Fru Nielsens Hverdag header image 2

Jeg holder af hverdagen…

Skrevet tirsdag d. 12. august 2008 kl. 08:33 og gemt i: [foto]

som Dan Turell sagde engang.
Dage med kartofler og brun sovs, hvor ungerne går og kommer, når de skal det – dage hvor håndværkeren tager afsted og kommer hjem, som han skal.
Dage hvor jeg kan gøre de ting, som jeg gør, når jeg går her alene.

Denne hverdag, som er den første efter sommerferien, er tåget og tung at komme igang med.
Skyerne hænger lavt, alting er vådt, men vi er kommet godt igang med vores dag.
Dagen starter bedst, når vi kommer op i så god tid, at ungerne kan strække sig et par gange, inden de kravler ud under bruseren.
Der skal være tid til mad og snak, inden cyklen bestiges og dagen begynder.

Emma og jeg gik en tur i haven, bare for at få gang i lemmerne.


Emma tænkte vist: “Nu når de har gjort sig sådan en umage med at hegne haven inde, så er det mindste jeg kan gøre da, at forsøge at klemme mig igennem hegnet” 😀

Om lidt vil jeg spise min morgenmad, mens jeg skuler til OL på TV. Det er ellers yderst sjældent, at jeg ser tv om morgenen – om morgenen vil jeg høre radio eller læse avis – ikke blive bombarderet med billeder, og slet ikke Godmorgen Danmarks Se og Hør journalistik…

Dagen skal foregå i langsomt tempo, det tempo som passer mig i denne tid, hvor det bider lidt ekstra i leddene.

Jeg ønsker dig en dejlig dag 🙂

0

·



15 kommentarer ↓

  • Anne, Mandagspigen

    Helle, hvor jeg dog kan følge dig…ingen hast om morgenen, helst spise morgenmad sammen alle sammen, børn ud ad døren, mand ligeså…og for mit vedkommende fri i dag, møde sent i morgen…ja jeg holder også af hverdagen…ferie er godt, men hverdagen er heller ikke at kimse af ..også en god dag til dig 🙂

  • Deborah

    I lige måde Helle! Jeg kan nu godt med fjernsyn døgnet rundt næsten, men sådan er vi forskellige. Jeg er dødtræt idag. Banedanmark “holder hof” lige her nedenfor, og det LARMER 🙁

  • Helle

    Må du også få en dejlig dag !
    Vores børn starter først i skole i morgen, onsdag. Så torsdag starter hverdagen, som jeg også holder af, for alvor. Torsdag vil også blive dagen, hvor jeg vil begynde at “skæve” til min vægt. Jeg TRÆNGER !!!

  • Sifka

    Det var da en rigtig god beskrivelse, jeg kunne fornemme stemningen helt herud. Dejlig dag til dig, også.

  • johanne

    Det er så sandt, som det er sagt. Dagen i dag er den første i lang tid her uden planer eller forpligtelser. Jeg nyder den stille og roligt som du. Hverdagene er de bedste. Også en god dag til dig.

  • Perle

    Rigtig dejlig hverdag til dig 🙂 En rolig morgen i stille tempo giver alle en god start.

  • marianne

    Jeg kan ikke være mere enig med dig – hverdagene er de bedste. Jeg elsker ferie men det er svært at genfinde rytmen osv. Hverdagen det er livets lykkestunder

  • Lene

    ha en dejlig hverdag, her begynder de hverdage med trablhed i marken, så hos os har hver årstid sin rytme 🙂

  • Bambi72

    Hverdagen er nu engang den bedste 😀

  • Helle K.

    Jeg havde skrevet kommentarer til jer alle, men ups de forsvandt op i den blå luft…så nu får I en samlet.

    Tak for alle kommentarer, dejligt at der er mange der som jeg elsker hverdagen. 🙂

  • anita thomhave simonsen

    Hej Helle !

    hvor skønt at læse at du ikke gider alt det “Se og Hør-journalistik” som gomorgenDanmark er…enige…..og hverdagene er gode…dem er der nemlig flest af, så godt at kunne lide dem…..og hvor er hun sød hende Emma…..med rumpen fremme og forsøge at stikke hovedet igennem….klog lille hund vil jeg tro…..
    …….og brun sovs og kartofler…det er lige mig….også….elsker gammeldags mad som min mor lavede, da jeg var barn….
    hvor hyggeligt at se billeder at hundens hittepåsomhed….

  • Janne

    Jeg synes også det er skønt med hverdagen og alle vannerne der tilhører… ungerne synes det er rart med lidt struktur på dagene, hvilket har med at forsvinde i ferien.

    Selvfølgelig skal man lige forsøge sig om hegnet nu er lavet ordenligt… det kunne jo være man lige kan se lidt på omverden 🙂

  • Helle K.

    Anita: Jeg synes, at der mangler tid til fordybelse i de indslag der er i godmorgen Danmark.
    Emma er meget klog 😉

    Janne: det er dejligt, at alting ikke er et spørgsmål om at sove længe og komme sent i seng.

    Jeg lader hende ikke alene derude – hun vil garanteret kunne komme ud. 🙂

  • Catarina

    Åhh hvor ville sådan en dag være velkommen, sådan en rigtig Catarina dag, hvor det kun er mig der er hjemme, jeg kan mærke jeg trænger til alenetid.

    De dage hvor jeg har taget en fridag, og har tilbragt den herhjemme, har jeg også et par gange kommet til, at tænde fjernsynet og jeg giver dig så evig ret, det er da noget forfærdelig hø de sender der om morgenen, tror de folk er dumme eller hvad.

    Håber snart der kommer lidt sol og varme så dine led er til at have med at gøre. 😉

  • Helle K.

    Catarina: Sådan en dag kommer også til dig – jeg er helt sikker 🙂