At male er ikke bare at tegne og farve et billede.
Ihvertfald ikke for mig.
1 – 2 viser mit første forsøg.
Familien punkede mig så meget for det, at jeg til sidst malede det over.
3 – Efter flere lag maling fik jeg en ide om, hvad jeg ville male.
4 – 5- 6 viser hvordan farverne skiftede undervejs.
NU – Endelig der hvor jeg er endt.
Billedet kunne måske hedde “skriget”, men den titel er jo ligesom brugt – ikke? 😉
Nu står billedet på stand by, hvilket vil sige, at jeg sætter det til side og først begynder at kigge på det igen om nogle dage.
På nuværende tidspunkt føles det hele som om der skal males ovenpå, så ved jeg, at nu må jeg holde en pause.
Næste projekt er under udvikling – jeg aner endnu ikke, hvor jeg ender. 🙂
Vejret er kun til maleri idag.
Tågen hænger som en dyne og pakker alting ind i vat og fugt.
Hyg dig – og send solen herop, hvis du ser den 🙂
0
Hvor ser det spændende og anderledes ud! Synes billedet er positivt og sjovt! Synes det er rigtig fedt at baggrunden er mørk og rolig og den glade, forbløffede kvinde er i flotte klare farver! 😀 Godt gået, det har været en lang vej! 🙂
Det er skisme spændende – titel “En forbløffet feminin svane”
Helle: Det er jeg glad for, at du synes. Du kan tro, at vejen var lang…
Anjoe: Tak – god titel.
Hvis I har lyst, kan i klikke jer ind under malerier i sidebaren, så kan det ses større på flickr. 🙂
Der var den! – hvor er det godt! – du har det i dig – ved at have så meget bund opnår du jo den skønne dybde ig struktur i billedet.
Det er så træls når e billede bliver færdigt for tidligt, så mangler der netop bund og dybde, og man nænner ikke at male videre på det. Jeg har set en film, hvor Per Kirkeby maler sit Vinterbillede – han maler netop ovenpå og ovenpå – også når vi synes at billedet var færdigt 😉
Det er da godt lavet, synes jeg !
Hvor er det spændende at følge din proces, Helle 🙂
Hej Helle
Nå, sådan går det!
Jamen hun skriger da ikke, gør hun? Måske er det en arie hun synger?
Jeg tror ikke hun er færdig, der var større “vildskab” i dit første billede og det tror jeg også, du kan få frem her – uden at hun forsvinder – Men det er rigtig at det er en fin ide at vente et par dage med at gøre mere ved billedet. Hun er en rigtig god bund til et billede med mere dybde. Held og lykke med hende.
Venlig hilsen Hanne
Hold da op sikke en proces. Det er på det nærmeste fra det lyse til det mørke og så til slut træder hum frem.
Ella: Tak – jeg håber, at jeg har det i mig – men uanset så nyder jeg at prøve 🙂
Jeg har hørt det før – om Per Kierkeby og det med at male over – uden sammenligning iøvrigt 😉 så forsøger jeg at male ovenpå igen og igen.
Elizabeth: Tak 🙂
Lene: Det er ikke nemt… 😉
Hanne: Svanesang måske 😉 Tak for din ærlige kommentar – det er dejligt at vide, at du ikke lader som om, men siger din mening. Ellers bliver det jo vildt svært.
Jeg tror lidt at det var helt i det første maleri – jeg smurte en masse maling på og bum så var der noget, som kunne blive til noget.
Jeg vil tænke over det du skriver – og forsøger måske… lige nu kan jeg bare ikke se hvordan.
Catarina: Det er vildt hårdt – faktisk 🙂
Jeg havde netop klikket på din sidebar – ellers ville min tekst have været en anden – men ingen ændring i at du bare skal fortsætte i ønsket forløb 😀 Ingen skal vel styre dine penselsstrygerier eller hva’????
Anjoe: Nej søde – ingen bestemmer, men alle kommentarer er velkomne – også hvis de ikke er udelukkende positive 🙂 Selvfølgelig er det mig, som i sidste ende bestemmer, men i processen er det nogle gange svært selv at komme videre uden et spark. Jeg er nu glad for min skrigende svane. 🙂
Hey Helle
Jeg synes da ikke jeg er negativ, hvis det blev hørt sådan så hørtes der forkert !
Jeg gider bare heller ikke sidde og lukke fis ud for at please ! Tak fordi du godt gider høre min ærlige mening. Jeg kikker med på din blog fordi jeg mener du har noget at byde ind med!
Jeg sad lige og checkede Lauritz.com og så et billede af Tonni Museth (vare: 1482147), ret usædvanligt for ham var det et meget figurativt billede. jeg tænkte at du skulle checke det ud- det var måske den vej du kunne gå med dit svanedame-billede ! Men respekt for hvis du oplever at det er færdigt, du bestemmer sørme da selv, hvornår det er !
Jeg kunne aldrig droemme om at kalde billedet “skriget”, for det er jo rigtig paent – altsaa dit billede. LOL 🙂
Hanne: Jeg vil prøve at se billedet – det lyder spændende med noget figurativt. 🙂 Du er velkommen til hver en tid 🙂
Tina: Tak – jeg er nu heller ikke så vild med det rigtige “skriget”.
Hej Helle !
dejligt at se at du alligevel giver dig til at male selvom du synes det er hårdt….jeg skulle selvfølgelig se det i større udgave og fik her øje på de to runde “æbler” og den ene tand i munden ( ja sådan så jeg det lige umiddelbart)…..og grinede af din humor…der må godt være humor i billeder…også selvom man ikke altid tilsigter det, kan det jo godt snige sig ind…..kan godt lide din teknik med at du rundt om konturen ( den mørke rundt om figuren ) lægger en lysere farve og det får netop figuren til at træde mere frem og giver liv til baggrunden…jeg synes da du giver indtryk af at kunne en del teknikker af en nybegynder……
sjovt at se at du lægger dine mellemliggender malerier (1-6) på posten og det er meget interessant at se udviklingen i et billede…det må det også være for én selv for billedet bliver jo hele tiden malet over og så er det jo forsvundet…men ved at tage billeder af det, har man det jo stadig…tror det kan være sjovt at se, når der er gået noget tid og man får det på afstand….spændende at se for mig ihvertfald…
ja det er hårdt at male nogle gange….men man udvikler sig af det på mange planer både maleteknisk og personligt for man lærer hele tiden noget om hvad der virker og ikke virker og så lærer man også noget om sig selv…….jeg ved ikke om du har tænkt på det som et slags selvportræt eller overhovedet ser på det på den måde……men jeg har selv i perioder malet selvportrætter og det kan jeg synes er svært og hårdt for man bliver konfronteret med sig selv og de stemninger og humør man er i og det kan være sårbart også for én selv….
Anita: Jeg går også som katten om den varme grød indimellem 🙂
den tand har jeg selv kigget en del på – det var en højlys i starten, men nu ligner det hele tiden en tand 😉 Måske skal den væk… æblerne synes jeg er så søde 🙂 og lidt frække.
Jeg har trods alt lært lidt på de kurser jeg gik på for 20-22 år siden – og så har jeg læst en del bøger.
Jeg tager billeder jævnligt, når jeg maler – så jeg kan se hvordan udviklingen og prcessen skrider frem.
Jeg har ikke tænkt det som et selvportræt – jeg kan godt tænke mig, at det er svært at få sig selv ned på lærredet…