Fru Nielsens Hverdag header image 2

Dejlig weekend.

Skrevet mandag d. 30. juni 2008 kl. 08:46 og gemt i: [dit og dat]

Vi havde en dejlig weekend i Hals.
Jeg har endnu ikke fået sorteret billederne, der er vel ca. 450 stk. 😉 så billedet må vente…

Vi mødtes for 22. gang – vi regnede ud, at vi nok har mødtes i Hals i de seneste 10-12 år, men kun de gange de jyske søskende holder festen, ud af de 5 søskende er der en i Helsingør og en i Kbh. – de holder festen hjemme hos sig selv.

Ved at mødes en gang om året, holder man sig a’jour og sørger for, at man stadig kender hinanden – og at børnene og børnebørnene lærer hinanden at kende. Det kræver, at man prioriterer denne weekend, ellers ryger man hurtigt ud på et sidespor og bliver en fremmed, hvis man kun møder op en sjælden gang.
Mennesker man ser hvert 5. år bliver aldrig en del af fællesskabet – det kræver en indsats, det er ikke nok at være familie af navn.

Min svigerinde og jeg var i vandet – for mit vedkommende for første gang i år… jeg elsker at bade, også selvom vandet var temmelig koldt. 🙂

Nu er planen, at jeg idag skal have styr på alle/de fleste af mine billeder fra studenterdagene – og så igang med billederne fra weekenden. Jeg glæder mig. 🙂

Denne uge har jeg besluttet skal være “få-styr-på-billeder-og-hjemmeside-ugen” – der skal slappes af.

Siden april har jeg hele tiden skulle noget – sørge for noget – være klar med noget.

Først konfirmationen.
Så skulle det nye hus gøres klar til indflytning.
Så skulle det gamle hus gøres klar til udflytning.
Så skulle vi flytte.
Så skulle vi holde studenterfest og have besøg.
Så skulle vi til søskendefestweekend.

Nu skal vi ikke noget før uge 29 – og det er ferie og afslapning. så det må jeg kunne overkomme. 🙂

God og dejlig mandag til jer – sommeren er på vej. 😀

0



9 kommentarer ↓

  • Margit B

    Hej Helle.

    Du har sandelig været spændt “for vognen”, sommetider har jeg fået helt sved på panden over alt det du har skullet overkomme. Heldigvis virker det som om du har en rigtig god familie.
    Min mor er ud af en søskendeflok på 17 (sytten). Hun var en af de yngste.
    De var spredt over hele landet og havde ikke fast kontakt, og nu er der ikke mange tilbage. Selvfølgelig var tiden også en anden, man kom ikke så meget omkring.
    Vi er 3 søstre og vi mødes (udover det løse) en weekend om året på samme måde som jer, og det er godt.
    Rigtig god mandag.
    MVH Margit.

  • anjoe

    Det er rart, at du kan slappe af ovenpå de mange gøremål og aktiviteter. Hyg dig med sorteringsarbejdet, så du er parat til at få masser af nye skud i kassen 😉

  • Joan

    Du har godt nok også haft travlt i lang tid, så håber du får mulighed for afslapning i denne uge.

    Dejligt, i har haft en god weekend 🙂

  • Jette

    Dejlig weekend I har haft. (Vi har noget lignede i svigerfamilien).
    Med det forårsprogram, I har haft, har du fortjent at slappe af og lave det du helst vil. Go’ fornøjelse 🙂

  • Frøken Solhat

    Det skal være dig vel undt Helle med et par slapperdage…. vejrudsigten ser ikke helt “tovlig” ud til lige netop den aktivitet ;0)

  • Else

    Lyder som om I har nydt samværet 🙂 Ja det er en god ide at samles en fast weekend – har brugt det med mine sygeplejekollegaer. En svær gruppe at samle i weekends med vores skiftende vagter og en del weekendvagter og mand og børn det skal passes ind med 😉

  • Catarina

    Nu håber jeg så du får lidt tid til at slappe af, for jeg må indrømme at jeg synes der har været lige lovligt meget om ørene på dig. 😉

  • margrethe

    Hold da op, der har været fart på – Det lyder som en rigtig hyggelig weekend I har været på med storfamilien.
    Jeg kunne godt ønske mig, at vore familie var lidt større. Jeg har ingen søskende og manden har “kun” en bror, som vi aldrig ser.

  • Helle K.

    Margit: 17 børn “skriiig” der har sandelig været noget at se til… 🙂 det er dejligt at ses fast – når man ikke lige bor sådan ved siden af hinanden. 🙂

    Anjoe: Du kan tro, at jeg skal have nye skud i kassen – det kan jeg slet ikke undvære 🙂

    Joan: Det var en dejlig weekend. 🙂

    Jette: Tak – det er helt nødvendigt, at jeg finder ud af det 🙂

    frøken Solhat: Vejret er perfekt til afslapning 🙂

    Else: Ja det må være svært – vi har en fast weekend fra år til år. så ved man det på forhånd 🙂

    Catarina: Jeg er så dårlig til at slappe af – så synes jeg, at der skal ske noget 🙂

    margrethe: Det kan du tro. Mine søskende som bor tæt på ser vi næsten aldrig – så nogle gange er det en fordel, at man er fordelt lidt 🙂 men det må være træls, at der slet ingen er…. 🙁