Fru Nielsens Hverdag header image 2

Nå det var der skoen trykkede …

Skrevet tirsdag d. 10. juni 2008 kl. 14:10 og gemt i: [mellemste]

Jeg kunne ikke forstå, at mellemste løb rundt kl. 23 iaftes og SKULLE have “et eller andet” til at hænge for sit vindue. Vi har ikke købt persienner, vi vil vente på de nye vinduer, så der er ingen afdækning ud mod vejen, men det har ikke været et problem tidligere. Bagefter skulle have finde en nøgle til sin dør – den i toiletdøren passer heldigvis – fordi han gad ikke, hvis vi bare braser inde???? Vi banker altid på ind til ungerne.


For kort tid siden – mens jeg stod med enden i vejret og vaskede gulvet på badeværelset – kom mellemste hjem fra skole. Jeg tog luft ind for at sige, at han skulle få de kasser fjernet fra gangen, men i det samme sagde han: “Det er Nynne…” og pegede mod den søde lyshårede pige, som netop var trådt ind af døren. Øh hej jeg er ved at gøre rent, var min helt intelligente åbningsreplik – jeg blev bare så forvirret, fordi jeg slet ikke havde en anelse om, at han havde fået en veninde/kæreste og at hun skulle komme idag.
Med ældste var det anderledes. Hun fortalte og snakkede og diskuterede og spurgte i et væk, så jeg slet ikke var i tvivl om, at hun havde fundet en fyr som skulle med hjem… jeg kan stadig huske den generte fyr fra Klarup, som løb forbi ude på trappen. 😉 indtil hun en dag tvang ham med ind i køkkenet. Nå men det er mange år og flere kærester siden. 🙂

0



13 kommentarer ↓

  • Lene

    Vi har endnu til gode at få en kæreste til sønnen på besøg 🙂 Og datteren har været meget trofast, så vi har haft få kærester på besøg.

  • Joan

    hvor sødt, at han gik og gjorde “klar” til hun skulle komme idag.

  • Perle

    Hvor kært, den spæde unge kærlighed er nu så sød 😉

    Ældste har stadig kæreste på, som vi ser fra tid til anden 🙂

  • Conny

    Nu ved du hvorfor du ikke skal for brase ind

  • Catarina

    Aiii hvor er det hyggeligt, jeg sad og bare ventede på at det var derfor at han patu skulle have en nøgle.

  • Helle K.

    Lene: Ældste har også kun haft få “rigtige” kærester – en kom i mere end 2 år, så det var mere sådan småtterier – tror jeg. 🙂

    Joan: Ja mit moderhjerte blev helt varmt 🙂

    Perle: De er meget søde 🙂 Det er hyggeligt, når man begynder at kende hinanden 🙂

    Conny: Jeg braser aldrig ind – slet ikke når der er besøg 😉

    Catarina: Jeg skænkede det ikke en tanke iaftes, jeg er så langsom 🙂

  • Helle Koed

    Åhhh… den kjærli’hed… 😉 Hvor er det skønt!
    Hey, flotte valmuer, fra haven? 🙂

  • Helle K.

    Det er skønt og dejligt – og sødt 🙂

    De er fra min nye have – og er blevet flittigt fotograferet. 😉

  • Frøken Solhat

    Åh hvor skønt Helle :0) Jeg mindes tydeligt min allertidligste stormende forelske og min mors imødkommendhed og fars “vagt i gevær”. Ungdommens forelskelser eller forblændelser kan være stormombruste og dejlige… er sikker på han får opbakning på hjemmefronten :0)

  • Bambi72

    He he ja de er skønne og skøre de kære unge mennesker 😀

  • Helle K.

    Frøken Solhat: Det gør han helt sikkert 🙂 Jeg husker også min ungdoms forelskelser med glæde 🙂

    Bambi: Det er de 🙂

  • Else

    Nej hvor sødt Helle og så kan jeg jo gætte mig til at I ER flyttet ind i det nye hus – ja det har været lavvande med at få læst blogge her på det sidste… 🙁

  • Helle K.

    Else: Ja vi har boet her i 2 uger idag 🙂 Sådan går det nogle gange med bloglæsningen, jeg har heller ikke været særlig flittig i de seneste uger.