når man er på tur i mosen.
Emma og jeg har netop været en tur rundt om søen.
Vi gik i et nogenlunde tempo, Emma snusede her og der.
Først troede jeg, at det var en pind, men pludselig rejste den ca. 25 cm. af kroppen og hvæsede efter hunden, så kan det nok være, at jeg fik kræet trukket til mig.
Jeg er ikke særlig velbevandret ud i flora og fauna, så jeg er ikke helt klar over, hvem vi har mødt derude.
Det er nu ikke særlig høfligt at række tunge.
Du og Emma mødte en snog
Jeg er lidt midsundelig, for sådan én og en hugorm har jeg aldrig mødt. Dejlige billeder du fik af den. 😀
Catarina: Det var også det jeg gættede – men inden i mig selv, så jeg ikke skulle blive til grin 😉 Jeg mødte en hugorm, da jeg var barn og gik tur ved Rold Skov. 🙂 Så bare kom nordpå – så skal du se 🙂
PS: Jeg målte ikke snogen, men det var en af de lange, kan jeg læse…
Ja det kan næsten ses på billedet. Det kan jo være I ser den igen, den holder jo nok til i det område. 🙂
Catarina: hmmmm måske skulle jeg gå i støvler for fremtiden 😉 selvom den jo ikke er giftig. 🙂
Det er da ligesom om det også snart er vejr til det.
Hej Helle ! Flotte flotte billeder du lige fik der….ja en snog så afgjort med de gule nakkepletter…dog findes der også mørke hugorme, men så har de ikke de gule nakkepletter….for ikke så længe siden på vej hjem fra arbejde cyklede jeg langs med Gudenåen og pludselig kom noget snoende sig ud fra buskadset og ud på stien så jeg måtte bremse op lidt kraftig..og jeg havde bare tæer i sandalerne og tænkte umiddelbart da jeg oplevede slangen, at den kunne bide mig…men så var den videre og jeg nåede lige at se de gule nakkepletter…det var ret tæt på Randers regnskov, men det tænkte jeg godt nok ikke på i det øjeblik, det var måske mere hugorm jeg reagerede mod….med det var jo også en snog…..den var nok knap en meter ialt, selvom jeg mest så den bugtende over stien…
…husker dog lige en anden oplevelse sidste sommer, hvor jeg skulle rydde op i den ene kompostbunke og der lå et net fra tildækning af jordbærplanter og det havde ligget der rullet sammen hele vinteren….da jeg hev i det for at fjerne det landede der en slange på min hånd og jeg er faktisk rimeligt bange for slanger…så jeg veg tilbage…kan stadig fornemme det der kolde klask på området under tommelfingeren…..og jeg troede jo den måske var levende….jeg forsøgte at nærme mig den og da den var helt stille så tænkte jeg at den nok var død, men var alligevel i tvivl…og den var sgu stor…syntes faktisk den lå helt stiv og stirrede på mig…men den sagde ikke noget…og så tænkte jeg…jeg kunne jo liiiige gå ind og hente min mand…..og så gik han over og kiggede på den og ganske vist, den var død og havde (måske i forbindelse med hamskifte )gået ind i kompostbunken, der nok var dejlig lun…men var kommet til at gå gennem nettets masker og har så siddet fast….og ikke kunnet komme ud…og det var synd og det kan vi jo så lære af, ikke at smide sådan et net i naturen ……..men jeg er nu ikke helt tryg ved at vende den kompost mere…..men det kan være det kommer igen…uha !
Jeg er ikke vild med slange og krybdyr så jeg ville synes det var en træls oplevelse 😛 Stakkels Emma – håber ikke hun blev alt for bange? Ja find du støvlerne frem 😛 Og må jeg så lige sige, at du da har været lynhurtig med kameraet Helle. Forsvandt den ikke da den så jer?
Catarina: Regnen er startet her 🙂
Anita: Sikke en historie, jeg er forholdsvis rolig hvad alt med dyr angår 🙂
Anette: Jeg synes, at det var en fed oplevelser – og at kunne fotografere den og alting 🙂
Den forsvandt overhovedet ikke, den stillede sig an og hvæsede og snoede sig lidt frem mod os – ikke væk fra os. Den lå der stadig, da vi gik. 🙂
Jeg var i bare tæer og gummitræsko, men skulle alligevel tæt på 🙂
Emma blev ikke bange, hun opdagede slet ikke, at det var en snog – jeg havde hende i venstre hånd mens jeg tog billeder.
WOW – sikke nogle billeder. Jeg ville heller ikke kunne lade vaere med at tage billeder.
Shit den er lang – gys 🙂 Er glad for det ikke var mig der mødte den, men at jeg blot kan kigge hurtigt hen over dine – i øvrigt – super gode billeder af den.
Ps. må man sige s-ordet her 😉
Det var da en oplevelse man ikke får hverdag og den ser stor ud, mon de ikke går i hi nu hvor der ved at køliger. Det var flotte billeder du fik af den.
ad og bad….. som barn syntes jeg at jeg så dem mere end jeg gør idag – måske fordi jeg er holdt med at lege i buske og krat…
Flotte billeder, men godt det ikke var mig, jeg kan absolut ikke li´slanger og orm, stivner nærmest, adrrr
Jeg er også rimelig rolig overfor slanger, men mest de jeg kender. Dem i naturen ved man jo lige som ikke helt hvor man har! 🙂 HI HI
Flotte billeder du har taget… 🙂
wow Helle, jeg er kan ikke klare slanger i alle afskygninger, så jeg ville ikke få fotograferet 🙂
ADR!!!! jeg får helt kuldegysninger ved tanken (og billederne) for jeg er bare SLET ikke god til kryb og slanger…
Tina: Den bad selv om det 😉
Perle: Du må sige lige hvad du har lyst til 😉
Jonna: Jeg er bange for, at den snart går i hi, så jeg får nok ikke flere chancer… billederne er ikke perfekte – men med en hund i venstre hånd og kameraet i højre, så er det ok 🙂
Marianne: Det lyder som en god grund 😉
Helle: Tak – jeg kender ingen slanger – har kun rørt ved en i Randers Regnskov, men der skal mere til at gøre mig bange 😉
Lene: Er du ikke naturbarn? 😉
Kagekone: Jeg forstår det slet ikke – jeg gyser altså ikke over sådan nogle 🙂
Jette: Jeg kan li’ alle dyr – men ville nok blive bange for en løve 😉