Fru Nielsens Hverdag header image 2

Så falder der nok lidt ro på igen…

Skrevet tirsdag d. 3. februar 2009 kl. 17:00 og gemt i: [smerter]

Idag ringede jeg til Rheumatologisk ambulatorium.
Smerterne var efterhånden ved at tage magten fra mig.
Jeg kan ikke få hverdagen til at hænge sammen, når der hele tiden er en murrende smerte, som lægger en dæmper på mig.
Som altid så troede jeg vel et eller andet sted, at det var slut, at jeg bare skulle have det godt for evigt – så når injektionen holder op med at virke, så kommer det bag på mig. Hvor dum kan man være?
Efter at have vredet mig hele dagen igår, indså jeg, at det altså var nu og ikke om en uge, når hele familien hænger i laser.

Når det er værst, får jeg ingenting fra hånden – hverken maleri eller andet kreativt. Kun det allermest nødvendige bliver lavet – måske.

Heldigvis kunne jeg presses ind i tidsplanen imorgen…

Tror du jeg glæder mig?

1

···



14 kommentarer ↓

  • Anne

    Ja jeg tror du glæder mig…hvorlænge er det siden du sidst fik en injektion? Hvor hurtigt virker den? hurtigt håber jeg for dig 🙂

  • Anette

    Dum og dum – det vil jeg bestemt ikke kalde dig Helle. Men hvorfor gå og tænke på at virkningen ophører når man nu har det godt og føler man kan det hele. Er det stadig binyrebarkhormon du får? Måske har jeg overset noget du har skrevet? Og du har ret – det er inden man får det helt skidt man skal ha det – det skal være inden man absolut ingenting kan. Ja jeg tror du glæder dig og jeg håber at det hurtigt hjælper dig. Hvor er det godt de kunne presse dig ind – godt de har akuttider!! Pøj pøj med det Helle.

  • Else

    Ja selvfølgelig glæder du dig Helle – og med god grund!! Håber injektionerne hurtigt hjælper dig, så du også kan overkomme andet end kampen med / mod smerterne.
    Helle, jeg har det ligeså med min diabetes – når blodsukrene ligger fine glemmer jeg at der også findes tider hvor jeg skal reguleres op eller ned i insulinen. Tror det er en naturlig reaktion, når man har en kronisk tilstand… Så du er ikke ene om at føle dig naiv eller dum… Jeg har det ihverttilfælde ligeså…
    Håber du hurtigt mærker effekten af injektionerne Helle! 🙂

  • Gitte

    Det er jo dig der ved hvornår nok er nok og det er nu. Så du glæder dig til i morgen. Håber det bliver godt igen – hurtigt.
    Knus Gitte

  • Pernille

    Hvor er det godt, injektionerne virker og endnu bedre, at de havde plads 🙂

  • Helle K.

    Anne: Første gang virkede den i 3 uger – men denne gang har den virket i 8 uger. Den plejer at virke i løbet af et døgn eller lidt mere. 🙂

    Anette: Det gælder om at være positiv, så længe det varer og det er godt, at det er sådan. Det er Depomedrol jeg får. http://www.apoteket.dk/Laegemidler/Medicinhaandbogen/MedicineHandbookItemPage.aspx?Id=493
    og det bliver sprøjtet ind i ballen 😉

    Else: Det r godt, at vi er indrettede sådan, at vi glemmer det sure, når det hele går godt 😉

    Gitte: Ja det er mig, men nogle gange var det nemmere, hvis en anden kunne tage over 😉 Jeg håber, at det hjælper hurtigt og i lang tid. )

    Pernille: Ja for søren jeg er meget taknemmelig 🙂

  • Shannon

    Kære Helle

    Faldt lige over din blog. Jeg er en kvinde på 47 som er i gang med et laaaangt udrednings forløb hos reumatologerne på Frederiksberg.

    Jeg har fået depot injektioner med depomedrol i 3 mdr. ca og idag tog de dem så fra mig og jeg brød totalt sammen. Min verden falder fra hinanden fordi de har givet mig en medicin som har givet mig livet tilbage og så vil de ikke give mig den mere…….der er endnu ingen diagnose og de siger de gav det til mig for at afklare om jeg har gigt fordi den sprøjte åbenbart mest virker på autoimmune smerter. Jeg tror selv at det er muskelgigt fordi alle symptomerne passer.

    De siger det er for farligt at give mig depomedrol pga. bivirkningerne og at jeg skal prøve andre slags gigt medicin først.

    Ville bare høre dig om hvordan du bliver medicineret idag?

    Jeg orker nærmest ikke mere hvis jeg ikke må få lidt prednisolon. Alting går i stå og jeg kan ikke holde de smerter ud mere. Især ikke nu hvor jeg véd der er noget der hjælper mig. Det skal så lige siges jeg har haft ondt overalt i 10 år mindst i hele kroppen, hovedpiner, tyggesmerter, knæ,ryg, albuer, hænder,. fødder og ja får mere ondt efter aktivitet. ….:-/. Du kender sikkert turen.

    Skal ud i morgen og have taget en vævsprøve m. henblik på at se om jeg har muskelgigt. Håber snart på en diagnose.

    Undskyld jeg sådan braser ind på din blog, men blev så lettet over at læse en lidelsesfælles ord. Håber du har det godt idag.

    Mange Knus
    Shannon Bethel

  • Helle K.

    Hej Shannon

    Jeg forstår din frustration! Det er helt ok, at du skriver her 🙂
    Jeg forstår også godt, at du er ked af at miste din behandling… jeg har selv god virkning af indsprøjtning med Depomedrol, men det er eftehånden længe siden, jeg har fået en indsprøjtning – i mit tilfælde er det mig selv, som forsøger at undgå dem. Jeg er ikke meget for medicin, heller ikke selv om den gør mig stort set smertefri.

    Jeg tror, at det store spørgsmål er – hvem og hvordan er lægen – min læge har sagt, at jeg bare kan ringe, så bliver jeg indlagt og undersøgt igen, hvis jeg synes, at det hele bliver værre.

    Jeg har også fået at vide, at jeg kan ringe, hvis jeg gerne vil have en indsprøjtning igen.

    Jeg har haft god effekt af et forløb på Smertecentret i Aalborg – jeg har lært at acceptere det, som ikke kan være anderledes.

    Jeg har smerter hver dag, men ikke lige meget hver dag.

    Jeg lever stort set fra dag til dag. Har lært at sige fra og til. Min mand er en stor hjælp i hverdagen – han tager over, når jeg må give op.

    Jeg tager ingen medicin til hverdag, men en Nobligan når det hele er så uudholdeligt, at jeg ikke kan finde ro – men det sker ikke hver måned.

    Om jeg har det godt idag? Det er et spørgsmål om hvordan jeg ser på min dag. Jeg har smerter og jeg er træt, men jeg har et godt liv, nogle dejlige børn og en mand som jeg elsker – så jo jeg har det godt idag 🙂

    Jeg har besluttet, at smerterne ikke skal styre min dag. Det er ikke noget som man kan gøre fra dag til dag, men når man har styr på psyken og kender sig selv og sin sygdom, så går det meget nemmere.

    Du er velkommen til at skrive en mail – hvis der er mere du vil spørge om – eller bare fortælle.

    Venlig hilsen Helle

  • Jack Bungaard

    Jeg har haft muskelgigt i snart 4 år. Det er en daglig plage. Jeg sover dårligt om natten, kan næsten ikke komme ud af sengen om morgenen. Min kone må hjælpe mig med tøjet.
    Jeg er på prednisolon 5 mg om dagen, (hvilket jeg synes er for lidt).
    Jeg har tænkt på, om kostomlægning evt. kan hjælpe mig?? Er der nogen der har erfaring om dette??
    HIlsen
    Jack Bungaard

  • Helle K.

    Hej Jack

    Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, jeg kender intet til kostomlægninger, men du kan evt. søge på nettet – måske er der andre, som ved noget om det 🙂

    MVH Helle

  • Lena Jeanet B.

    Hej jeg står så her i begyndelsen af forløbet.. det startede som seneskedebetændelse i den ene fød så har gået med krykker i 5 mdr nu har jeg det så også i den anden fod og begge arme og min læge mener nu at når det bare bliver værre og værre og jeg ikke kan få vores hverdag til at hænge sammen mere at det måske kunne være muskelgigt .. så nu skal jeg finde en god gigt læge i nærheden af Fredericia ?? er der nogen der kender nogen 🙂 på forhånd tak 🙂

  • Lena Jeanet B.

    Hmm når man læser om muskelgigt lyder det helt problemfrit .. man skal bare lige ha lidt prednisolon og vubti så går det væk… sådan lyder det nu ikke helt på jer ?? kan man nogensinde komme til at klare et job og en hverdag med det her ? ? Mvh Lena

  • Helle K.

    Hej Lena: Det er lidt svært for mig at finde tilbage til den jeg var for 3 år siden – der er sket så meget siden.
    Jeg fik jo en diagnose som sagde muskelgigt og jeg fik tilbudt prednisolon, som jeg spiste i gangske få dage – jeg kunne ikke leve med at spise det, der var så mange bivirkninger.
    Lægen sagde, at jeg ville få det bedre i løbet af nogle år – også uden at spise medicinen, så det håb havde jeg.
    Jeg har stadig fibromyalgi, men muskelgigt – måske har jeg haft, måske har jeg ikke, måske er det brændt ud, måske har jeg det stadig … og i det liv jeg lever, betyder det ikke så meget. Fibromyalgi går under alle omstændigheder aldrig væk, så smerter skal jeg leve med.
    Jeg har det seneste år tabt 31 kg. – jeg havde det håb, at det ville hjælpe, men det har det ikke – men hold op jeg har fået det godt – et nyt menneske – stadig syg men mere glad. 🙂
    Jeg kan og skal ikke råde dig – lyt til din krop og gør hvad du synes, er det rigtige.
    Held og lykke med det 🙂

  • Lena Jeanet B.

    Tillykke med de tabte 31 kg og dit nye liv og tak for dit svar og jeg ønsker dig held og lykke fremover mvh Lena Jeanet Bech