Fru Nielsens Hverdag header image 2

Eddikesur.

Skrevet fredag d. 4. juli 2008 kl. 13:44 og gemt i: [sur]

Normalt er jeg et meget, meget tålmodigt menneske…. men der er dog grænser.
Iaftes havde mellemste besøg af en kammerat, de skulle se film.
Jeg informerede dem om, at fjernsynet i stuen er “NO-GO” om natten. Sidste gang vågnede jeg nemlig kl. 1 og kl. 2 og kl. 3 ved at de så film i stuen.
Det var de indforståede med.
Kl. lidt i to vågnede jeg ved, at der var sang og musik i haven????
Jeg undersøgte sagen, og fandt ud af, at de sad på yngstes værelse med åbne vinduer – mens de surfede på nettet, spillede musik og sang – lyden gik så ind af det åbenstående vindue i soveværelset lige ved siden af.
Jeg bad dem om at være stille…
I løbet af 1-2 timer faldt jeg i søvn igen.
Lidt i 5 vågnede jeg ved, at de spiste – åbenbart morgenmad uden at have været i seng.
Jeg ventede på, at de skulle gå i seng, men i stedet plantede de sig med dyner i stuen foran fjernsynet – og der rakte min tålmodighed så ikke længere.
Jeg gik ind i stuen og sagde: “GÅ I SENG” – de sagde, at det nu var morgen og ergo kunne de bruge tv’et i stuen – “SÅ SKULLE I IKKE HAVE HOLDT MIG VÅGEN I NAT – I SENG”…. og de luskede i seng og sov.

Nå de forstyrrer min natesøvn, så bliver jeg noget så eddikesur.

0



11 kommentarer ↓