Fru Nielsens Hverdag header image 2

Regndråber drypper i mit hår…

Skrevet mandag d. 4. august 2008 kl. 12:12 og gemt i: [dit og dat]


Det er bare for meget regn!

Emma er ikke en hund efter regn, så hun har tisset inde to gange. Tredje gang tog jeg hende på fersk gerning og løb ud på terrassen med hende. Jeg blev fuldstændig gennemblødt, men Emma hun tissede ikke – hun hoppede gøende og hylende op af terrassedøren – til sidst sad hun bag mig og rystede og kiggede på mig, som om jeg var en hunde-mishandler. Efter 10 min. gav jeg op og vi gik ind. Indtil videre holder hun sig, men det går nok ikke i længden…

Håndværkeren stod op kl. 6, men jeg var helt væk – jeg er en syvsover, men havde også været oppe med Emma kl. 4 – og så kunne jeg ikke sove igen.

Mine hænder driller for tiden. Igår smadrede jeg to glas, da jeg skulle sætte glas på plads efter festen i lørdags. Imorges tabte jeg et krus kaffe – sådan svup ud af hænderne. Måske skal jeg snakke med lægen om det imorgen, når jeg skal til mit planlagte tjek. Min skræk er nok, at jeg fejler noget som kan behandles, men som bliver overset, fordi jeg nu er pensionist og sådan lidt udenfor systemet – så er der jo ikke et arbejde som kalder. Det er svært bare at acceptere tingene, som de er.

Det bliver sandsynligvis ikke idag, at vi øver gåtur – måske imorgen.

God og dejlig våd dag til dig. 🙂

0



4 kommentarer ↓

  • Anette

    Jeg synes bestemt du skal snakke med lægen om det Helle. Kan godt forstå det er svært at acceptere det – håber lægen kan gøre noget for dig! Der er masser af dage til at øve gåture – pøj pøj med både det og lægebesøget!

  • Lene

    Enig med Anette.

    Og enig med dig om regnmængderne, det hele sejler her.

    Godt I fik tid til at træne Emmy, de kan også få nykker 🙂

  • Janne

    🙂 hvorfor også blive våd, når man i stedet kan hygge sin indendørs… mine forældres hund kan holde sig i laaaannnng tid hvis der regner, som der har gjort idag.

  • Helle K.

    Anette: Nogle gange synes jeg, at lægen har for travlt til at lytte ordenligt 🙁 men jeg vil prøve, ellers må han give mig en tid,hvor der er tid til en længere snak 🙂

    Lene: – og jeg skal nok forsøge 🙂 Hun skal jo helst vide, at jeg bestemmer 🙂

    Janne: Jeg kan huske en hund, som faktisk kunne holde sig i flere dage… det kan Emma dog ikke, så vi skal være virkelig vågne for at hun ikke skal tisse på gulvet.