældste købte en hel bunke møbler.
Søndag var vi igen i Ikea for at hente flere møbler og “dimser”.
Håndværkeren samlede møbler indtil kl. 20.30 – hvorefter vi skyndte os hjem.

Fredag havde vi også været oppe på ældste nye arbejdsplads.
En Fakta i Hasle.
Det kvarter var nu heller ikke min kop the.
Hver dag kommer der en vagt, som er der de sidste to timer – så lukkevagten ikke skal være alene.
Personalet er blevet fyret for tyveri.
Hver dag bliver der taget mange for butikstyveri.
Udenfor står der mindst 10 sutter og drikkere bajere.
Butikkens tag er smadret af brosten, som bliver kastet derop.
Der har været “bandekrig” lige udenfor og omkring .

Den bekymrede moder har allerede opfordret datteren til at søge nye græsgange inde i Århus – så må Fakta i Hasle klare sig uden hende.
Ældste er optimist og siger, at det nok skal gå…
Rent faktisk ligger der en Fakta lige ved siden af hendes nye lejlighed, der ville være smart at arbejde der, i stedet for at skulle cykle 5 km. op af “Ring 2” på arbejde om morgenen.

Mandag skulle jeg røntgenfotograferes og have taget flere blodprøver.
Huset trængte til rengøring efter 3 dage uden moder i huset 😉

Mandag gik mellemste igang med at male ældste værelse – han skal overtage det – selv om faderen forsøgte at få os til at vente, jeg ved ikke om han regner med, at hun flytter hjem igen – det gør hun ikke 🙂

Nu er hendes hjem ikke her, men i Århus, det må han lære at forstå.

Idag er jeg så træt, at jeg ikke ved om jeg kan løfte armene – at skrive dette indlæg var næsten en uoverskuelig handling. Jeg har selvfølgelig ondt og må tage nogle timer på langs – sikke noget møg, at jeg ikke bare kan det jeg vil…

På fredag skal vi igen på job i Århus – der mangler nogle små-far-ting at få lavet. 🙂

0



21 kommentarer ↓

  • Marianne

    Sjovt – vi har været i Århus på samme tid og begge med vores “identiske” døtre, som begge Åbenbart skal bo i Århus for en tid- Måske skulle vi slå pjalterne sammen? For spørg lige om jeg er lige så nervøs som du er og der er immervæk langt fra København til Århus. Måske er “vores” fordel at datteren er en rigtig Københavner og vant til at se lidt af hver …… gad vide om de kommer til at rende på hinanden?

  • Helle

    Hej Helle. Sikke da nogle oplevelser, I har haft. Det er godt Ældste har mod på livet og dets genvordigheder. Tror dælme hun er en “sej sild”. Det skal nok gå.
    Kan du ha’ en god afslappet dag.
    Helle

  • Helle K.

    “min” bor i Åbyhøj og skal måske igang med at læse – hun er ikke selv helt sikker på hvornår endnu – journalist eller medievidenskab tror jeg nok 🙂

  • Helle K.

    Helle: Hun er sej 🙂

  • Pernille

    Forblændelsen eller tanken om “at nu skal jeg flytte hjemmefra” kan jeg snildt forstå som en tanke, der gør en blind for hvordan den kommende bolig ser ud… lækkert at I lige havde en lejlighed i baghånden og lækkert hun blev glad 🙂

  • Helle K.

    Pernille: Og heldigt 🙂 Veninderne mener, at der må være en højere mening 🙂

  • Jonna

    Hold da op en omgang, men hun er jo ung så det skal nok gå .Tror der mange der bliver snydt hvis ikke der er nogen til at råbe op godt i kunne det.

  • Marianne

    Har hun så været til optagelsesprøven på journalisthøjskolen? eller venter hun til næste år?

  • Helle K.

    Jonna. Ja 🙂

    Marianne: Hun har ikke søgt. Hun havde bestemt, at hun først ville læse næste år, men nu er flere af veninderne klar til at gå i gang, og så har hun også fået lyst, så jeg ved ikke lige hvad hun gør nu…
    Hvad er det din datter skal igang med?

  • Sister Bonde

    Hold da fest, sikke dog nogle dage. Kan da godt forstå at mor er træt.

    Håber alt kommer til at gå op i en højere enhed, uden alt for mange bekymringer.

  • kirstenpauli

    what an adventure… jeg haaber det bedste for din ældste..
    haaber ogsaa at solen paa dig.

  • Helle K.

    Sister Bonde: Tak – Det håber jeg også 🙂

    Kirsten: Vi ånder lettet op 🙂 Tak 🙂

  • Billedmager

    Hold da op hvor er det dog til at blive svedt af at læse. Jeg kan godt forstå at du er brugt helt ind til benene.
    Jeg kan godt følge dig i dine overvejelser omkring din ældstes flytning. Det bliver også snart min tur. Jeg har en på vej ud og inden jeg for set mig kommer der nok snart en ny fase af livet.

  • Catarina

    Hold da op nogle dage I har været igennem. Det er til at blive helt svedt over. Jeg håber at alt flader på plads og at du også kan ”leve” med hvor hun befinder sig.

    En god dag til dig Helle. 🙂

  • Jette

    Åh, hvor jeg genkender de følelser, du beskriver. Stadig, når de har været hjemme på besøg, skal de ringe, når de er vel hjemme igen, selvom jeg godt ved, at de i dagligdagen kommer og går på alle mulige tidspunkter. Go’ opladning til dig, inden det går løs igen på fredag 🙂

  • Tina Poulsen

    SIKKE en uge i har haft 🙂 Og hvor er det godt i lige kunne træde til der!!! Jeg husker godt alderen hvor man selv mente man havde styr på tingene og i hvert faldikke havde brug for hjælp. Der blev gjort ngoen dumme valg og opdagelser 😉

  • Deborah

    Der var nogen der holdt hånden over hende. Godt det endte godt og tillykke med hendes nye bolig.

  • Margrethe

    Sikke dog en omgang – Godt I var der til at støtte hende. Skønt hun fik en ordentlig bolig 🙂

  • Lene

    Forældre er gode at have ved hånden, godt I fandt et andet sted.

    Og god bedring til dig, det lyder som om helbredet driller lige lovlig meget lige nu.

  • Marianne

    Min datter var netop i Århus med henblik på at blive optaget på Journalist højskolen – nu får vi at se om hun er kommet igennem nåleøjet….

  • Helle K.

    Marianne: Hvor spændende – jeg krydser alt 🙂 Det kunne da være sjovt, hvis de løb på hinanden – men nu har min datter ikke søgt endnu, så …

    Lene: Det hele driller og jeg er nærmest ikke-eksisterende lige nu 🙂 Jeg er også glad for det, se hvad sådan en blog kan medføre 🙂

    Margrethe: Det er skønt 🙂

    Deborah: Ja heldigvis og tak for det. 🙂 Tak – 🙂

    Billedmager: Jeg er brugt helt op lige nu 🙂 Jeg skal nok vænne mig til det 🙂

    Jette: De er jo vores børn uanset hvor gamle de er 🙂

    Tina: Hun klarer normalt alt selv – og havde sikkert også klaret at bo der, men jeg ville ikke have haft et roligt øjeblik 🙂 Så jeg valgte at blande mig, selvom det skal man ikke,n år de er voksne.

    Catarina: Det er skønt at det hele har flasket sig nu 🙂 og vænner mig til det 🙂