Fru Nielsens Hverdag header image 2

Hvad skete der lige

Skrevet torsdag d. 16. oktober 2008 kl. 11:02 og gemt i: [strik]

med min FLS?

Som I måske husker, så var jeg kommet et pænt stykke ned på mønsteret.


Jeg var faktisk ret stolt af mig selv. 🙂 men ved nærmere efersyn, så kunne jeg godt se, at jeg aldrig ville blive glad for en trøje med fejl i mønsteret… så jeg tog mig sammen og hev rundpinden ud. Derefter åbenbarede et cirkustelt sig. 😉
Jeg havde selvfølgelig slået op til den største størrelse, men havde ikke lige kontrolleret strikkefastheden og den slags ligegyldigheder 😳 så den var kæmpestor den FLS – den kunne næsten nå 1½ gang rundt om mig og strikningen var løs og slasket.
Jeg havde 5 knaphullet, inden jeg nåede det rette antal masker, så knaphullerne endte næsten nede midt på maven.
Garnet virker lækkert nok, så jeg skal vist bare vælge en tyndere pind. 🙂

Nu er jeg så igang med at overbevise mig selv om, at jeg godt kan holde ud til at strikke det samme igen.

0



14 kommentarer ↓

  • Helle

    Åhhhh – hvor jeg kender det der med at trævle op og strikke om.

    I den blå bog fra Gymnasiet skrev kammeraterne om mig, at jeg var “berømt for at strikke min trøjer om 3 gange” :-/

  • Anne, Mandagspigen

    op med det Helle, det har andre (jeg) også prøvet…og nu sidder jeg her med min på , strikket om en gang 🙂

  • anjoe

    Det er godt nok surt at skulle starte forfra, men da ikke som at være blevet færdig med den, og så …

    Og selv med tyndere pinde skulle trøjen nok nå at blive færdig til februar 😀

  • Stine

    Hvor ser det godt ud!

    Jeg har lige opdaget fejl i mit hulmønster. Igen. Forhåbentlig kan jeg nøjes med at pille halvdelen af mønsteret op – jeg håber bare jeg kan få det rette antal masker på pinden…

  • Liselotte

    Helle, man har så dejlig meget fornøjelse af garnet, når man bruger det flere gange. På den igen! Jeg er sikker på, at du kommer til at elske den – og den ser ud til at blive rigtigt smuk 🙂

  • conny

    Selvom det er mange år siden, jeg sidst rigtigt har strikket, så husker jeg stadig med rædsel det med at “pille op”. Jeg gjorde det kun sjældent. Og det var ikke, fordi jeg ikke lavede fejl!
    Jeg beundrer jeres tålmodighed. Og resultaterne bliver jo derefter. Der vælter den ene flotte ting efter den anden ud af strikkehænderne, kan jeg jo se.

  • Pernille

    Det er ærgeligt, men på den anden side – ville den blive brugt, hvis ikke resultatet var i orden?
    Jeg kender det godt – det der med at starte forfra. Når bare det i sidste ende bliver godt, gider jeg godt alligevel 🙂

  • Olines

    Det er da en overspringshandling der vil noget;) God fornøjelse igen, igen…

  • marianne

    Hvor er du sej og du er på rette vej – den største størrelse, hvad har du gang i – den er jeg ikke engang på, altså……

  • Helle K.

    Helle: Jeg plejer ellers bare at strikke videre – med fejl 🙂

    Anne: Jeg er da lidt misundelig 🙂

    Anjoe: sikke opløftende – jeg satser altså på, at jeg er færdig inden februar 😉

    Stine: Jeg tror ikke, at jeg klarer mere end en omstrikning, så giver jeg mig til noget andet 🙂

    Liselotte: Det har du da ret i – sådan havde jeg ikke lige overvejet det 🙂 jeg tror, at den bliver god – hvis den bliver 🙂

    Conny: Jeg er altså heller ikke god til at pille op, heller ikke selvom der er fejl i 🙁

    Pernille: Næh du har nok ret – og det var det jeg måtte indse 🙂

    Oline: Nemlig og sådan går tiden så godt 🙂

    Marianne: Jeg skal altså normalt have str. xxl – jeg kan ikke have noget som strammer – slet ikke strik 🙂

  • Ella

    Fra den ene optrævler til den anden: så holder garnet meget længere 😉

  • Helle K.

    Ella: Det betyder jo også noget 😉

  • Stine

    Hvis ikke det bliver til en FLS bliver det sikkert til noget andet godt. Jeg har, igen i dag, trevlet op flere gange, men nu tror jeg (7-9-13), at det virker for mig. Jeg kan vist lige nå et par pinde før sengetid 😉

  • Gemt men ikke glemt.

    […] For 2½ år siden begyndte jeg at strikke FLS (Februar Lady Sweater) og det var meningen, at jeg skulle blive færdig i løbet af kort tid… ama’r halshug Men endnu engang gled maskerne ikke som jeg drømte om, så den har levet et off- and on-liv. Jeg var heller ikke stor fan af det lidt for “pæne” mønster, så jeg valgte ren ret – det synes jeg giver et mere råt look. I ½ år eller mere har der kun manglet at sy den sammen, men det kan godt være rigtig svært at tage sig sammen til det. I går besluttede jeg, at NU skulle det være, og det varede ikke mere end et kvarter eller der omkring, så havde jeg en grå strikketrøje – så kedelig at jeg måtte hækle en lilla kant og finde nogle lilla knapper til at peppe det hele lidt op. Nu må jeg se, om jeg får den brugt – strikkede trøjer er egentlig slet ikke mig – de er for varme […]