Fru Nielsens Hverdag header image 2

Denne gang slap vi for skadestuen…

Skrevet onsdag d. 18. juni 2008 kl. 16:54 og gemt i: [yngste]

Yngste havde to piger og en dreng fra klassen med hjem efter skole.
De snakkede og spillede på værelset, inden de cyklede en tur.
For ½ time siden kom en af pigerne cyklende og fortalte, at yngste var væltet og kommet til skade – og vi skulle hente ham.
Ældste og jeg sprang i bilen og kørte derhen.
Yngste sad på fortovet sammen med de to andre kammerater.
En ældre mand var i gang med at skrue hjulet på cyklen, mens en dame så på.
Yngste var udstyret med et vådt viskestykke til at holde på læben.
Han så temmelig ynkelig ud.
Yngste havde byttet cykel med kammeraten, de cyklede lidt vildt op og ned af fortovet og pludselig sprang en møtrik og forhulet røg af. Yngste faldt frem, fik styret i maven og endte med ansigtet i asfalten.
Heldigt at de ikke kørte så hurtigt og at der ingen biler kom lige i det øjeblik.
Tænderne fejler ikke noget. Kun læben har fået en revne og er hævet til godt dobbelt størrelse.
Han har slået hånden og det ene ben, men alt i alt er han sluppet heldigt.
Den dreng kommer simpelthen til skade jævnligt.
Tak til den ældre mand, som stoppede sin bil og hjalp til.
Tak til de nærmeste naboer på gaden, som kom ud med et viskestykke og lidt trøst.

0

·



7 kommentarer ↓

  • Stine

    Åh, god bedring. Godt det ikke gik værre, trods alt.

  • Helle

    Nåh det var synd ! Godt det ikke var værre, selvom det er slemt nok, med sådan en læbe. Jeg tror, der er noget med de yngste børn. Vores yngste er også altid uheldig. I hendes ulykkesforsikring, er der ikke mindre end 3 bemærkninger om tandskader. Da hun var omkring 3½ år, fik hun munden i klemme i dn dør !!!!!!, ja hvordan det skete, skal jeg lade være usagt, men det resulterede i 2 blå fortænder !!! Og så er hun endda af asiatisk afstamning og ikke afrikansk…
    God bedring til yngstebarnet !

  • Helle K.

    Stine: Tak – heldigt at det kun var nogle småskrammer. 🙂

    Helle: Jeg er yngstebarnet hjemme og jeg har ikke været uheldig – så det er ikke altid yngstebarnet 😉
    Munden i klemme i en dør, det var godt nok en avanceret skade 🙂
    Tak.

  • Billedmager

    Din dreng har gjort sig nogle flere erfaringer med det at cykel. Det er bedre at være aktiv ude i verden end at ligge og drømme meget af tiden væk som min ældste gør nogen gange! 🙂

  • Helle K.

    Billedmager: Det håber jeg. 🙂 Jeg var/er nok også meget en drømmer… jeg er ihvertfald god til at lukke hele verden ude, når mine tanker bevæger sig væk.

  • Catarina

    Pu ha han kan da godt give grå hår i hovedet, sikke han dog kommer galt af sted. Godt det ikke gik helt så galt, selvom det der er galt nok. 😉

  • Helle K.

    Catarina: Jeg åndede også lettet op, da jeg så ham 🙂