Dagen idag har været “en af de dage”.
Feber, træthed og smerter.
Det føles som en ordentlig omgang influenza, men varer heldigvis ikke så længe.
Jeg mandede kvindede mig selv op til at gå lidt ud i haven – for at tage nogle billeder og få lidt friskt luft.
Der er roser her og der, de er sarte og smukke – selv i min lidt omtågede tilstaned kunne jeg glæde mig over dem.
Det er skønt, at kunne gå og glæde sig over de små ting.
Julius er min ven i nøden. Han spadserer troligt med mig rundt i haven. Tager plads ved siden af mig i sengen ellers traver med ud i køkkenet.
Mine roser er i lyserøde og lidt pinkfarvede nuancer. Nogle lidt skrappe og nogle lidt spæde farver.
en rose …
er en rose …
Wauw sikke smukke roser. Jeg tror faktisk aldrig jeg har haft roser de steder jeg har boet. Måske man skulle prøve engang. 😉
Hvor er dine roser smukke Helle. Det er skønt at du viser dem frem – vi har ingen roser men måske engang 🙂 God bedring Helle – godt du har Julius med som fast følgesvend.
Catarina: Tak – prøv det! Jeg vidste slet ikke, at de var så skønne 🙂
Anette: Tak – så regner jeg med at se dem 🙂 Tak det går allerede bedre og Juliius sover trygt nu 🙂
Hvor er de skønne Helle…. kan forstå hvorfor blomster interessen spirer i dig. Det er da et ualmindeligt skatkammer af en have, du der har overtaget ;0)
Frøken Solhat: Tak – helt nørdet tror jeg ikke, at jeg bliver 🙂
Hvor er dine roser bare smukke på trods af det tørre vejr står de og smiler smukt til fotografen 😀
Else: Tak – det gør de nemlig 🙂