Jeg er ikke særlig romantisk anlagt.
En buket blomster,
eller to lys på et bord,
kan ikke tænde mig og udløse point og klapsalver.
Jeg uddeler point for
“det lange seje træk” og
de små ting i hverdagen.
Men måske…
måske sidder der en lille pige i lyserødt tyl.
Et eller andet sted.
Med dæmpet lys og stearinlys i stagerne.
Hende som har taget billederne af roserne med dråber –
de må da vist kunne kaldes romantiske?
Inde i enhver en rationel kyniker er der et blødt punkt, der kan rammes af en smule skønhed ;0)
vi er vist flere af slagsen Helle…men sig det ikke til nogen vel?
Jeg VIDSTE det 😉
Anni: Det har du nok ret i 😉
Anne: Shhhh 😉
Joan: Så slap det ud 😉
Smukke!
Ps. skabsromantiker 🙂
Sikke dejlige roser ! Glæder mig til at se dit sjal, mit er “gemt” lidt af vejen, men satser på at det kommer frem igen 🙂
Perle: Tak – 😉
Mariann: du ser billeder snart 🙂