Jeg kender en flok dejlige damer.
De giver mig et kram.
De giver mig et knus.
De giver mig overskud.
De giver mig et spark bagi.
Selvom det er på bloggen og på skrift, så føles det virkeligt og giver mig overskud til at holde ud.
Jeg har ikke mindre ondt idag end igår.
Jeg har bare besluttet, at dagen idag skal være bedre end dagen igår – så det er den – siger jeg.
Jeg forsøger, at se noget godt, noget rart og have nogle gode oplevelser – prøver at være positiv, selvom jeg hellere vil vrisse og klynke.
Hvis jeg rækker en hånd ud, så er der en der griber den.
Det skal jeg lære at huske.
Jeg sender en blomst, en tanke og en varm “tak” – fordi I findes og fordi I gider.
På et tidspunkt – måske snart, får jeg vendt min verden – og får overtaget igen.
Jeg sender et ønske om, at I har haft en dejlig dag og vil få en vidunderlig aften.
Et kys er sendt til dig – og dig – og dig – og….
0
så får du altså lige et cyberkram igen….altid dejligt at besøge din side, Helle….
Også cyberkram herfra – jeg håber dagen i dag har været bedre end den i går.
Du fortjener gode og glade dage.
Cyberkram og Cyberknus sender jeg lige afsted til dig…
En meget rammende beskrivelse af hvad denne Blogverden kan bringe med sig 😀
Knus til dig – og husk nu – Pas på dig!!!
Masser af knus er hermed sendt retur til dig Helle. Du er et skønt menneske som jeg har lært at kende (ihvertfald lidt) via bloggen. Håber det går lidt bedre i dag?
Tak allesammen – jeg er glad for, at I hænger på 🙂
Du har fortjænt hvert et knus og hvert et kram. Du er noget helt særligt.
Catarina: Du er dejlig og du gav mig det afgørende spark – tak 🙂